Sådan er det at være MSCA-fellow på SDU
Hvorfor vælge Syddansk Universitet til et MSCA-fellowship? For Erna Wieduwilt var det en unik mulighed for at videreudvikle sin forskning i et støttende og imødekommende miljø. Dyk ned i hendes inspirerende rejse mod et MSCA-fellowship på SDU i denne Q&A.
Hvorfor valgte du SDU?
Efter at have fået min ph.d.-grad vidste jeg, hvilke metoder og systemer jeg ville arbejde med. Derfor begyndte jeg at lede efter ledige stillinger. Så opdagede jeg, at Erik Donovan Hedegård, som nu er min vejleder, havde en ledig stilling, der passede mig perfekt. Jeg vidste meget lidt om Danmark og SDU på forhånd, men stillingen gav mig mulighed for at studere de systemer, jeg var interesseret i, med de metoder, jeg gerne ville lære. Derudover var der et miljømæssigt aspekt: produktionen af bæredygtige biobrændstoffer. Det syntes jeg var virkelig fedt.
I starten var jeg ansat hos Erik, og i den periode skrev vi også Marie Curie-ansøgningen og fik tilkendt bevillingen, og derfor er jeg her stadig. Nu fortsætter jeg i bund og grund mit arbejde, men for mine egne forskningsmidler. Det giver mig mulighed for at udforske og lære mere. Jeg er meget mere uafhængig nu, og jeg kan træffe mine egne beslutninger, fordi jeg har mine egne penge.
Hvordan oplevede du ansøgningsprocessen og den støtte, du fik undervejs?
Jeg fik ret meget støtte fra SDU. Især var Jan Andersen fra det Naturvidenskabelige Fakultets forskerservice enormt hjælpsom. Det var dejligt at have en, der har kendskab til vellykkede ansøgninger SDU, og som kender SDU meget bedre end mig. Jeg fik også støtte fra Erik. Da han var postdoc, havde han også et Marie Curie-stipendium, så jeg fik hans gamle ansøgning. Det var særdeles nyttigt at have et eksempel, der havde båret frugt.
SDU tilbyder også en online-masterclass, hvor folk forklarer hvert eneste trin i at skrive en ansøgning, og den kan jeg varmt anbefale. Jeg studsede over, at masterclassen startede meget tidligt i forløbet – men det er kun godt, for jo tidligere du begynder at tænke på din ansøgning, desto større mulighed har du for at tale med folk og få sparring.
Om Erna
- Påbegyndte sit MSCA-fellowship i 2024 på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU Odense.
- Arbejder i øjeblikket på LyticPol-projektet. Projektet løber frem til 2026.
- Opvokset i Kassel i Tyskland og fik sin ph.d.-grad i teoretisk kemi fra Université de Lorraine i Metz i Frankrig.
”Ansøgningen bliver meget bedre af at bede om hjælp fra forskellige mennesker, der beskæftiger sig med forskellige ting.
Både Erik, Jan og mine kolleger hjalp mig meget. Vi sparrede med hinanden, og alle læste ansøgningen og gav mig feedback. Jeg kan huske, at et par dage før jeg afleverede den, fangede en af mine kolleger en lille detalje, som ingen af os havde opdaget før. Og det var vigtigt, fordi hver eneste lille detalje har betydning.
Marie Curie-ansøgningen handler ikke kun om forskningsprojektet. Den handler om dig som person. Den handler om vejlederen. Den handler om værtsorganisationen. Den handler om, hvordan alle disse elementer spiller sammen. Den tager lang tid, og det kræver en stor indsats at skrive en sådan ansøgning. Derfor synes jeg, at ansøgningen bliver meget bedre af at bede om hjælp fra forskellige mennesker, der beskæftiger sig med forskellige ting. Det er en stor hjælp, at man ikke sidder med ansøgningen helt alene.
Hvordan er livet som forsker i Danmark?
Jeg synes, det er virkelig fedt. Jeg er meget glad for at være her, og jeg synes, Danmark er et godt sted at forske. Det, jeg havde hørt på forhånd, er sandt. Man nyder en høj grad af tillid, og strukturerne er flade, hvilket jeg godt kan lide. Jeg føler, at folk generelt har tillid til, at man kan sit kram. Det er meget opmuntrende.
Dertil kommer, at Odense har en international forening. Der er nyhedsbreve, som du kan tilmelde dig, og de laver forskellige arrangementer. Jeg synes, at det er superfedt. Når du flytter hertil som SDU-forsker, er der også denne fantastiske boligservice. Jeg elsker den lejlighed, jeg bor i, og jeg er venner med underboen. Så via lejligheden kender man allerede en dansker, og det er selvfølgelig den store udfordring, når man bor i udlandet. Man lever ofte i sin internationale boble, og det er selvfølgelig dejligt at have internationale venner, men det er også rart at have lokale venner. Jeg har mødt danskere, der er meget åbne for at lære mig at kende som udlænding, der bor her, og de er gået hen og blevet mine venner.