Mellem forskning og strategisk modstand

Når man forsker i tobaks- og nikotinforebyggelse blandt unge, er det ofte en “sikker vinder”. Alle ved, at rygning er skadeligt, og konsekvenserne for både individ og samfund er veldokumenterede, som at halvdelen af dem, der ryger, dør af tobakskonsekvenser, og det er dyrt for samfundet.

Men selv på et område, hvor resultaterne virker indlysende, oplever Lotus Sofie Bast et konstant pres fra bl.a. tobaks- og nikotinindustrien.

Aktindsigter og strategisk tidsforbrug

Hun er seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed. Løbende modtager hun aktindsigter fra industrien, som indebærer, at hun skal finde dokumenter frem og sammen med juridiske kollegaer vurderer, hvad der kan og skal udleveres. Nogle uger har det krævet omkring 20 timers arbejde.

- Der bliver sendt mange aktindsigter mod mig og min forskning. Jeg har intet imod at udlevere mine materialer, men det er tidskrævende – der er rigtig mange filer, der skal findes frem, og ofte er det de samme ting, der sendes afsted.

Lotus Sofie Bast forklarer, at det er en velkendt måde at agere på både i ind- og udland.

- Jeg ved fra mange internationale kollegaer, at det er en velkendt strategi lige på tobaksområdet, at industrien strategisk bruger aktindsigterne som et middel til at få forskere til at bruge tid på det, så der er mindre tid til reel forskning, siger hun.

Udover aktindsigterne er industrien også konstant på jagt efter småting at kritisere. Det kan være alt fra formuleringer i publikationer til udsendte fra industrien, der forstyrrer samtlige oplæg Lotus Sofie Bast holder. 

- For eksempel kan det kritiseres, at jeg har skrevet ’ryger e-cigaretter’ fremfor ’bruger e-cigaretter, som industrien finder mere retvisende, fordi det kommunikativt klinger mindre farligt.

Ønsker ikke dialog med industrien

Selvom hun ønsker at gå i dialog med offentligheden, ser hun ikke tobaksindustrien som en relevant samarbejdspartner. Efter i mange år at have fremlagt sin viden for industrien, har den ikke ændret praksis eller været imødekommende. Derfor ser hun, at tiden er bedre brugt med andre interessenter.

- De kan ikke overbevise mig, og jeg kan ikke overbevise dem på grund af deres kommercielle interesser. Selvfølgelig vil en industri tjene penge, men når det sker med et middel, der er så skadeligt for folkesundheden som rygning, er det ikke givtigt, siger hun.

Til et arrangement sidste år havde Lotus Sofie Bast og arrangørerne skrevet, at industrien ikke var velkommen. Det satte hende i et dilemma mellem arbejdet med at udbrede folkesundheden og offentlighedslovens krav.

- Vi skulle diskutere løsningerne med forskellige parter inden for forebyggelsesområdet, og vi havde ikke lyst til at lukke industrien ind, når den forårsager problemerne og tjener penge på dem, forklarer hun.

Er det virkelig hensigten?

Det endte med, at forskerne måtte fjerne meldingen om, at industrien ikke var velkommen til arrangementet. Sofie Lotus Bast kan godt se argumenterne for beslutningen, men hun vil gerne sætte spørgsmålstegn ved de muligheder, industrien i dette tilfælde har for at chikanere hende, hvilket hun nogle gange oplever, at den linde strøm af aktindsigter fra tobaksindustrien gør.

- Jeg er helt med på, at vi skal være tilgængelige og transparente for vores samfund, når vi er finansieret af staten. Men spørgsmålet er, om det virkelig er hensigten, at offentlige midler skal bruges på, at jeg gentagne gange graver materiale frem til en part, der ikke har interesse i noget konstruktivt, siger hun og fremhæver den private forskerstøtte fra eksempelvis fonde.

- Jeg er også lønnet af fondene, faktisk omkring halvdelen af min arbejdstid, men det kan jeg også være i tvivl om hvorvidt kan fortsætte på samme niveau, fordi fondene ved, hvor meget tid jeg i perioder bruger på aktindsigter og administration, der ikke løfter en samfundsmæssig opgave.

Påvirker formidlingen

Det konstante pres påvirker, hvordan hun formulerer sig i rapporter, oplæg og interviews.

- Det er ikke synd for mig, men det påvirker, hvordan jeg formulerer mig til interviews, i rapporter eller når jeg holder oplæg. Jeg ved næsten med sikkerhed, at det materiale, jeg laver, bliver udleveret til en industri, der arbejder på at udfordre mine fund. Derfor bliver mine budskaber mere tørre og faktabaserede og mindre samfundsrelevante og interessante for offentligheden.

Hjælper henvendelserne dig ikke bare til at holde dig skarp på at udøve god forskning?

- Man kan sige at man bliver skarpere på sin forskning, når alt kigges igennem. Jeg sætter mig ikke bare i hjørnet og ved at jeg har ret, men forholder mig særligt kritisk, fordi jeg ved, at alt kigges nøje igennem. Og jeg har heldigvis ikke oplevet, at industrien har hængt mig ud offentligt eller påpeget akademisk uredelighed.

- Det er et vilkår, men det gør arbejdet endnu vigtigere. Vi må sikre, at forskning i tobaks- og nikotinforebyggelse forbliver faktabaseret og samfundsrelevant, og så ville det være rart, hvis mængden af aktindsigter - og andre former for eksternt pres - faldt en lille smule, slutter Lotus Sofie Bast.