Seks kandidatuddannelser får erhvervskandidatspor fra 2026
TEK begynder i 2026 med seks erhvervskandidatspor og vil udvide fra 2028. Uddannelsesdirektør Thomas Skjødeberg Toftegaard ser formatet som et supplement til den klassiske 120 ECTS-civilingeniørkandidat, hvor relevant beskæftigelse kobles tættere til studiet gennem et forpligtende samarbejde.
Den samme kandidat, men på en ny måde
Når Thomas Skjødeberg Toftegaard fortæller om de nye erhvervskandidatspor på TEK, lægger han vægt på kontinuiteten.
– Alle vores kandidatuddannelser i dag er på 120 ECTS. Det er den model, aftagerne kender, og sådan forventer de, at en civilingeniør bliver uddannet. Det nye er, at der kommer flere måder at gennemføre kandidaten på, siger han.
Med 1+2-modellen af erhvervskandidaten får TEK et supplerende spor til den klassiske toårige kandidat. Uddannelsen strækkes over tre år, men dimittenden bliver civilingeniør på samme grundlag som i dag.
– Vi betragter 1+2-modellen som et supplerende tilbud til den klassiske 120 ECTS-model.
Hvorfor giver formatet mening her
På TEK og særligt på ingeniørområdet er samarbejdet med erhvervslivet tæt knyttet til både uddannelse, forskning og innovation. Mange studerende orienterer sig mod konkrete problemstillinger, teknologier og behov i virksomheder, men erhvervskandidatsporet integrerer koblingen gennem hele kandidatuddannelsen. Relationen til en virksomhed bliver mere vedvarende og forhåbentlig forpligtende, så der kan bygges videre på kendskab og tillid.
– Erhvervskandidaten er en mulighed for at lave et meget tæt partnerskab med en virksomhed, hvor det ikke kun handler om forskning, men også om uddannelse, siger han.
Sådan fungerer koblingen mellem studiet og beskæftigelsen
Erhvervskandidatsporet kombinerer deltidsstudier med relevant beskæftigelse som en del af rammen om forløbet. Beskæftigelsen er ikke et klassisk studiejob, men et job, der fagligt hænger direkte sammen med uddannelsen og kan understøtte læringsmål og progression. Den studerende får mulighed for at bringe viden i spil i virksomheden og tage erfaringer med tilbage i uddannelsen.
Forskellen er især tydelig i de sidste to år af det treårige forløb.
– Forskellen fra den traditionelle 120 ECTS, er, at på 1+2-modellen er den studerende ansat på minimum 25 timer om ugen i en virksomhed de sidste to år af den treårige kandidatuddannelse, forklarer Thomas Skjødeberg Toftegaard.
Hvad kræver det, og hvad får parterne ud af det?
For studerende ser Thomas Skjødeberg Toftegaard først og fremmest en mulighed for at opbygge en relation til arbejdsmarkedet i et forløb, der er mere langsigtet end i en traditionel kandidatmodel.
– Hvis man som studerende er interesseret i støtte til at skabe en relation til arbejdsmarkedet og en virksomhed i en bestemt branche, så er her muligheden for at gøre det, siger han.
For den studerende er der derudover en økonomisk forskel.
– Første år er identisk med den eksisterende kandidat med hensyn til struktur og vilkår, mens den studerende de sidste to år skal have løn af virksomheden, som i sagens natur ligger væsentligt højere end SU.
For virksomheder handler værdien om adgang til talent og om at kunne samarbejde med kandidatstuderende over længere tid. Den studerende kan bidrage med ny forskningsbaseret viden og samtidig opbygge kompetencer i en professionel kontekst. Men formatet kræver, at virksomheden tager ansvar for samarbejdet.
– Virksomheden skal forpligte og engagere sig, siger han.
En virksomhed får mest ud af formatet, når den investerer tid i at definere relevante opgaver, giver sparring og følger op.
– Udbyttet for virksomheden er proportionalt med indsatsen – og det samme gælder for den studerende, understreger han.
Den længere relation kan øge sandsynligheden for, at projekter og specialer får en tydeligere relevans for virksomheden, fordi parterne har mulighed for at lære hinanden at kende og kan arbejde mere effektivt sammen.
Seks uddannelser som pilot – og flere fra 2028
Pilotperioden i 2026 og 2027 skal give erfaring med at få en fælles model til at fungere stabilt i praksis og med at afprøve samarbejdsformen med virksomhederne, før udbuddet udvides fra 2028. Ambitionen er en model, der er tydelig at kommunikere og robust at drive, og som giver solide rammer for samarbejdet mellem den studerende og virksomheden.
Fakta
Hvad er en erhvervskandidat
En erhvervskandidat er en forskningsbaseret kandidatuddannelse, hvor relevant sideløbende beskæftigelse indgår som en del af rammen. De seks civilingeniøruddannelser, TEK tilbyder som erhvervskandidat i 2026, er Robotteknologi, Software Engineering (i hhv. Odense og Sønderborg), Mechatronics, Electronics og Mechanical Engineering.
Hvad er pointen?
Formatet kombinerer deltidsstudier og relevant beskæftigelse, så den studerende kan bringe viden i spil på arbejdsmarkedet under studiet og samtidig fastholde den akademiske progression. Beskæftigelsen er relevant og er ikke det samme som et almindeligt studiejob.