”Som forsker har man kun én ven, og det er sandheden”

For tiden er professor Henrik Wenzel i medierne nærmest hver uge. Her folder han sin forskning i affaldssortering ud og forklarer, hvorfor det vil være bedre for både klimaet og danskernes pengepung, hvis vi stopper den grundige affaldssortering derhjemme og overlader sorteringen til robotter på genbrugspladsen.

Henrik Wenzel deltager gerne i samfundsdebatter. Han ser det som en vigtig del af jobbet som forsker i grøn teknologi at dele ud af sin viden om, hvordan vi bedst løser de problemer, som klimaudfordringer og miljøproblemer stiller os overfor.

- Som forskere er det vores opgave at præsentere resultaterne af vores analyser, så der kan træffes beslutninger ud fra det rigtige grundlag. Og så må man ofte leve med en del forsinkelse, før tingene bevæger sig i den mest fornuftige retning, fordi industrielle særinteresser og vælgerhensyn også spiller ind i beslutningsprocesserne, forklarer Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi.  

I clinch med industrien

Wenzels databaserede livscyklusanalyser er ikke altid lige populære blandt de forskellige industrier, han undersøger. Han oplevede for et par år siden, at dele af plastindustrien prøvede at hænge ham ud på sociale medier – og så fandt han en utraditionel måde at tage debatten med industrien på.

- Jeg havde en meget klar fornemmelse af, at det ikke ville føre til noget at tage debatten i kommentarsporet. Så jeg samlede i stedet mine analyser og erkendelser (https://1spand.nu/wp-content/uploads/2024/10/Opsummering-affaldssortering-Henrik-Wenzel-13-02-2023.pdf) om affaldssortering og sendte dem per mail til 50-60 aktører i plastindustrien og en række kollegaer og bad industrien om respons på vores resultater. De vendte tilbage med de sædvanlige – ikke særligt fagligt begrundede – argumenter. Men kritikken af min person stoppede, fortæller Henrik Wenzel.

I det hele taget har Wenzel jævnligt bidraget med sine forskningsresultater i debatter om emner, der vækker store følelser – såsom atomkraft og økologisk landbrug. Og han er meget bevidst om, at det stiller klare krav til både forskningsresultater og kommunikationen af dem.

- Som forsker skal man være meget bevidst om, at ens analyser er fuldstændig underbyggede af data og fakta, når man deltager i samfundsdebatten, særligt når det handler om, hvad der er vindende teknologier, og hvad der ikke er værd at satse på, siger Henrik Wenzel og tilføjer:

- Jeg har fokus på at udtrykke mig nøgternt og også forholdsvis blødt, når jeg udtaler mig offentligt. For resultaterne af mine analyser er typisk upopulære hos én halvdel af interessenterne og populære hos den anden halvdel, siger Henrik Wenzel.

Akademisk frihed kræver stærk etik

Han gør samtidig meget ud af at understrege, at han hele vejen gennem forskerkarrieren har oplevet fuld frihed til at definere sine egne forskningsspørgsmål og tage del i samfundsdebatten på sit område – og det er helt afgørende.

- Som forsker er man drevet af at afklare ting og finde svar på vigtige spørgsmål. Noget af det allervigtigste er – som en topforsker fra Yale engang sagde til mig – at finde de helt rigtige spørgsmål at undersøge, som bringer ens fagområde videre. Hvis man som forsker ikke har den frihed, så forsvinder gejsten, siger Henrik Wenzel og uddyber:

- Men man skal også gøre sig klart, at friheden forudsætter en meget høj grad af forskningsetik. Som forsker har man kun én ven, og det er sandheden. Det er nødt til at være indbygget i ens forskersjæl, at man ikke forsvarer forkerte synspunkter eller forfølger konklusioner, hvor man ved, man tager fejl. Og fremfører en anden forsker det rigtige, så må man bakke op om det.

Etikken er også en vigtig pointe, når Henrik Wenzel underviser de studerende på Det Tekniske Fakultet.

- I undervisningen møder jeg selvfølgelig studerende, der brænder for en bestemt teknologi, og så må vi lige have snakken: Her hos os er holdninger forbudt; vi laver analyser på baggrund af transparente forudsætninger, og derudfra når vi frem til erkendelser, slår Henrik Wenzel fast.

Akademiske frihed og fremtidens dilemmaer

På spørgsmålet om der i fremtiden venter større udfordringer for den akademiske frihed på universiteterne, peger Henrik Wenzel særligt i én retning, nemlig forskeres deltagelse i den offentlige debat.

- Det er en udfordring, at grøftegravningen mellem forskellige synspunkter konstant bliver større i ekkokamrene på sociale medier. Det er et reelt problem, at vi ikke længere har et mediesystem med sandhedspligt, men at det er tastaturkrigerne med masser af tid og store følelser, som får opmærksomheden.

Wenzel deltager derfor ikke i debatter på sociale medier, men tager del i samfundsdebatten via andre kanaler.