Ny studiestruktur skal give mere tid til speciale og tydeligere rammer for planlægning

Den nye studiestruktur udspringer af kandidatreformen, hvor SDU skal etablere nye 1-årige kandidatuddannelser og forkorte de 2-årige kandidatuddannelser med en måned. Strukturen bevarer i store træk de nuværende semesterperioder, mens speciale- og hovedopgaveprocessen begynder tidligere.

På den måde bliver der bedre tid til, at de studerende kan afklare emne, arbejde med litteratur og empiri og udvikle projektet i dialog med deres vejleder.

– Vi beholder de semesterperioder, vi allerede har, men forlænger specialet ved at begynde processen tidligere. Selvom uddannelserne forkortes, prioriterer vi specialet, fordi det er en helt central del af kandidatuddannelsen, siger Anne Sofie Bang Lindegaard fra SDU Uddannelse.

For specialer på 30 ECTS bliver afleveringsfristen seks måneder, mens den for specialer på 60 ECTS bliver på ni måneder. På de 1-årige kandidatuddannelser får de studerende en periode på tre måneder til den afsluttende hovedopgave.

Høringen ændrede modellen

Arbejdet med studiestrukturen har været gennem en bred hørings- og inddragelsesproces. Det oprindelige forslag lagde op til at forkorte bestemte semestre, men den del blev taget ud efter høringen.

Ifølge Anne Sofie Bang Lindegaard pegede høringssvarene blandt andet på, at en forkortelse af ét semester i praksis kunne få langt bredere konsekvenser, fordi mange uddannelser deler kurser og undervisningsforløb på tværs.

– Det har været en vanskelig balance. En nærliggende løsning var at forkorte specialeperioden, men det blev tydeligt, at specialet skulle beskyttes. Derfor har vi været igennem flere modeller for at finde en løsning, der både lever op til reformens rammer og fastholder kvaliteten, forklarer hun.

Ferie og medarbejderhensyn har fyldt meget

Hensynet til såvel medarbejdernes ferie som vejledning og bedømmelsesopgaver har fyldt meget i processen. De juridiske rammer for de 1-årige kandidatuddannelser betyder, at nogle opgaver skal placeres anderledes hen over året, særligt i juli og august.

Derfor indføres der en fælles ramme på SDU, hvor de sidste tre hele uger af juli som udgangspunkt friholdes for vejledning. Samtidig fastsættes afleveringsfristen for hovedopgaver til 8. august.

Fællestillidsrepræsentant (AC, TAP) og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) Christian Bilde Dannevang har fulgt arbejdet med den nye studiestruktur tæt. Ifølge ham har medarbejdersiden været aktivt inddraget gennem blandt andet HSU, og drøftelserne har især handlet om, hvordan SDU bedst implementerer reformen og samtidig tager hensyn til medarbejdernes arbejdsvilkår.

– Ferien i sommerperioden har været et af de største emner. Det er vigtigt, at SDU etablerer en model, som ikke bygger på tilfældigheder. Det forslag, der ligger nu, giver reel mulighed for at holde sammenhængende ferie. At det er juli, der bliver friholdt, passer ikke nødvendigvis alle, men det passer de fleste, siger Christian Bilde Dannevang.

Han fremhæver samtidig, at dialogen har været konstruktiv.

– Vi har kunnet mærke, at medinddragelse og medindflydelse ikke bare er noget, vi taler om, men noget, vi gør. Det har ikke været nemt, men der er blevet lyttet, og mange af de hensyn, vi har peget på, er blevet indarbejdet, siger han.

Implementeringen skal ske lokalt

Den nye studiestruktur betyder, at fakulteter, studienævn og uddannelser nu skal tilpasse studieordninger og uddannelsesforløb. De nye studieordninger skal være klar 1. marts, så optaget kan ske efter de nye rammer.

På de 2-årige kandidatuddannelser bliver det en central opgave at overveje, hvordan specialeprocessen kan begynde tidligere, uden at progressionen i uddannelsen svækkes. På de 1-årige kandidatuddannelser bliver planlægning, vejledning og bedømmelse af hovedopgaver en ny og vigtig opgave.

Professor og studieleder Peter Simonsen fra Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber peger på, at implementeringen bliver særligt krævende i fagmiljøer, hvor undervisere og vejledere går på tværs af både 1-årige og 2-årige kandidatuddannelser.

– Det bliver en kompliceret logistisk opgave. Nogle uddannelser skal have specialeprocessen tidligere i gang, mens andre skal håndtere hovedopgaver hen over sommeren. Den store opgave bliver at lave lokale planer, så vi passer på de medarbejdere, der underviser og vejleder på tværs, siger han.

Han understreger, at den nye struktur også kræver tydelig kommunikation til de studerende. De skal tidligt vide, hvornår de skal begynde at tænke på speciale eller hovedopgave, og hvornår de kan forvente vejledning.

– Det her er en bunden opgave, som kræver, at alle tager ansvar. Det er muligt at lave gode uddannelser inden for den nye ramme, men det kræver tydelig planlægning, god kommunikation og lokale løsninger tæt på uddannelserne, siger Peter Simonsen.

Implementeringen er afgørende

Rektor Jens Ringsmose fremhæver, at hørings- og inddragelsesprocessen har været afgørende for den model, der nu er vedtaget.

– Vi har haft en bred hørings- og inddragelsesproces, som har kvalificeret den studiestruktur, vi nu står med. For mig er det afgørende, at modellen både understøtter høj kvalitet i de studerendes speciale- og hovedopgaveforløb og samtidig kan fungere i den virkelighed, medarbejdere, studieledelser og fagmiljøer står i. Derfor er implementeringen også vigtig. Hvis vi undervejs bliver opmærksomme på forhold, der ikke fungerer efter hensigten, skal vi tage ansvar for at håndtere dem.

Nu skal den fælles ramme omsættes til studieordninger, uddannelsesforløb og lokale planer, der sikrer både kvalitet og realistisk tilrettelæggelse af arbejdet.