De ansattes klumme
Den svære frihed
Hvordan skal akademikere forholde sig til et frit samfund i krise? Akademikere har frihed til at vælge at søge indad og nedad i grundforskningens dybde. Men måske er det netop, når det frie samfund er i krise, at vi skal søge udad og iværksætte store debatter om samfundets retning.
Frihedens betingelser
Det er med akademisk frihed som med så meget andet: det er, når den er truet, at vi har mest brug for den, og at det er sværest at beskytte den.
Vi lever i særdeles turbulente tider. Krig, krise og kaos flyder ud på sociale medier. De gamle medier skarpvinkler alt for at overleve. Politikere splitter befolkningen for at sikre deres base af loyale vælgere. Meningerne om, hvad universiteter skal og ikke skal, er skarpe og til tider ubehagelige. Det frie samfunds krise bliver dermed akademiernes krise. Vi har faktisk set det før, og måske er lektien, at frihed er noget, vi med et øje på historien må tage ansvar for.
Afværgestrategier og ansvar
Universiteter har i flere omgange været i orkanens øje, og akademikere har flere måder at afværge pres på. Den filosofiske reaktion består i at søge indad i kontemplation og indre oplysning. Den tekniske reaktion kigger derimod nedad på konkrete problemer og konkrete kompetencer, der kan løse dem. Den rationalistiske reaktion er at søge opad i en sfære af databaseret viden om lovmæssighed, som måske, ad åre, vil dryppe ud af elfenbenstårnet og ned på samfundet.
Men nogle gange må vi kigge udad. Med en let omskrivning af Raymond Arons ord, så er det, når despoter klæder sig som liberale, at samfundet har brug for engagerede tænkere.
De store debatter
Et liberalt samfund har brug for, at akademikere sætter grundbegreber såsom frihed, rettigheder, sikkerhed, værdighed eller ansvar til debat. Det kunne også være sundhed og lighed, eller innovation og teknologi. Heldigvis har akademikere stor frihed til at indramme disse debatter efter bedste overbevisning.
Universiteterne som institutioner har selvfølgelig også et ansvar. Universiteterne skal formå at kigge ud over den portefølje af ”kompetencer”, som politikere efterspørger til gavn for samfundets ligevægt og produktivitet. Kompetencerne er vigtige, men de kan ikke stå alene. Universiteterne må organisere og anspore til debat på tværs af alle vores discipliner og stå værn om, at viden er mere end meninger.
Særligt i en turbulent tid er frihed et ansvar.
