AI udfordrer de studerendes læring og tillid
Mange nye studerende har allerede gjort generativ AI til en del af deres faglige arbejde. Men de er ikke nødvendigvis bevidste om, hvordan teknologien påvirker deres læring. Derfor skal SDU skabe en åben dialog om brugen og tilbyde fagspecifik undervisning i AI, siger professor Ane Qvortrup.
Når nye studerende begynder på universitetet, har mange allerede brugt generativ AI til skolearbejde. De kommer samtidig med forskellige opfattelser af, hvad teknologien må bruges til, og hvordan den påvirker deres læring.
Det viser resultater fra en undersøgelse, som forskere fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU gennemfører som led i en evaluering af Børne- og Undervisningsministeriets fire AI-initiativer på gymnasieområdet.
Ifølge professor Ane Qvortrup er resultaterne relevante for universiteterne, fordi de siger noget om de erfaringer og arbejdsvaner, som nye studerende tager med sig.
1. Hvad tager de nye studerende med sig fra gymnasiet?
– De kommer blandt andet med en kompleks mistillid, som ikke kun handler om, hvorvidt nogen snyder. I vores undersøgelse svarer 60 pct., at mange bruger AI til at snyde med deres skolearbejde. Nogle oplever, at elever, der bruger AI, får bedre karakterer end dem, der ikke gør. Andre oplever at blive mistænkt for at have brugt AI, selv om de ikke har gjort det.
Det kan både skabe mistillid mellem eleverne og udfordre relationen mellem elev og lærer. Den relation har ifølge Ane Qvortrup stor betydning for læringen, fordi eleven skal turde vise sine fejl og indgå i en dialog om sin faglige udvikling.
Undersøgelsen peger også på, at eleverne ikke nødvendigvis er bevidste om, hvordan AI påvirker deres læring. 37 pct. svarer, at de har svært ved at undvære AI, når de skal i gang med en skriftlig opgave. Kun 17 pct. mener samtidig, at AI-værktøjer står i vejen for deres læring.
– Det rejser et spørgsmål om, hvor bevidste eleverne er om, hvad læring kræver, og hvad det betyder at arbejde med og uden AI. Det kan få stor betydning, når de begynder på universitetet og skal læse og producere tekster selvstændigt.
2. Hvornår understøtter AI læringen?
– Vi ser positive resultater, når eleverne får støtte til at bruge AI til at undersøge begreber, udvikle idéer og arbejde med problemformuleringer. Her kan teknologien fungere som faglig sparringspartner og styrke deres forståelse og færdigheder.
Det ser anderledes ud, når AI overtager dele af det faglige arbejde. Eleverne fortæller, at det især sker ved hjemmearbejde og mindre opgaver, hvor de føler sig presset af tid eller er mindre opmærksomme på brugen end ved større skriftlige opgaver.
– Det er væsentligt for universiteterne, fordi de studerende her får stor frihed til at arbejde selvstændigt. Hvis AI bruges til at skrive eller sammenfatte tekster uden faglig refleksion, kan teknologien overtage noget af det arbejde, som den studerende selv skal lære af.
3. Hvad sker der, når undervisningen ikke følger med?
Mange elever vurderer, at de selv er kompetente brugere af AI, mens lærerne ikke har de samme kompetencer.
– Når AI ikke bliver rammesat i undervisningen, bliver elevernes egne erfaringer styrende. Det kan være svært at afvise et AI-værktøjs tilbud om at formulere næste afsnit, hvis eleven ikke på forhånd har taget stilling til, hvad teknologien skal bruges til.
Gymnasierne har formuleret regler for AI, men ifølge Ane Qvortrup kan overordnede regler være vanskelige at omsætte til den konkrete faglige praksis.
– Hvis lærerne ikke taler med eleverne om AI, bliver eleverne heller ikke nødvendigvis bevidste om, hvordan teknologien påvirker deres arbejde og læring.
4. Risikerer AI at øge forskellene?
– Det er især de fagligt svageste, som risikerer at blive dårligere stillet. Vores undersøgelse peger på, at elever med svagere faglige og socioøkonomiske forudsætninger bruger AI mest og ofte mindre reflekteret.
Studerende med en solid faglig forståelse har bedre forudsætninger for at vurdere et AI-svar og opdage fejl og mangler.
– Hvis AI bliver brugt som sparringspartner, kan teknologien bidrage positivt til den faglige udvikling. Men hvis den primært bliver et middel til at få skrevet en opgave, kan den forstærke eksisterende forskelle.
5. Hvad bør SDU gøre?
– Først og fremmest skal vi skabe rum, hvor studerende og undervisere kan tale åbent om brugen af kunstig intelligens. Når det ikke er farligt at fortælle, hvordan man bruger AI, bliver det muligt at have en konstruktiv dialog om både tillid, muligheder og problemer.
Retningslinjer er nødvendige, men de skal være så konkrete som muligt. Ane Qvortrup anbefaler desuden fagspecifik undervisning i AI på fakultets-, uddannelses- eller fagområdeniveau.
– De studerende skal lære at bruge AI på en måde, der understøtter deres egen tænkning, skrivning og dømmekraft. Hvis undervisningen bliver for generel, får de ikke nødvendigvis den hjælp, de har brug for til at koble teknologien til deres faglige arbejde.
Samtidig er der brug for kompetenceudvikling for underviserne.
– Det kan forvirre de studerende, hvis de møder meget forskellige krav og tilgange. Når AI kan påvirke læringen både positivt og negativt, risikerer den uhensigtsmæssige brug at dominere, hvis universitetet ikke tager aktivt del i udviklingen.
Ane Qvortrup
Ane Qvortrup er professor i almendidaktik ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU. Hun forsker blandt andet i uddannelse, didaktik, faglig trivsel og brugen af AI i fagundervisningen.
Om undersøgelsen
Forskere fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU undersøger brugen af AI i gymnasiet og dens betydning for undervisning og læring.
Undersøgelsen indgår i en evaluering af Børne- og Undervisningsministeriets fire AI-initiativer på gymnasieområdet fra foråret 2025.