Uddannelsesstatistik
Ny dimittendanalyse: Webrapporten giver indblik i dimittenders beskæftigelse og geografiske mobilitet
SDU Analytics har udviklet en ny webrapport, der giver et indblik i dimittenders beskæftigelse og geografiske mobilitet på tværs af danske universiteter - med mulighed for at følge udviklingen over tid.
Den nye dimittendanalyse giver et samlet overblik over kandidatdimittenders beskæftigelse og geografiske mobilitet på tværs af de otte danske universiteter. Analysen bygger på aggregerede og anonymiserede data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) for perioden 2008-2021.
Webrapporten viser, hvor dimittenderne bosætter sig efter endt uddannelse, hvor de arbejder samt udviklingen i antallet af dimittender fordelt på statsborgerskabsgruppe – med mulighed for at følge udviklingen over tid. Webrapporten indeholder herudover andelen af beskæftigede/ikke beskæftigede dimittender fordelt på SDU´s campusser (Slagelse er ikke medtaget).
I webrapporten er det via en række landkort muligt at se, hvor dimittenderne bor ved dimission, et år efter og seks år efter endt uddannelse.

Webrapporten giver desuden et geografisk overblik over, hvor dimittenderne arbejder fordelt på de 8 danske universiteter.
