Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

Systematiske review

Systematiske reviews har til formål at besvare et præcist defineret forskningsspørgsmål, ved at indsamle al evidens, der passer ind i specifikt definerede kriterier. For at sikre kvalitet og minimere bias, udarbejdes et systematisk review ud fra forudgående systematiske, transparente og entydige metoder (ref. 1 - 2).

 
Et systematisk review består af en række (mulige) trin. Afhængigt af reviewets emne, vil der inkluderes en kvantitativ analyse (metaanalyse).

Nedenstående oversigt angiver de gennemgående trin der indgår i udarbejdelse af reviewet (der kan indgå flere eller færre trin i processen)
(ref. 3):
 
Definition af formål og omfang
Herunder afklaring af emne og eksisterende reviews. 

Udarbejdelse af forskningsspørgsmål og protokol
Der findes modeller (konceptualiseringsmodeller), som kan benyttes til formulering af forskningsspørgsmål, samt værktøjer der kan bistå udarbejdelsen af en protokol, se Forskningsspørgsmål og protokol.

Beskrivelse af inklusion- og eksklusionskriterier
Systematiske reviews er karakteriserede ved, at have klare prædefinerede kvalifikationskriterier for hvilke studier der inkluderes og ekskluderes (ref. 4).

Litteratursøgning
En systematisk litteratursøgning er en essentiel del af et systematisk review, og udgør grundlaget for indsamlingen af data, se Litteratursøgning.

Sortering og udvælgelse af litteratur
På baggrund af de prædefinerede kvalifikationskriterier udvælges de fremsøgte studier der indgår i den videre analyse.

Udtræk af data og kritisk gennemgang af de inkluderede studier
Kvaliteten af evidensen vurderes i henhold til studietypen, se Litteraturvurdering.

Evidenssyntese
Evidenssyntesen inkluderer en kvalitativ analyse (metodologisk beskrivelse af de inkluderede studier, styrker og begrænsninger, se (ref. 3), og hvis muligt, en kvantitativ analyse metaanalyse).

 

PRISMA Statement

PRISMA 2020 Statement (Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses) er en afrapporteringsguideline, som omfatter en 27-punkters checkliste, en abstract checkliste og et flow diagram (ref. 9). Checklisten omfatter en række punkter, der bør indgå når man udarbejder og afrapporterer et systematisk review. Checklisten tjener helt generelt til at opnå transparens og forbedre afrapporteringen af systematiske reviews og metaanalyser. PRISMA flow diagram er et flowdiagram, som bidrager grafisk til at skitsere informations flowet i et systematisk review. 

Forskningsspørgsmål

Forskningsspørgsmålet er omdrejningspunktet for et systematisk review, herunder er det essentielt for udarbejdelsen af den systematiske søgestrategi (ref. 1). Formulering af det fokuserede forskningsspørgsmål kan ske ved hjælp af konceptualiseringsmodeller. Disse modeller bidrager til, at strukturere og definere forskningsspørgsmålet. Hvilken model der er mest hensigtsmæssigt at anvende, afhænger af emnet:
 
PICO
PICO-modellen er den mest benyttede model til formulering af et kliniske forskningsspørgsmål (ref. 5). PICO er velegnet til kliniske spørgsmål vedr. effekten af interventioner, og Cochrane Handbook henviser til denne model (ref. 6). 

P (Patient / Problem / Population), I (Intervention), C (Comparator) og O (Outcome) (ref. 5, 7).
Du kan benytte dette PICO-skema til, at formulere dit forskningsspørgsmål, og opdele din søgning.
PICO kan udvides til PICOT, hvor T (Timing / Type af studie) eller PICOS hvis S (Setting) er afgørende. 
 
CoCoPOP
CoCoPOP-modellen kan anvendes når der skal formuleres et forskningsspørgsmål, som relaterer sig til incidens eller prævalens af en sygdom, symptom, helbredstilstand etc.  (ref. 6a). Co (Condition), Co (Context) POP (Population)
Modellen beskriver fire elementer af et fokuseret klinisk spørgsmål: 
 
PICo
PICo-modellen kan anvendes når et bestemt fænomen er interessant i forhold til en patientgruppe, evt. i en bestemt kontekst:
P (Patient/problem/population), I  (Phenomenon of Interest) og Co (Context) (ref. 8).
Du kan benytte dette PICO-skema til, at formulere dit forskningsspørgsmål, og opdele din søgning.

