75 år med folkesundhed – Fra tuberkulose til selvoptimerende sundhedstrends

75 år er ingen alder. Men alligevel er det tankevækkende, hvor meget der er sket med danskernes sundhed i de 75 år, som Statens Institut for Folkesundhed har eksisteret.

Instituttet blev grundlagt tilbage i 1950 under navnet Dansk Tuberkulose Index.

Dengang var opgaven at følge tuberkulose-udviklingen i Danmark og indsamle viden til bekæmpelse af den smitsomme lungesygdom, der spredte sig i byernes tætte boliger og var en af samfundets helt store sundhedsudfordringer.

Holder øje med danskernes sundhed

Helt siden dengang har Statens Institut for Folkesundhed udviklet sig i takt med samfundsudviklingen, og det blev som led i den proces en del af Syddansk Universitet i 2007. Altid med fokus på at holde øje med danskernes sundhed, og hvordan den kan forbedres.

- Instituttet har dynamisk fulgt med samfundet. Vi reagerer både på de sundhedsudfordringer, der har politisk opmærksomhed, og vi peger på nogle af nye udfordringer, der er på vej. For eksempel har vi nu fokus på de sundhedsudfordringer, som klimaforandringerne kommer til at skabe, fortæller direktør Morten Hulvej Rod om instituttets bevægelse fra dengang til nu.

Han understreger samtidig, at fusionen med Syddansk Universitet har været en vigtig milepæl i instituttets udvikling.

- Det har virkelig haft stor betydning, at instituttet blev en del af SDU, fordi vi blev del af et universitet med fem stærke fakulteter, der giver os gode mulighed for at bedrive den tværvidenskabelige forskning, som tidens folkesundhedsudfordringer kalder på. Samtidig uddanner vi fremtidens forskere og praktikere inden for folkesundhedsvidenskab og bidrager til det videnskredsløb, som samfundet har brug for på vores område.

Forbedret folkesundhed

Når det kommer til folkesundhed i dag, er det blandt andet spørgsmål om ulighed i sundhed, mental mistrivsel, kroniske sygdomme, nikotinprodukter, alkohol skærme og søvn, som fylder på instituttet i Studiestræde.  

På den måde er instituttets historie også en fortælling om folkesundhedens udvikling i Danmark.

- Gennem årene er det som bekendt gået bedre og bedre med folkesundheden. Men selvom vi lever længere og længere, så bliver uligheden i sundhed ikke mindre over tid. Tværtimod ser vi i disse år en tendens til polarisering: Nogle befolkningsgrupper går enormt meget op i at fremme deres sundhed som en form for selvoptimering og følger tidens kommercielle sundhedstrends. Det er ikke nødvendigvis særlig sundt – set i et folkesundhedsperspektiv, forklarer Morten Hulvej Rod og uddyber:

- De selvoptimerende sundhedstrends med træning, kosttilskud og isbade osv. øger uligheden i sundhed, fordi sundhed gøres til noget enormt krævende, der kun er for bestemte samfundsgrupper. Samtidig kan de mange sundhedstrends påvirke vores forhold til mad og krop i en negativ retning. Vi ser jo paradoksalt nok p.t. en stor stigning i antallet af både overvægtige og personer med spiseforstyrrelser.

Fra Thulerapporter til sundhedspleje

Opgaverne på Statens Institut for Folkesundhed har altså gennem årene flyttet sig fra et enkelt klinisk fokus til et langt mere facetteret fokus på folkesundhed.

Det har Susanne Brenaa Reimann tydeligt mærket gennem sit arbejdsliv på instituttet.

Hun begyndte som kontorelev i 1985 på det daværende Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE). Dengang bestod instituttet af ca. 20 medarbejdere, der holdt til i en patriciervilla på Svanemøllevej i København.

- Vi var lidt som en stor familie, dengang jeg begyndte på instituttet, og opgaverne var helt anderledes. Da jeg startede, renskrev jeg flere rapporter på skrivemaskine. Der kom senere et fælles computerrum, som man kunne booke en time ad gangen, fortæller Susanne Brenaa Reimann, der i dag er del af sekretariatet og driftsteamet, og fortsætter:

- Siden er der sket store forandringer, og jeg er fulgt med. Jeg har været så heldig at være med i Grønland to gange og hjælpe med at gennemføre befolkningsundersøgelser i Aasiaat og Nuuk, det var helt fantastisk. I dag har jeg mange forskellige kasketter på i løbet af dagen, og jeg hjælper bl.a. med at afvikle instituttets kurser i Psykisk Udvikling og Funktion for sundhedsplejersker.

Genuint tværfagligt

Hele vejen gennem Susanne Brenaa Reimanns arbejdsliv har instituttet altså bredt sig ud til flere og flere områder – og skiftet navn.

I dag er der 165 medarbejdere, heraf ca. 145 forskere, på Statens Institut for Folkesundhed, og registerforskningen og og epidemiologien, som det hele begyndte med, har fået følgeskab af stærke fagligheder inden for bl.a. det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og interventionsforskningen.

Og set fra direktør Morten Hulvej Rods stol har instituttets bredde skabt et tværfagligt miljø, som virkelig kan gøre en forskel.

- Det er virkelig en stor glæde og gevinst, at instituttet er genuint tværfagligt, og at faglighederne virkelig samarbejder og har brug for hinanden, for det er gennem tværfaglighed, vi kan opnå endnu bedre resultater på folkesundhedsområdet. På den måde er tværfagligheden måske også opstået af nødvendighed. Folkesundhedsproblemstillinger som alkohol- og nikotin-forbrug kan man ikke levere særligt gode svar på uden at arbejde tværfagligt.

Aftryk på samfundet

Og en forskel – det vil Statens Institut for Folkesundhed gøre for danskernes sundhed både nu og i fremtiden, understreger Morten Hulvej Rod:

- I en tid hvor en mangfoldighed af stemmer og kommercielle kræfter gerne vil være med til at forme vores sundhed, så er det ekstra vigtigt, at vi bringer vores viden i spil og med høj troværdighed forklarer, hvordan landet ligger, når det gælder folkesundheden. Vi er gode til at sætte aftryk i samfundet, og det skal vi blive ved med, for der er vigtige problemstillinger at løse – for eksempel ulighed i sundhed.