EPICUR
Vil du udbyde et EPICUR-kursus i foråret 2026?
Vil du undervise – og være med til at give de studerende undervisningsforløb – på tværs af universiteter og landegrænser?
Derfor skal du være med
Når du udbyder dit kursus gennem EPICUR, får du mulighed for at tiltrække en ny sammensætning af studerende – både danske og internationale – i dit undervisningslokale. Det giver de studerende faglig fordybelse og internationale erfaringer, samtidig med at din undervisning bliver synlig i en bredere europæisk sammenhæng.
Hvad er EPICUR?
EPICUR er en europæisk alliance, hvor ni universiteter samarbejder om at udvikle nye undervisningsformer og styrke internationalt samarbejde i uddannelserne. Alliancen giver de studerende mulighed for at følge fag og forløb på tværs af partneruniversiteterne – ofte i fællesskab og udviklet og undervist af undervisere fra flere lande.
Hvilke kurser søger vi?
Faget skal henvende sig til studerende inden for et eller flere af EPICURs fokusområder – som er følgende:
Europæiske værdier: Grundlæggende idealer for Europas kulturelle, sociale og politiske udvikling – herunder menneskerettigheder, demokrati, mangfoldighed, tolerance og solidaritet.
Bæredygtig transformation: Ændringer i økonomi, samfund og miljø, der sikrer en mere bæredygtig levevis og forretningspraksis med fokus på ressourcer, miljø, social retfærdighed og økonomisk stabilitet.
Fremtidig intelligens: Udvikling af intelligente systemer og teknologier, der rækker ud over nutidens AI og understøtter menneskers og samfundets behov.
Global sundhed: Arbejdet med at fremme trivsel og lighed i sundhed globalt gennem forebyggelse, behandling og adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.
Tværgående færdigheder: Kompetencer, der kan bruges på tværs af fag og sektorer, fx digitale kompetencer, kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation, samarbejde, lederskab og kulturel forståelse.
Sådan sender du dit kursusforslag
Har du et fag, du ønsker at udbyde gennem EPICUR, skal du kontakte den ansvarlige medarbejder på dit fakultet, der også kan vejlede dig:
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Maria Atkins, atkins@sam.sdu.dk
- Det Tekniske Fakultet: Mette Fog Skriver, skriver@tek.sdu.dk
- Det Naturvidenskabelige Fakultet: Joakim Navntoft Buch Larsen, joakim@sdu.dk
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: Ditte Marie Salling, dmsalling@health.sdu.dk
- Det Humanistiske Fakultet: Mia Fenat, fenat@sdu.dk
Har du spørgsmål, kan du skrive til epicur@sdu.dk eller kontakte Malin Burström Gandrup på 6550 9583. Hun kan fortælle mere om EPICUR, vejlede om krav til fag og prioriteringsområder samt uddybe, hvordan studerende søger ind på dit fag.
Frist
Fag skal meldes til den ansvarlige på dit fakultet senest 7. oktober 2025.