PIRD
PIRD-modellen kan anvendes når der skal formuleres et forskningsspørgsmål som omhandler diagnostiske tests nøjagtighed (diagnostic test accuracy) (ref . 8a). P (Population), I (Index test), R (Reference test), D (Diagnosis of interest).

 

PEO

PEO-modellen, P (Population), E (Exposure) og O (Outcome) kan anvendes ved emner, som omhandler forhold mellem eksponering (exposure) og et sundhedsmæssigt udfald (outcome)  (ref. 10).

 
SPICE
SPICE-modellen er formuleret som:
S (Setting), P (Population), I (Intervention), C (Comparison) and E (Evaluation) (ref. 11).
 
SPIDER
SPIDER-modellen er en anden model tilpasset det kvalitative spørgsmål og er formuleret som:
S (Sample), PI (Phenomenon of Interest), D (Design), E (Evaluation) og R (Research type) (ref. 12).
 

Protokol

Ifølge Cochrane Collaboration, er en protokol en plan der skal følges i et studie. Som et led i udarbejdelsen af et systematisk review, og for at minimere bias i processen, er det derfor mest hensigtsmæssigt at udarbejde en protokol der beskriver rationale, hypotese, hvorledes og hvor der søges efter litteratur samt hvilke øvrige metoder der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af det systematiske review (ref. 13).

Der findes en række værktøjer, der kan bidrage til at udarbejde protokoller (oversigt fra PRISMA (ref. 14)):

• PRISMA for systematic review protocols (PRISMA-P).
• Cochrane Handbook Chap. 4 (ref. 13)

Protokoller kan registreres i PROSPERO, som er en international database over forhåndsregistrerede systematiske reviews indenfor sundhed, social omsorg, velfærd, folkesundhed, uddannelse, kriminalitet m.v., hvor der er et sundhedsmæssigt outcome. Protokoller til systematiske reviews kan således registreres i PROSPERO, hvis det systematiske review og derved protokollen falder ind under gældende krav hos PROSPERO. Hvis ikke reviewet emnemæssigt falder ind under de betingelser PROSPERO opstiller, kan der udarbejdes en protokol med udgangspunkt i PRISMA-P. Protokollen kan herefter uploades et frit tilgængeligt sted, fx Open Science Framework (OSF) Registries, Figshare eller anden tilgængelig webside.

Man kan også publicere protokollen i et videnskabeligt tidsskrift som fx BMJ Open eller Systematic Reviews eller visse andre tidsskrifter.

Systematisk litteratursøgning

Litteratursøgningen er en helt essentiel del af et systematisk review, da den har til formål at indsamle den evidens der skal danne baggrund for reviewet. Litteratursøgningen kan derfor have en stor betydning for kvaliteten af det systematiske review (ref. 15). Flere studier peger på, at kvaliteten og reproducérbarheden af litteratursøgninger i systematiske reviews ofte er ringe (ref. 16 – 18). 

En systematisk litteratursøgning adskiller sig principielt ikke fra en ordentligt gennemført litteratursøgning. Det anbefales, at man i sin søgning har en høj genfinding (recall, et rent teoretisk mål for hvor stor en del af den relevante litteratur i en database, som er identificeret i søgningen (ref. 19), hvilket kan være ensbetydende med en lav præcision (precision, hvor stor en del af det fremsøgte resultat, der er relevant) (ref. 20).
Dette betyder i praksis, at når man laver en omfattende, systematisk litteratursøgning, som har til formål at indsamle så meget evidens / litteratur om et emne som muligt, vil dette ofte også resultere i en del irrelevant litteratur (lav præcision). 
 

Udarbejdelse og afrapportering af den systematiske litteratursøgning

For at kunne udføre en systematiske litteratursøgning er det vigtigt at opdele / strukturere sin søgning i korrekte søgeblokke (se SUND LibGuide - Vejledninger ), så man derfra kan udarbejde lister med søgeord. Har man anvendt en konceptualiseringsmodel (fx PICO-modellen), kan denne hjælpe til, identificere de vigtigste elementer der skal søges på.

