Skip to main content

Uddannelsesstatistik

Uddannelseskvalitet 360 SDU og fakultetstal samt detaljerede tabeller er nu i luften

SDU Analytics har udviklet endnu to webrapporter på området for uddannelseskvalitet. En overbliksrapport på SDU- og fakultetsniveau samt en detaljeret rapport, hvor data kan krydses og summeres efter brugerønske.

Af SDU Analytics, 16-12-2025

Som et led i understøttelsen af SDU´s arbejde med uddannelseskvalitet har SDU Analytics udviklet to nye webrapporter på området. Det drejer sig om følgende produkter:

  • En webrapport på SDU- fakultetsniveau, hvor data vises på et overordnet organisatorisk niveau (kræver licens). Bemærk, at webrapporten på SDU- og fakultetsniveau, ikke er opdateret med beskæftigelsesdata. Dette vil ske primo januar 2026. 
  • En webrapport med avancerede tabeller, hvor data på søgning, optag, bestand og dimittender kan krydses og summeres efter brugerønske (kræver licens). OBS! Dette er en væsentlig tungere webrapport end de to øvrige webrapporter, da der er tale om betydelige mængder af data, der skal læses ind, når man arbejder i den.

De to nye webrapporter samt andet materiale på området er samlet i et webmiljø med fokus på uddannelseskvalitet, hvor man også kan finde links til andre webrapporter og materiale, der har relevans for uddannelseskvalitet.

Udover de tre webrapporter nævnt ovenfor udvikles 5 Excel-filer – ét pr. fakultet - med de relevante tal for uddannelseskvalitet til brug for dem, som ikke har en licens til SDU´s Analyseportal og derfor ikke har adgang til de nye uddannelseskvalitet 360 webrapport. Disse Excel-filer publiceres inden årsskiftet og vil være tilgængelige i det samlede webmiljø med fokus på uddannelseskvalitet.

Redaktionen afsluttet: 16.12.2025