Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

Rapid review

 

Rapid reviews anvendes oftest indenfor sundhedssektoren, og er en strømlinet variation af det systematiske review, hvor de enkelte trin udelades eller gennemføres på kortere tid for at imødekomme beslutningstagere [1][2].

 

Forskellene mellem et systematisk review og et rapid review illustreres i tabellen nedenfor [3-5]:

 

Rapid review

Systematisk review

Varighed

1-6 måneder

6 måneder til 2 år

Ressourcer

Emnerelevante databaser

Emnerelevante databaser

Screening af referenceliste

Grå litteratur

Søgning

En eventuel begrænsning på publikationsdato og -sprog.

 

Ingen begrænsninger

Screening

To reviewere screener de første 20 % sammen ud fra prædefinerede inklusionskriterier.

En reviewer screener de resterende, den anden reviewer verificerer.

To uafhængige reviewere ud fra prædefinerede inklusionskriterier.

Dataekstraktion

En reviewer udtrækker data, den anden reviewer verificerer.

To uafhængige reviewere udtrækker data.

Kvalitetsvurdering

En reviewer laver kvalitetsvurdering, den anden reviewer verificerer vurderingerne.

To uafhængige reviewers laver kvalitetsvurderingen.

Evidenssyntese

Narrativ syntese, kun meta-analyse hvis hensigtsmæssigt.

 

Narrativ syntese og meta-analyse.

 

 

Kvaliteten af evidensen

En reviewer vurderer kvaliteten af evidensen (GRADE), den anden reviewer verificerer vurderingerne.

To uafhængige reviewere vurderer kvaliteten af evidensen.

Som initialt beskrevet, vil modtagerne af review ofte være beslutningstagere.

Disse bør inddrages i formuleringen af forskningsspørgsmålet for at sikre, at reviewet besvarer den konkrete problemstilling [4, 5]. Formulering af forskningsspørgsmålet er et vigtigt element i et review, men aftagerne formulerer ofte brede forskningsspørgsmål. Disse brede forskningsspørgsmål bør justeres gennem dialog, så der opnås et mere fokuseret forskningsspørgsmål [3, 5]. Formuleringen af det fokuserede forskningsspørgsmål kan ske ved hjælp af konceptualiseringsmodeller. Disse modeller bidrager til at strukturere og definere forskningsspørgsmålet. Hvilken model, der er mest hensigtsmæssigt at anvende, afhænger af emnet (se Systematiske reviews: forskningsspørgsmål og protokol). For at afgrænse omfanget af et rapid review kan antallet af interventioner, kontrolgrupper og effektmål begrænses [4].

Det anbefales at udarbejde en projektprotokol, hvor rationale, hypotese og metoder for reviewet beskrives [4, 5]. Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) har udarbejdet en rapporteringsguide til projektprotokoller for systematiske reviews [6]. Denne guide kan illustrere hvad der bør afrapporteres i en protokol. Protokollen kan registreres i PROSPERO eller Open Science Framework (OSF) Registries.

Som initialt beskrevet, udarbejdes et rapid review oftest på efterspørgsel fra beslutningstagere i sundhedssektoren. Reviewets in- og eksklusioner formuleres i samarbejde med modtagerne for reviewet. Dette gøres for at korrekt fokusering af in-og eksklusionskriterierne [4, 5].

Se beskrivelsen af systematisk litteratursøgning på siden om systematiske reviews samt den trinvise guide / beskrivelse til udarbejdelse af systematisk søgning fra Bramer et al. [7].

Den systematisk litteratursøgning ved et rapid review kan begrænses til tre emnespecifikke databaser. Higgins et al. anbefaler Medline, Embase og Cochrane[8]. Hvis der er tidsmæssige ressourcer, kan der suppleres med yderligere 1-2 emnespecifikke databaser, hvis der er tidsmæssige ressourcer til dette [4].