Udarbejdelsen af selve den systematiske litteratursøgning kræver et godt kendskab til kompleks litteratursøgning, herunder emneord, emnekodning, fritekstsøgning og søgetekniske metoder (se SUND LibGuide - Søgeteknik og emnekodning), samt hvorledes hver enkelt af de databaser man skal søge i fungerer. Der ligger et stykke arbejde i at forberede søgningen inden man kan eksekvere den endelige søgning og gå videre med søgeresultatet. Bramer et al. beskriver hvorledes man planlægger og udfører en systematisk litteratursøgning trin for trin (ref. 21).

Det er vigtigt med en kritisk evaluering / peer review af den konkrete litteratursøgning, og PRESS 2015 Guideline Evidence-Based Checklist (publiceret i McGowan et al. (ref. 22) kan benyttes til dette.

Validiteten og reproducérbarheden af den systematiske søgning er som nævnt helt essentiel. Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) har udviklet et PRISMA for Searching, som er en checkliste der angiver essentielle punkter, der bør afrapporteres i forbindelse med en systematisk litteratursøgning (ref 23). Checklisten sikrer, at det der bør indgå i en systematisk søgning, er afrapporteret og klart, således søgningen er reproducerbar, valid og transparent gennemført. Checklisten kan således også anvendes prospektivt, altså i planlægningen af den systematiske søgning.

 

Databaser og øvrige informationskilder

Udover at udføre søgningen korrekt rent søgeteknisk, er det også vigtigt at søge flere forskellige databaser og informationskilder for, at identificere så mange relevante studier som muligt (ref. 20). Valg af databaser og informationskilder afhænger af det pågældende emne.

Bibliografiske databaser
De mest anvendte traditionelle bibliografiske databaser med sundhedsvidenskabeligt fokus omfatter: PubMed / Medline, Embase og Cochrane Library. 

Emnespecifikke databaser
Der findes også emnespecifikke (bibliografiske) databaser med særligt konkrete fokus, fx CINAHL – Cumulative Index to Nursing and Allied Health, PsycInfo og AMED - The Allied and Complementary Medicine Database (se SUND LibGuide – databaser,  for en oversigt over databaser). 

Tværfaglige søgemaskiner
De mere tværfaglige søgemaskiner omfatter: Web of Science (Science Citation Index Expanded), Scopus og Google Scholar. Web of Science og Scopus (i mindre grad PubMed) registrerer citationer, og kan benyttes til at lave en fremadrettet citationssøgning, hvor man identificerer hvilke publikationer, som har citeret en given relevant publikation (ref. 20).

Foruden de traditionelle databaser og søgemaskiner, eksisterer der øvrige informationskilder og anden litteratur, som kan være relevante at søge i forbindelse med et systematisk Review:

Kliniske forsøgsregistre
Kliniske forsøgsregistre registrerer informationer om kliniske studier, og kan være vigtige informationskilder hvis man ønsker at identificere randomiserede kliniske forsøg (RCTs) (ref. 24),  fx ClinicalTrials.gov  eller WHO's Internatioonal Vlinical Trials Rigistry Platform (ICTRP). 

Grå litteratur
Grå litteratur (grey literature) refererer til litteratur, som ikke er færdiggjort til offentliggørelse (ref. 25), og omfatter blandt andet: forskningsrapporter, afhandlinger, konferencebidrag m.m. Nogle af de mest anvendte databaser og søgemaskiner indeholder en del konferencebidrag bl.a. Embase, Scopus og Web of Science. Der eksisterer desuden også konkrete databaser med grå litteratur, fx Grey Matters (sundhedsvidenskabelig grå litteratur).

 

Preprint servere
Et preprint referer til en version af en videnskabelig artikel, som går forud for fagfællebedømmelse (peer review) og publikation. Man kan søge i relevante preprint servere for herved muligvis at identificere manuskripter og data, som endnu ikke er formelt publiceret eller accepteret til publikation og derved altså ikke søgbart i traditionelle bibliografiske databaser, som grå litteratur eller andetsteds. Afhængigt af fagområde findes bl.a. medRxiv (sundhedsvidenskab), bioRxiv (biologi) og SocArXiv (samfundsvidenskab).

