Ikke overraskende – men skuffende!

Med en ny præsident i Det Hvide Hus har verden de seneste måneder set en flodbølge af dekreter. Nogle dekreter har vildere konsekvenser end andre. Få timer efter tiltrædelsen den 21. januar trak præsidenten USA ud af Paris-aftalen fra 2015. Dermed fralagde den amerikanske regering sig ansvaret for at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader og bekæmpe klimaforandringerne.

På sin vis blev jeg ikke overrasket. Faktisk trak præsidenten også USA fra Paris-aftalen i 2017, ligesom Donald Trump flere gange i valgkampen i 2024 varslede, at det ville ske igen med ham som ny præsident. Til gengæld blev jeg ganske skuffet, da præsidenten for tre måneder siden satte sin underskrift på dekretet om Paris-aftalen.

For det første viser gentagne videnskabelige studier en sammenhæng mellem de globale temperaturstigninger og den menneskelige udledning af drivhusgasser. Det kan man bl.a. læse i FN’s Klimapanels rapporter, som professor Sebastian H. Mernild fra SDU Climate Cluster har bidraget til. Når den amerikanske regering trækker sig fra Paris-aftalen, betyder det jo, at forskere og videnskaben bliver negligeret. Tiden i USA er desværre mere til ”fake news” end til grundig videnskabelig dokumentation. Som ansat på et universitet med det ædle formål at skabe viden til samfundet, finder jeg præsidentens tilgang meget skuffende.

For det andet er det skuffende, at regeringen i verdens største økonomi ikke tager aktivt del i at reducere udledningen af drivhusgasser og nedbringe de globale temperaturstigninger. Signalet til andre regeringer i verden er helt skævt. Forhåbentlig står verdens øvrige lande ved deres forpligtelser i Paris-aftalen. Og forhåbentlig vil USA igen tiltræde Paris-aftalen, når en ny præsident rykker ind i Det Hvide Hus. Ja, jeg medgiver, at det er et spinkelt håb!

SDU’s klimaindsats

Håb er som bekendt ikke en strategi. Derfor må vi som universitet fortsat bidrage med vigtig viden om klimaforandringerne, og vi må påtage os ansvaret for at reducere SDU’s egne udledninger af drivhusgasser. På den måde tager vi som universitet selv den medicin, som forskningen foreskriver.

På bestyrelsesmødet den 10. april har rektoratet fremlagt SDU’s Klimaregnskab 2024. Lidt forenklet kan man sige, at universitetets arbejde med reduktionerne går i den rigtige retning. Men det er også fair at sige, at det kræver en endog meget stor indsats fra os alle på SDU i de kommende år, hvis det skal lykkes at nå universitetets reduktionsmål i 2030.

Den særligt store indsats skal rettes mod SDU’s udledninger fra køb af varer og tjenester, som er den kategori i Klimaregnskab 2024, hvor universitetet udleder flest drivhusgasser. I de kommende år skal vi være langt bedre til at genbruge og levetidsforlænge udstyr og materialer, så vi undgår at købe nyt, når et eksisterende produkt ikke er fuldt udtjent. Derfor har vi oprettet en genbrugsbørs på SDU.

Vi skal også blive langt bedre til klimavenlig rejseadfærd. Siden covid-pandemien i 2020 har SDU’s udledninger fra flyrejser ligget under vores 2030-mål. Men i de senere år er udledningerne fra flyrejser steget på SDU, og i 2024 ligger vi over 2030-målet. Som universitet har vi brug for international aktivitet og samarbejde, men vi bør nøje overveje vores rejseadfærd. Faktisk har SDU opstillet principper for klimahensyn ved rejser, og der findes også information om fakulteters, institutters og områders udledning af drivhusgasser fra flyrejser. Disse tiltag er et første skridt til at oplyse om og opfordre til klimavenlig rejseadfærd på universitetet.

Det bliver nødvendigt med yderligere tiltag i den kommende tid, så SDU bevæger sig i den rigtige klimaretning frem mod 2030.

Lad os ikke følge den skuffende klimakurs, som den amerikanske præsident har valgt med USA’s exit fra Paris-aftalen.