AI i eksamen kræver tydelige rammer

1. Hvordan bruger du kunstig intelligens i din undervisning?

Jeg bruger både AI i min egen forberedelse og som et tema i undervisningen af de studerende. I min egen forberedelse bruger jeg det blandt andet til at forfine undervisningsmaterialer, lave udkast til slides og strukturere arbejdsgange. Det kan frigøre tid til dybdelæsning og til arbejdet med de læringsaktiviteter, der skal bære undervisningen.

I forhold til de førsteårsstuderende, jeg underviser, har det vigtigste været at gøre det tydeligt, hvordan de må bruge AI i deres studieproces og i de skriftlige arbejder, de afleverer til eksamen.

Min forventning er, at mange studerende bruger AI, uanset om vi taler om det eller ej. Derfor siger jeg til dem, at de gerne må bruge AI, men at de skal følge SDU’s retningslinjer og holde sig opdateret, fordi udviklingen går hurtigt.

Samtidig skal de forholde sig til, hvad der sker med deres læring, hvis de udliciterer dele af deres skriftlige arbejde. Hvor ligger deres egne faglige refleksioner? Hvor ligger det psykologiske og akademiske håndværk? Det er spørgsmål, jeg gerne vil have dem til at arbejde med.

2. Hvilken betydning har AI for eksamen og bedømmelse?

AI betyder, at vi er nødt til at være tydeligere om, hvad de studerende skal kunne demonstrere til eksamen. Jeg er ikke i tvivl om, at en chatbot kan skrive en førsteårsopgave, der kan bestå. Derfor er det ikke nok kun at se på den færdige opgave. Vi skal kunne vurdere processen og den studerendes eget bidrag.

Det er baggrunden for, at jeg har arbejdet med AI-deklarationer. Hvis de studerende bruger AI, skal de dokumentere, hvordan de bruger den, og hvad de får ud af det. Det er ikke nok at skrive, at man har brugt AI. Man skal kunne beskrive, om AI er brugt til for eksempel struktur, disposition, feedback eller revision af tekst, og hvor i skriveprocessen den er blevet brugt.

Jeg har vist de studerende eksempler på AI-deklarering i forskningsartikler, hvor AI har været brugt som støtte i skriveprocessen, også i en af mine egne publikationer. Pointen er, at deklarationen skal gøre processen gennemsigtig, så vi kan vurdere de studerendes eget bidrag i deres skriftlige arbejde.

Jeg har også skrevet til censorerne om, hvordan vi har arbejdet med AI, og hvilke krav der gælder for deklaration. Det er vigtigt, at de studerende og censorerne får samme information. Ellers kan de studerende blive usikre på, om deres brug af AI bliver vurderet på samme måde af alle.

3. Hvordan har de studerende reageret?

De studerende er nysgerrige, men mit indtryk er også, at flere er lidt tilbageholdende med at fortælle om deres brug af AI til os undervisere. Mange er optaget af, om brugen af AI kan blive opfattet som snyd. Derfor har mit mål været at begynde en åben samtale med dem.

Jeg siger til dem, at AI-brug er frivillig. De skal ikke bruge AI for at kunne klare sig i faget. Men hvis de vælger at bruge AI, skal de gøre det bevidst og dokumenteret.

Vi har også lavet dialogbaserede øvelser i holdundervisningen. De studerende tager stilling til udsagn om AI-brug og placerer sig fysisk i lokalet, efter hvor enige eller uenige de er. Instruktorer i holdundervisningen har ført an i øvelsen, som gør det synligt, at deres medstuderende kan have forskellige erfaringer og holdninger.

Mit indtryk er, at førsteårsstuderende ikke taler ret meget med hinanden om brug af AI på studiet. Derfor er det vigtigt at skabe nogle faglige rum, hvor de kan drøfte det. De skal ikke kun lære, hvad de må og ikke må. De skal også lære at vurdere, hvornår AI understøtter deres læring, og hvornår den kan komme til at fjerne noget af det arbejde, de selv skal gøre.

4. Hvad betyder AI for de studerendes læring?

Jeg tror, at de studerendes læringsprocesser bliver anderledes. Deres skriftlige arbejder kan blive stærkere, men det betyder også, at vi skal være mere opmærksomme på, hvordan vi fastholder den kritiske refleksion.

Jeg har fx bedt de studerende om at bruge AI som en form for refleksiv sparringspartner. Hvis de giver en tekst til en chatbot og beder om feedback, kan de bede den stille refleksive spørgsmål i stedet for bare at omskrive teksten. Hvis det fører til ændringer i teksten, skal de selv skrive ændringerne ind, så de tager aktivt stilling til hver enkelt ændring. Det er særligt vigtigt for førsteårsstuderende, så de får refleksionsprocessen tydeligt med i deres studiearbejde tidligt på studiet.

Det handler om, at AI ikke må overtage den faglige dømmekraft. De studerende skal lære at vurdere outputtet og forstå, hvad det betyder for deres egen skrive- og læreproces.

På psykologiuddannelsen er der også et særligt spørgsmål om den menneskelige kontakt. Uanset om de studerende senere bliver forskere, klinikere eller konsulenter, er der nogle kompetencer, som handler om relationer, samtale, analyse, vurdering og kritisk refleksion. Dem skal vi holde fast i, også når de skriftlige arbejdsformer ændrer sig.

5. Hvad bør være de vigtigste principper for ansvarlig brug af AI?

Det vigtigste princip er, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte den. Derfor skal vi ikke kun spørge, om de studerende må bruge AI. Vi skal spørge, hvad de skal lære, og hvordan AI påvirker den læring.

De studerende skal vide, hvad der forventes af dem, hvordan de skal deklarere deres brug af AI, og hvordan det indgår i vurderingen af deres skriftlige arbejde.

Vi skal have flere fælles samtaler om AI på uddannelserne og institutterne. Vi skal drøfte, hvilke refleksioner de studerende skal møde på hvilke tidspunkter i uddannelsen. Det skal ske, uden at AI kommer til at overskygge det fag-faglige indhold.

Jeg håber, at AI på sigt kan hjælpe os med at prioritere anderledes. Hvis teknologien kan bruges til planlægning, struktur og nogle former for træning, kan der måske blive mere tid til dybdelæsning, dybdelæring og det, der er særligt menneskeligt i psykologien. Men det kræver, at vi hele tiden fastholder den faglige dømmekraft og den kritiske refleksion.