Unikke skatte & skjulte historier

Bibliotekets Special Collections rummer et enestående vindue til historien – fra middelalderlige fragmenter og tidlige tryk til særlige fotos, kort, jazzoptagelser og meget andet. Tidsmæssigt spænder samlingerne over århundreder; med materialer helt tilbage til det 9. århundrede og de første trykte bøger fra 1400-tallet. Formålet er klart: at bevare, registrere og formidle disse kilder, så både forskere og studerende kan få adgang til dem, enten fysisk eller gennem digitalisering og formidling i den rette faglige kontekst. 

"Vi arbejder hele tiden med at udvide og styrke samlingerne med unikke materialer, som ikke findes mange andre steder. Det, der gør Special Collections særligt levende, er den sideløbende formidling og arbejdet med at gøre materialerne tilgængelige", siger Jakob Povl Holck, forskningsbibliotekar.

Netop arbejdet med at udvikle samlingerne er centralt. Et vigtigt kapitel startede i årene 1968-69, hvor biblioteket købte en omfattende bogsamling fra Herlufsholm Skole, som i dag danner grundlag for både forskning og undervisning på tværs af fagområder. Men det er ikke blevet ved det. Biblioteket har på det seneste erhvervet bøger fra kunsthistorikeren Marita Lindgren-Fridell. Sidstnævnte anskaffelse er blevet til via støtte fra Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden og bidrager til at styrke samlingernes værdi og anvendelse.

Nogle gange gemmer samlingerne også på uventede historier. Det blev tydeligt, da man fandt, at flere historiske bøger indeholdt giftige pigmenter i deres bogbind – et fund, der vakte international opmærksomhed og viser, hvordan selv ældre materialer kan åbne for ny viden på tværs af både humaniora og naturvidenskab.

Se video om giftbøgerne:

Special Collections arbejder målrettet med digitalisering, katalogisering og formidling, så de ofte sårbare materialer kan benyttes i undervisning, forskning og offentlig formidling. Der eksperimenteres med nye teknologier som multispektral fotografering og kunstig intelligens for at læse skjulte eller svært tilgængelige tekster og for bedre at kunne præsentere materialerne for et bredere publikum.

Særsamlingerne er dermed ikke blot vigtig kulturarv, men en dynamisk del af bibliotekets arbejde, hvor strategiske indkøb, formidling og nysgerrighed går hånd i hånd, og hvor selv en gammel bog kan gemme på helt uventede historier.    

Fondsmidler spiller en stadig større rolle i forbindelse med aktiviteterne omkring bibliotekets særsamlinger, hvad enten det drejer sig om bogkøb, digitalisering, vedligehold eller andre relevante tiltag. Fondsansøgninger åbner for nye perspektiver inden for flere videnskabelige discipliner. De store private samlinger, som biblioteket har erhvervet, illustrerer generelt, hvordan strategiske anskaffelser løfter samlingernes status og anvendelse.