Evidensen af inkluderede studier skal vurderes på studietypens egne præmisser. I Metodehåndbogen for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer (Sundhedsstyrelsen) (ref. 26), findes anbefalinger til vurdering af studiers metodiske kvalitet når der laves evidenssynteser.

Vurdering af retningslinjer: AGREE II 
 Vurdering af systematiske reviews: AMSTAR 
 Vurdering af RCT’er: Cochrane Risk of Bias Tool 
 Vurdering af observationelle studier (kohorte, case-control): ROBINS-I 
 Vurdering af diagnostiske primære studier: QUADAS-2 
 Vurdering af prognostiske primære studier: QUIPS 
 Vurdering af kvalitative studier: Ingen specifikke anbefalinger, se Cochrane Collaborations vejledning  

GRADE (The Grades of Recommendation, Assessment, Development and Evaluation) er et system til evaluering af kvaliteten af evidensen for outcomes til brug i systematiske reviews og guidelines. 

Den samlede evidens vurderes på 5 parametre: 
Risk of bias
Imprecision
Inconsistency
Indirectness
Publication  bias
Dette resulterer i en samlet kvalitetsvurdering fra ‘high – moderate – low – very low’ (ref. 27). 

Flere organisationer har taget GRADE i brug, herunder Cochrane Collaboration, BMJ Clinical Evidence, the National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE), UpToDate® m.v. The GRADE Working Group.

CASP Checklists: Critically Appraised Skills Programme omfatter værktøjer til kritisk vurdering af en række forskellige studietyper samt bl.a. økonomiske evalueringer.

Referencehåndteringsværktøjer
Referencehåndteringsværktøjer som fx Endnote hjælper til at holde styr på referencer og er relevante at benytte, i forbindelse med udarbejdelse af reviews. Endnote kan (såvel som Covidence) også anvendes til at finde og slette de dubletter (”dublettjek”), der opstår når man søger i flere databaser. Læs mere om Endnote og find vejledninger her.

Covidence
Softwareplatformen Covidence, er et referencehåndteringsværktøj udviklet til udarbejdelse af systematiske reviews, og anvendes bl.a. af Cochrane. Programmet kan anvendes til dublettjek, sortering af litteratur, kvalitetsvurdering og dataekstraktion i forbindelse med systematiske reviews. Læs mere om Covidence og find vejledning hér.

Syddansk Universitetsbibliotek afholder kurser i Endnote og Covidence, se en oversigt over aktuelle kurser hér.

[Der findes en stor mængde litteratur om systematiske reviews, blandt denne kan følgende anbefales:

Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.2 (updated February 2021). Cochrane, 2021. Available from www.training.cochrane.org/handbook..

Institute of Medicine. 2011. Finding What Works in Health Care: Standards for Systematic Reviews. Washington, DC: The National Academies Press, link.

 

Aromataris E, Munn Z (Editors). Joanna Briggs Institute Reviewer's Manual. The Joanna Briggs Institute, 2017, link.

(ref. 1) Green S, Higgins JPT, Alderson P, Clarke M, Mulrow CD, Oxman AD. Chapter 1: Introduction. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008). 

(ref. 2) Campbell Collaboration. Website. (sidst besøgt 9.8.2018).

ref. 3) Institute of Medicine of the National Academies. Standards for Systematic Reviews (2011). Bogen kan hentes frit tilgængeligt via link.

(ref. 4) O´Connor D, Green S, Higgins JPT (editors). Chapter 5: Defining the review question and developing criteria for including studies. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(ref. 5) Eriksen MB, Frandsen TF. The impact of patient, intervention, comparison, outcome (PICO) as a search strategy tool on literature search quality: a systematic review. JMLA (2018), 106(4): 420-431.

(ref. 6) O´Connor D, Green S, Higgins JPT (editors). Chapter 5: Defining the review question and developing criteria for including studies. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(ref. 6a)  Munn Z., Moola S., Lisy K, Riitano D., Tufanaru C. Methodological guidance for systematic reviews of observational epidemiological studies reporting prevalence and cumulative incidence data. Int J Evid Based Healthc. 2015 Sep;13(3):147-53.)

(ref. 7) Frandsen TF, Dyrvig AK, Christensen BC, Fasterholdt I, Ølholm AM. En guide til valide og reproducerbare systematiske litteratursøgninger. Ugeskrift for Læger (2014), 176(7):647- 651.