 

Søgning efter grå litteratur kan begrænses, men registre for kliniske forsøg eller screening af referencer fra systematiske reviews kan indgå, hvis det er relevant for den enkelte problemstilling. Den systematiske litteratursøgning kan begrænses yderligere ved at afgrænse søgningen til publikationssprog (Engelsk, og hvis faglig relevant flere sprog) [4].

Sorterings- og udvælgelsesprocessen kan gennemføres på kortere tid ved, at begge reviewere screener mindst 20% sammen og opnår konsensus. Derefter screener en enkelt reviewer de resterende, og den anden reviewer gennemgår listen af ekskluderede studier. På fuldtekstniveau gennemgår begge reviewere de første 5-10 fuldtekstartikler sammen og opnår konsensus. Derefter screener den ene reviewer de resterende artikler i fuldtekst, og den anden reviewer screener listen over ekskluderede studier [4].
 
Denne fremgangsmåde er fundet acceptabel igennem et delphi-studie [4], men Tricco et al. anbefaler, at to individuelle reviewere screener og udvælger studier for at minimere selektionsbias [5].
 
Se under punktet Referencehåndtering og sortering af litteratur på siden om systematiske reviews, for nærmere beskrivelse af referencehåndteringsprogrammer.  
 

Dataekstraktionen og kvalitetsvurdering kan udføres af en reviewer. Det anbefales dog, at en anden reviewer verificerer en andel eller alle dataekstraktioner og kvalitetsvurderinger [4, 5]. Der bør anvendes et valideret kvalitetsvurderingsværktøj til kvalitetsvurdering. Reviewets omfang kan begrænses ved kun at kvalitetsvurdere de effektmål, som er vigtigste for at træffe beslutninger [4].

Tricco et al. anbefaler at inkludere et almindeligt resultatafsnit, hvor de inkluderede studier og deres resultater beskrives samt en meta-analyse, hvis denne er relevant for problemstillingen [5]. The Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation (GRADE) kan anvendes til vurdere evidensniveauet for det enkelte effektmål [12]. Her kan én reviewer ”grade” og en anden reviewer verificere bedømmelserne [4].

Et rapid review kan introducere bias, og konklusioner fra denne type af review anses for være mere usikker end ved et systematisk review [13].

  1.  Moher, D., L. Stewart, and P. Shekelle, All in the Family: systematic reviews, rapid reviews, scoping reviews, realist reviews, and more. Syst Rev, 2015. 4: p. 183.
  2.  Tricco, A.C., et al., A scoping review of rapid review methods. BMC Med, 2015. 13: p. 224.
  3.  Khangura, S., et al., Evidence summaries: the evolution of a rapid review approach. Systematic reviews, 2012. 1(1): p. 1-9.
  4.  Garritty, C., et al., Cochrane Rapid Reviews Methods Group offers evidence-informed guidance to conduct rapid reviews. J Clin Epidemiol, 2020. 130: p. 13-22.
  5.  World Health Organization, Rapid Reviews to Strengthen Health Policy and Systems: A practical Guide, A.C. Tricco, E.V. Langlois, and S.E. Straus, Editors. 2017, WHO, link.
  6.  Moher, D., et al., Preferred reporting items for systematic review and meta-analysis protocols (PRISMA-P) 2015 statement. Systematic reviews, 2015. 4(1): p. 1-9.
  7.  Bramer, W.M., et al., A systematic approach to searching: an efficient and complete method to develop literature searches. J Med Libr Assoc, 2018. 106(4): p. 531-541.
  8.  Higgins, J.P., et al., Cochrane handbook for systematic reviews of interventions. 2019: John Wiley & Sons.
  9. Guyatt, G.H., et al., GRADE: an emerging consensus on rating quality of evidence and strength of recommendations. Bmj, 2008. 336(7650): p. 924-926.
  10.  Featherstone, R.M., et al., Advancing knowledge of rapid reviews: an analysis of results, conclusions and recommendations from published review articles examining rapid reviews. Syst Rev, 2015. 4: p. 50.

Sidst opdateret: 14.12.2023