Politisk aftale om ny kandidatreform

I regeringens oprindelige udspil til reform af uddannelsesområdet fra marts måned (https://ufm.dk/publikationer/2023/forberedt-pa-fremtiden-1) var der lagt op til, at op mod 50 procent af uddannelserne skulle omlægges. I den aftale, som nu er landet, er forligspartierne blevet enige om, at 30 procent af pladserne på de 2-årige kandidatuddannelser i fremtiden omlægges til henholdsvis erhvervskandidatuddannelser (20 procent) og 1¼ -årige kandidatuddannelser (10 procent).

- Reformen er blevet mindre omfattende, end der oprindeligt var lagt op til fra regeringens side. Det betyder heldigvis, at færre studerende, end vi havde frygtet, kommer på korte uddannelser. Samtidig ser taxameterløftet på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ud til at blive gjort permanent efter mange års usikkerhed, siger rektor Jens Ringsmose.

- Når det er sagt, så vil jeg også gerne understrege, at denne reform ikke er udsprunget af et ønske fra vores side, men er drevet af målet om øget arbejdsudbud og provenu. Det er fortsat en meget stor ændring af universitetssektoren, der ligger foran os.

Kortere kandidatforløb og erhvervskandidatuddannelse

Ifølge aftalen er det intentionen, at 10 procent af de kandidatstuderende i fremtiden skal læse en kortere uddannelse på 1¼ år. De resterende 20 procent af de studerende, som ikke kan tage en ordinær 2-årig kandidatuddannelse, vil i fremtiden skulle tage en erhvervskandidatuddannelse på op til 120 ECTS, hvor deltidsstudie kombineres med arbejde eller en erhvervsrettet kandidatuddannelse med obligatorisk virksomhedsforløb, som dog endnu ikke er formgivet i aftalen.

- Universiteterne i Danmark bidrager via vores uddannelser, forskning, innovation og samarbejde meget betydeligt til vækst, velstand og udvikling i Danmark. Vi har det til fælles, at vi værner om høj kvalitet og faglighed, fordi det er selve forudsætningen for, at vi kan bidrage på så højt et niveau. Vi har derfor også været bekymrede for konsekvenserne af de massive forkortelser af kandidatuddannelserne, der oprindeligt var lagt op til. Det er derfor – trods alt – positivt, at der med aftalen er opnået enighed om, at de korte uddannelser på 1¼ år kun skal udgøre 10 procent af pladserne, siger rektor Jens Ringsmose.

Dimensionering og udenlandske studerende

Aftalen lægger samtidig et loft over universiteternes optag af nye bachelorstuderende fremadrettet, og der lægges op til en beskæring på 8 procent i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022. Udover omlægning af kandidatuddannelser indeholder den politiske aftale også et fokus på at styrke rammerne for efter- og videreuddannelse og et større optag af internationale studerende.

- Alle universiteter har nu fået en bunden opgave, hvor vi i fællesskab skal samarbejde om udformningen af denne politiske aftale. SDU vil gå konstruktivt ind i det videre arbejde, så aftalen kan blive implementeret så klogt og ansvarligt som muligt, siger rektor Jens Ringsmose.

Processen fremadrettet

Selvom de politiske rammer for kandidatreformen nu er landet, så er der fortsat uafklarede forhold, der skal forhandles på plads i et såkaldt forligstillæg mellem partierne efter sommerferien. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer også et såkaldt kandidatudvalg, hvor alle universiteter deltager. Her skal konkrete forslag til det nye landskab for kandidatuddannelser udvikles og koordineres.

For at understøtte udbredelsen af erhvervskandidater på det private arbejdsmarked er der indgået et kandidatpartnerskab mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet. De offentlige arbejdsgivere, dvs. staten (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen), kommunerne (KL) og regionerne (Danske Regioner), deltager også i kandidatpartnerskabet.

I 2028 optages de første kandidatstuderende under det nye system.

Læs mere om reformen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2023/bredt-reformforlig-sikrer-milliardinvestering-i-uddannelse/bredt-reformforlig-sikrer-milliardinvestering-i-uddannelse