Skip to main content
DA / EN
Akademisk frihed på SDU

3 år med erklæring om akademisk frihed på SDU

Det er tre år siden SDU’s bestyrelse godkendte SDU’s fælles erklæring om forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed. Vi har spurgt fire medlemmer af arbejdsgruppen bag erklæringen, hvordan den er blevet modtaget, og hvilke effekter den har haft.

Af Team Presse, , 25-09-2025

Universiteterne navigerer i et vanskeligt terræn i disse år, når det kommer til den akademiske frihed. I en polariseret verden kommer grænserne for forskningsfrihed, undervisningsfrihed og ytringsfrihed nemt under beskydning fra forskellige kanter. Samtidig kræver samfundets stigende forventninger til anvendelse og innovation styr på balancerne mellem forskningsfrihed og ekstern finansiering.    

Her tre år efter SDU fik en fælles erklæring om akademisk frihed, har vi taget temperaturen på den akademiske frihed på SDU gennem interviews med forskere og undervisere fra arbejdsgruppen bag erklæringen.  

Prodekan Lars Grassmé Binderup, Det Humanistiske Fakultet

Hvorfor var det vigtigt, at SDU fik en fælles erklæring om akademisk frihed?

- Den akademiske frihed er tydeligt under pres i disse år, og som underviser i religions- og ytringsfrihed var det særligt relevant for mig at være del af arbejdet med erklæringen. Mange i mit felt har jo for eksempel været nødt til at spørge sig selv: ”Kan man vise Muhammed-tegningerne i undervisningen, eller skal man hellere holde sig tilbage?”

- Erklæringen betrygger kollegaerne i, at vi som undervisere kan tage fagligt væsentlige, kontroversielle kilder med i undervisningen og diskutere begge sider af sagen og afdække argumenterne. Det er universitetets ansvar at levere fri og kritisk undervisning, også selvom det kan støde og udfordre studerendes følelser og idégrundlag.

Hvordan er erklæringen blevet modtaget?

- På Humaniora har erklæringen fået en meget positiv modtagelse, da den understreger det råderum, man har som underviser og forsker. Og generelt på universitetet har vi virkelig haft god brug af erklæringens pejlemærker til at håndtere sager og konflikter, for eksempel i hele Israel-Gaza-debatten og i forhold til de nye principper for samarbejde med Forsvaret og forsvarsindustrien.

Ser du udfordringer for den akademiske frihed i fremtiden?

- Selvfølgelig vækker Trumps angreb på amerikanske universiteter bekymring, men vi er heldigvis et helt andet sted i Danmark – og meget langt fra amerikanske tilstande.

- I en anden boldgade, så står vi som universitet midt i et seismisk skifte, hvor eksterne bevillinger fylder og kommer til at fylde langt mere end tidligere. Her er det selvfølgelig væsentligt, at vi er opmærksomme og sikrer plads til, at forskere kan undersøge vinkler, som ikke efterspørges af det private erhvervsliv eller politikere. Men jeg hører altså ikke forskere klage over, at de ikke kan forske i det, som de gerne vil.

- Det er glimrende med ekstra fokus på akademisk frihed, for vi skal løbende drøfte og debattere disse vigtige spørgsmål både på fakulteter og hele SDU, så vi kan arbejde imod evt. snigende bevægelser mod mindre frihed i undervisningen, forskningen og den offentlige debat – især den farlige ubevidste selvcensur.

Professor Mette Præst Knudsen, Institut for Virksomhedsledelse

Hvorfor var det vigtigt, at SDU fik en fælles erklæring om akademisk frihed?

- For mig var det vigtigt at få udarbejdet erklæringen, fordi forsknings- og undervisningsfriheden i dag er under pres. Forskningen er blevet mere fortravlet og præget af eksterne agendaer, hvor strategiske hensyn kan veje tungere end de frie spørgsmål. Det giver et krydspres for den enkelte forsker, og derfor er det afgørende med klare politikker og en vedvarende betryggelse i, at vi faktisk har frie rammer.

