Trivsel er et fælles anliggende og fordrer indflydelse

At over 300 studerende deltog i alt fra yoga til drag queen-bingo viser med al tydelighed, at de studerende vil fællesskabet. En stor tak til alle, der deltog i trivselsugens aktiviteter og i det store arbejde med at arrangere. 

Men Josephine har selvfølgelig ret, når hun påpeger, at trivslen skal række videre end en enkelt uge med gode arrangementer. Efterårets studiemiljøundersøgelse (SMU) viser heldigvis positive tendenser: Endnu flere trives som studerende på SDU, og færre føler sig ensomme. Det er opmuntrende resultater, som vi skal bygge videre på. 

Jeg trives selv, når jeg inddrages, og mit engagement vokser proportionalt. Det fornemmer jeg også gælder for SDU’s studerende. Og i så fald bliver et centralt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at SDU’s studerende oplever, at de er aktive medejere og medskabere af vores universitet? 

Spørgsmålet bliver særligt vigtigt når vi snart introducerer kortere kandidatuddannelser og flere uddannelser på deltid i tættere samspil med arbejdsmarkedet. Det bliver et nyt og komplekst uddannelseslandskab, som udfordrer den måde, vi plejer at arbejde med kvalitet i undervisning og uddannelse. Reformen betyder, at nogle af vores kandidatuddannelser fremover skal være 75 ECTS og kun vare et kalenderår i stedet for de nuværende 120 ECTS og 2 studieår.  

Så hvordan bevarer og styrker vi studerendes mulighed for reel indflydelse, når mange fremover vil have en mere løs tilknytning til SDU eller være her i kortere perioder? Det er ikke en simpel opgave, men det giver os også muligheder for at skabe helt nye uddannelser og undervisning, hvor trivsel kan tænkes ind som et afgørende element allerede i starten af udviklingsprocessen. 

Derfor skal vi i udviklingen af SDU’s nye kandidatlandskab have en særlig opmærksomhed på, hvordan vi fremadrettet inkluderer studerende på nye måder. De studerende skal mærke, at de gør en reel forskel i de faglige og sociale miljøer, hvor de er aktive. Vi skal bl.a. have fokus på, hvordan vi følger op på studerendes tilbagemeldinger – både i tværgående undersøgelser af studiemiljø og i evalueringer af undervisning. Giver tilbagemeldingerne grund til at ændre noget? Hvad kan vi i så fald gøre? Og uanset konklusionen er det afgørende, at vi altid anerkender deres bidrag og kvitterer med klare begrundelser.  

Alt dette handler i sidste ende om at sikre, at SDU opleves som “vores universitet”. Et sted, hvor vi skaber og deler viden, lærer og udvikler os i attraktive miljøer, og hvor trivsel, fællesskab og faglighed hænger sammen.