(ref. 8) Joanna Briggs Institute 2011. Joanna Briggs Institute Reviewers' Manual 2011. The University of Adelaide, South Australia, 2011.

(ref. 8a) Campbell J, Klugar M, Ding S, Carmody DP, Hakonsen SJ, Jadotte YT, White S, Munn Z. Diagnostic test accuracy: methods for systematic review and meta-analysis. Int J Evid Based Healthc. 2015 Sep;13(3):154-62.).

(ref. 9) Khan KS, Kunz R, Kleijnen J, Antes G. Systematic Reviews to Support EvidenceBased Medicine. How to Review and Apply findings of Health Care Research. London: RSM Press, 2003. 

(ref. 10) Bettany-Saltikov J. How to do a systematic literature review in nursing: a stepby-step guide. Second edition ed. London: McGraw Hill Open University Press; 2016.

(ref. 11) Booth A. Clear and present questions: formulating questions for evidence based practice. Libr Hi Tech. 2006;24(3):355-68.

(ref. 12) Cooke A, Smith D, Booth A. Beyond PICO: the SPIDER tool for qualitative evidence synthesis. Qual Health Res. 2012; 22(10):1435-43.

(ref. 13) Cumpston M, Chandler J. Chapter II: Planning a Cochrane Review. In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.0 (updated August 2019). Cochrane, 2019. Link.

(ref. 14) PRISMA (sidst besøgt 9.10.2018).

(ref. 15) McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefevbre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. J Clin Epidemiol 2016, 75: 40-46.

(ref. 16) Koffel JB, Rethlefsen ML. Reproducibility of Search Strategies Is Poor in Systematic Reviews Published in High-Impact Pediatrics, Cardiology and Surgery Journals: A Cross-Sectional Study. PLoS One. (2016); 11(9):e0163309.
 
(ref. 17) Meert D, Torabi N, Costella J. Impact of librarians on reporting of the literature searching component of pediatric systematic reviews. J Med Libr Assoc. (2016); 104(4):267-277.

(ref. 18) Faggion, CM, Jr,  Huivin R,  Aranda L,  Pandis N,  Alarcon M. The search and selection for primary studies in systematic reviews published in dental journals indexed in MEDLINE was not fully reproducible. J Clin Epidemiol (2018); 98: 53-61.

(ref. 19) Frandsen TF, Dyrvig AK, Christensen JB, Fasterholdt I, Ølholm AM. En guide til reproducerbare og systematiske litteratursøgninger. Ugeskr Læger (2014); 176: V02130141. 

(ref. 20) Lefebvre C, Glanville J, Briscoe S, Littlewood A, Marshall C, Metzendorf M-I, Noel-Storr A, Rader T, Shokraneh F, Thomas J, Wieland LS. Chapter 4: Searching for and selecting studies. In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.0 (updated July 2019). Cochrane, 2019. Link.

(ref. 21)Bramer, W.M., et al., A systematic approach to searching: an efficient and complete method to develop literature searches. J Med Libr Assoc, 2018. 106(4): p. 531-541.).

(ref. 22) McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefevbre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. J Clin Epidemiol (2016); 75: 40 – 46.

(ref. 23)Rethlefsen ML, Kirtley S, Waffenschmidt S, Ayala AP, Moher D, Page MJ, Koffel JB; PRISMA-S Group. PRISMA-S: an extension to the PRISMA Statement for Reporting Literature Searches in Systematic Reviews. Syst Rev. 2021 Jan 26;10(1):39. doi: 10.1186/s13643-020-01542-z.).

(ref. 24) Baudard M, Yavchitz A, Ravaud P, Perrodeau E, Boutron I. Impact of searching clinical trial registries in systematic reviews of pharmaceutical treatments: methodological systematic review and reanalysis of meta-analyses. BMJ (2017); 356: j448.

(ref. 25) Informationsordbogen, ordbogsopslag: Grå litteratur. Webside [sidst besøgt 17.10.2018]

(ref. 26) Metodehåndbogen – Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen (2017), version 3.

(ref. 27) BMJ Best Practice. What is GRADE. sidst besøgt 25.10.2018).

Sidst opdateret: 14.12.2023