- Samtidig skal vi være relevante for samfundet og samarbejdspartnerne, det oplever vi i høj grad på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Omvendt har nobelprisvindernes forskning ikke været drevet af private fondes strategier. Det kræver noget at undersøge og forske, og jeg synes, vi forsøger at finde en god balance.

- Erklæringen er også et værn om undervisningen. Vi har frihed til at undervise og beslutte, hvad vi vil undervise i, og hvordan vi vil gøre det. Det forpligter os til at skabe dialog med og udfordre de studerende for at sikre udvikling og styrke det frie, åbne uddannelsesmiljø, der skal kendetegne universitetet.

Hvad skal der til, for at erklæringen får endnu større gennemslagskraft?

- Erklæringen bygger på solide og historiske værdier, som burde være kendte for alle, men i en tid med stigende krav til relevans og strategisk finansiering, kan man komme i tvivl. Det er vigtigt, at ledelsen fortsat forpligter sig til at holde den i spil – og at vi også lokalt løbende tager ansvar for at sikre og sprede kendskabet til erklæringen, så den ikke ender i skuffen.

Institutleder Jakob Møller-Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Hvorfor var det vigtigt, at SDU fik en fælles erklæring om akademisk frihed?

- Det var rigtig vigtigt, at vi fik erklæringen, jeg ser den som en værdifuld hånd i ryggen. Hånden giver vores forskere på Det Naturvidenskabelige Fakultet tryghed i, at de kan stå fast på deres forskningsfelt og kan få universitetets opbakning til det, så længe det er akademisk redeligt.

Har erklæringen gjort en konkret forskel i praksis?

- Ikke længe efter, vi færdiggjorde erklæringen, viste den sin styrke, da Rektor klart kunne stå på værdierne i en konkret sag og slå fast, at vi har frihed til at mene og ytre os på et universitet. Den tydelighed var vigtig.

- Jeg synes i det hele taget, at erklæringens værdi kommer til udtryk i små og konkrete situationer, hvor vi stilles i forskellige dilemmaer relateret til forskning eller undervisning.

Ser du udfordringer for den akademiske frihed i fremtiden?

- Jeg ser endnu større relevans for vores erklæring fremover i takt med, at balancen mellem den eksternt finansierede forskning og den fastfinansierede støtte til universiteterne tipper længere over mod private fondsmidler.

- Forskningsfriheden og den gode idé udfordres, hvis der udvælges forskningsområder efter hvordan en given fond prioriterer i støtten til forskere, særligt hvis der ikke er en 100 % gennemskuelig proces.

Det kalder på, at vi skal mere i spil som universitet og forskere og stille os ud på et fagligt funderet grundlag og fungere som det videnskabelige beredskab for samfundet, som er det, vi er her for.

Professor Henrik Dimke, Institut for Molekylær Medicin

Hvorfor var det vigtigt, at SDU fik en fælles erklæring om akademisk frihed?

- Det var vigtigt at få en fælles erklæring, fordi den tydeliggør, hvad vi som universitet står for. Akademisk frihed er selve grundlaget for både forskning og undervisning, og derfor er det værdifuldt at have et fælles værdigrundlag at kunne henvise til.

Har erklæringen gjort en konkret forskel i praksis i dit eget arbejde?

- Jeg oplever ikke, at min egen akademiske frihed er blevet begrænset, men erklæringen giver en vigtig form for rygstøtte, hvis den en dag skulle blive det.

Ser du udfordringer for den akademiske frihed i fremtiden?

- En udfordring er, at forskningsfrihed i praksis også afhænger af rammerne for finansieringen af ens forskning.

Hvad skal der til, for at erklæringen får endnu større gennemslagskraft?

Det er vigtigt, at den bliver brugt aktivt som udgangspunkt i relevante sager og beslutninger.

Redaktionen afsluttet: 25.09.2025