Internationalisering af dansk forskning: En nødvendighed i en ny geopolitisk virkelighed

Jeg sidder i det Forskningspolitiske Udvalg i Videnskabernes Selskab, og for et par uger siden blev årets hvidbog præsenteret med dertilhørende taler og paneldebatter. I Hvidbogen har vi fremlagt fire centrale anbefalinger, der skal styrke kvaliteten i internationaliseringen af dansk forskning og uddannelse. Fokus er ikke længere blot på kvantitet, men på at skabe bæredygtige og inkluderende internationale miljøer, der bidrager til både faglig udvikling og samfundsmæssig værdi.

For det første anbefaler vi, at man i højere grad prioriterer udviklingen af stærke internationale forsknings- og studiemiljøer frem for blot at øge antallet af internationale studerende. Det indebærer blandt andet etablering af flere højtprofilerede engelsksprogede kandidatuddannelser på tværs af fagområder, som kan tiltrække de mest talentfulde studerende globalt.

For det andet foreslår vi en styrket organisatorisk og ledelsesmæssig indsats for at sikre en vellykket integration af internationale forskere og studerende. Det kan ske ved at forbedre modtagelsen af udenlandske ansatte og studerende, og ved at udvide tilbuddet om danskundervisning. Samtidig skal der skabes rammer, hvor internationale medarbejdere og studerende har reel mulighed for at deltage i tillidshverv, ledelsesfunktioner og sociale fællesskaber på lige fod med deres danske kolleger.

På det politiske plan anbefales det at fjerne SU-loftet for internationale studerende og at arbejde målrettet for at øge det internationale kendskab til danske uddannelser og forskningsmiljøer. Dette skal gøre Danmark mere attraktivt som uddannelses- og forskningsdestination og styrke landets position i den globale vidensøkonomi.

Endelig peger vi på nødvendigheden af en mere nuanceret tilgang til internationalt samarbejde i en tid præget af geopolitiske spændinger. Det kræver, at sikkerhedshensyn tilpasses de enkelte forskningsfelter, og at Danmark satser strategisk på at rekruttere internationale forskertalenter, der kan bidrage til samfundets fremtidige udvikling.

Temaet for Hvidbogen blev valgt før Donald Trumps genvalg. Jeg er chokeret over de store forandringer, som sker i USA netop nu, herunder indgrebene i akademisk frihed og økonomiske sanktioner mod universiteter. Det fik også betydning for debatten på årsmødet, hvor uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund åbnede mødet med en klar påmindelse: Akademisk frihed er under pres – ikke kun i Kina, men også i USA – og må ikke tages for givet.

Egelund understregede, at svaret på disse udfordringer ikke er isolation, men styrket internationalt samarbejde. Regeringen ønsker flere internationale studerende og stærkere europæiske forskningsalliancer. Hun henviste til et nyligt møde med europæiske kolleger, hvor EU-Kommissionens formand Von der Leyen erklærede: “Europe will always choose science.” Det løfte vil Egelund holde hende op på.

Jeg er netop hjemvendt fra Folkemødet på Bornholm, hvor det var tydeligt, at antallet af debatter om internationalisering var markant højere end foregående år. Disse emner er blevet særligt aktuelle i kølvandet på Draghi-rapporten, som konkluderer, at Europa er ved at miste sin førerposition inden for innovation. Budskabet fra både politiske beslutningstagere og erhvervslivet er klart: Det er afgørende, at Europa står samlet i bestræbelserne på at styrke sin globale konkurrenceevne. Universiteter spiller en central rolle i at skabe attraktive forskningsmiljøer og attraktive uddannelser, som kan tiltrække talenter fra hele verden.  

Læs Hvidbogen her:

https://royalacademy.dk/fpu-hvidbog-2025/