Vi bruger AI mere – men tilliden følger ikke med

Kunstig intelligens er på kort tid blevet en del af mange danskeres privatliv og arbejdsliv. I oktober 2023 havde knap 33 procent brugt generativ AI privat. I december 2025 var andelen steget til knap 62 procent. Den professionelle brug steg i samme periode fra knap 24 til godt 56 procent.

Det viser en rapport fra Digital Democracy Centre på SDU. Ifølge professor og centerleder Claes Holger de Vreese viser udviklingen, at AI er blevet udbredt med usædvanlig høj hastighed. Men større fortrolighed med teknologien er ikke nødvendigvis det samme som større forståelse af den.

1. Hvad er det vigtigste resultat i undersøgelsen?

– Først og fremmest ser vi en meget kraftig vækst i brugen af kunstig intelligens, både privat og professionelt. På meget kort tid er AI blevet en del af mange forskellige opgaver og situationer.

– Samtidig er tilliden til teknologien ikke steget tilsvarende. Danskerne vurderer ganske vist deres egen forståelse af AI højere end tidligere, men vi kan ikke ud fra undersøgelsen konkludere, at deres faktiske viden er blevet større. Der kan være en risiko for, at vi føler os fortrolige med teknologien, fordi vi bruger den tit, uden nødvendigvis at forstå, hvordan den fungerer, eller hvilke begrænsninger den har.

2. Hvorfor er AI blevet udbredt så hurtigt?

– Udbredelsen af generativ AI er gået hurtigere end udbredelsen af sociale medier. En væsentlig forklaring er, at tjenesterne er lette at tage i brug. Man kan kommunikere med dem i et almindeligt sprog, og det kræver ikke oplæring at komme i gang.

– Netop den lethed kan også skabe en falsk tryghed. Et svar kan fremstå overbevisende, selv om det er forkert eller mangelfuldt. Samtidig er mange AI-modeller så komplekse og uigennemsigtige, at det kan være vanskeligt at forklare, præcis hvordan de er nået frem til et bestemt resultat.

Nogle af de grupper, der bruger AI mest, er samtidig blandt de mest skeptiske. Undersøgelsen kan ikke afgøre, om erfaring med teknologien fører til større skepsis. En mulig forklaring er, at hyppige brugere oftere møder dens fejl og begrænsninger.

– Skepsis kan være positiv, men spørgsmålet er, om den får os til at bruge AI mere forsigtigt eller giver os lyst til at lære mere. Det kan vi ikke konkludere ud fra undersøgelsen.

3. Hvad betyder udviklingen for arbejdspladserne?

– Når brugen vokser så hurtigt, kan ansvaret ikke alene ligge hos den enkelte medarbejder. Arbejdspladserne har også en opgave i at give medarbejderne viden, vejledning og tydelige rammer for, hvad teknologien kan bruges til, og hvor der er behov for særlig forsigtighed.

Organisationer har samtidig brug for muligheder for at afprøve AI i en afgrænset sammenhæng. Det kan være mindre projekter, hvor medarbejderne undersøger mulighederne, lærer af fejlene og vurderer resultaterne, før en anvendelse eventuelt får større udbredelse.

– Alle organisationer skal lære at forholde sig til AI. Det kræver ikke kun regler, men også rum, hvor medarbejderne kan bruge teknologien, udveksle erfaringer og blive klogere på, hvornår den skaber værdi, og hvornår den ikke gør.

En anden undersøgelse fra Digital Democracy Centre viser, at danskernes opbakning til AI i mødet med det offentlige blandt andet hænger sammen med, hvor ofte de selv bruger teknologien, og hvad den konkret anvendes til. Opbakningen er størst, når AI hjælper med en afgrænset opgave, mens et menneske fortsat træffer den endelige beslutning.

4. Risikerer AI at skabe nye forskelle?

– Undersøgelsen viser, at mænd, yngre og højtuddannede i øjeblikket er blandt dem, der bruger AI mest. Men udviklingen går så hurtigt, at vi skal være forsigtige med at konkludere, at det også er de afgørende skel om fem år.

– Vi må forvente, at der opstår forskelle i adgangen til og udbyttet af AI. Vi ved bare endnu ikke, præcis hvilke befolkningsgrupper, fag eller sektorer der bliver mest berørt. Det gør det nødvendigt løbende at undersøge, hvem der får gavn af teknologien, og hvem der risikerer at blive dårligere stillet.

5. Hvad bør et universitet tage med sig fra resultaterne?

– Universiteter har en særlig rolle, fordi AI berører hele institutionen. Teknologien indgår i administrative processer, forskning og undervisning, og de studerende bruger den allerede. Derfor har universiteterne både et ansvar for deres egen anvendelse og en opgave med at skabe viden, uddanne kandidater og bidrage til den offentlige samtale.

Det gælder også AI’s betydning for medier, information og demokrati. Undersøgelsen viser, at danskerne blandt andet er bekymrede for misinformation og for teknologiens betydning for tilliden til politikere og nyhedsmedier.

– Når vi taler om AI, handler det ofte om innovation, effektivisering og nye muligheder. Men teknologien har også betydning for nogle af demokratiets centrale institutioner. Her skal universiteterne fremskaffe viden, undersøge konsekvenserne og hjælpe andre med at forstå dem gennem forskning, uddannelse og formidling.

Internt er der samtidig brug for en åben samtale om, hvordan AI bliver brugt. I forskningen bruges begrebet AI shame om situationer, hvor mennesker anvender AI, men undlader at fortælle om det. Det kan gøre det vanskeligere at dele både gode og dårlige erfaringer.

– Hvis brugen foregår i det skjulte, lærer organisationen mindre. Vi skal kunne tale åbent om, hvor AI hjælper, hvor den fejler, og hvilke faglige og etiske spørgsmål den rejser. Der skal være tydelige retningslinjer, men også plads til, at de udvikler sig i takt med teknologien og vores erfaringer.

For SDU og andre universiteter bliver opgaven derfor at forene kritisk stillingtagen med muligheden for at afprøve teknologien under ansvarlige forhold.

– Det er et godt sted at begynde, at vi erkender, at kunstig intelligens er her, og at den vil påvirke hele universitetets virksomhed. Næste skridt er at indrette processer, hvor vi bruger teknologien, lærer af erfaringerne og løbende tager stilling til, hvordan den bør indgå i forskning, undervisning og administration.