Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs].

Stande

Hvis du planlægger et arrangement, hvor der ønskes at benytte stande f.eks. karrieremesser, studiestartsmesser, leverandørudstillinger og lignende, er der en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, du som arrangør skal tage højde for:
  • Tidsplan: Sørg for at der laves en tydelig plan for, hvornår opstillingen til standene skal stå klar. Meld også ud til udstillerne, hvornår de kan få adgang til deres stand, så de ved, hvornår de kan sætte deres udstyr op og gøre deres stand klar.
  • Placering og flow: Overvej hvordan opstillingen skal se ud for at sikre det flow der ønskes til arrangementet. Husk at afstemme muligheder og ønsker med Teknisk Service. 
  • Skiltning: Overvej om der er brug for noget skiltning eller overblik til dem, der skal besøge standene.
  • Regler for stande: Der er en række regler, som du som arrangør, skal være opmærksom på og sikre, at dine udstillere er informeret omkring og overholder. De kan læses her
  • Bæredygtighed: Kan nogle af materialerne genbruges f.eks. hvis der er produceret roll-ups eller plakater til arrangementet

 

Standpladser

På SDU har man mulighed for at booke enkeltstående standpladser op til eller i forbindelse med dit arrangement.

  • Formål: Det giver dig mulighed for at være fysisk til stede på campus og f.eks. finde frivillige til dit arrangement eller uddele relevante informationer om arrangementet. Det er en oplagt måde at skabe synlighed, netværke og engagere sig direkte med universitetets miljø. 
  • Hvor: SDU tilbyder standpladser på udvalgte lokationer på de forskellige campusser, hvor du kan opstille en mindre stand med fx roll-ups, flyers, giveaways eller aktiviteter. 
  • Regler: Der er en række regler, som du som arrangør, skal være opmærksom på. De kan læses her
  • Booking: Læs mere om bookingen af standpladser under lokalebooking her.
 

Sidst opdateret: 16.10.2025