Du kan som medarbejder selv gøre meget for at få et godt indeklima:
- Hold temperaturen på 20-22 grader
- Hold orden på din arbejdsplads, så det er nemt for rengøringen at komme til
- Hav en god rengøringsstandard
- Luft ud flere gange om dagen.
Branche Fællesskabet Arbejdsmiljø, Kontor præsenterer i to branchevejledninger gode råd om indeklimaforhold: Indeklima på kontoret og Støj på kontoret.
SDU sænker temperaturen til 19 grader. Vi opfordres også til at spare på det varme vand.
Selv om nogle naturligvis vil opleve, at det ikke er behageligt, er 19° C og mindre brug af varmt vand arbejdsmiljømæssigt helt forsvarligt, og generne kan imødegås ved at tage mere tøj på og bevæge os mere i løbet af arbejdsdagen. Teknisk Service kan hjælpe med at sikre, at temperaturen er korrekt indstillet på 19 grader. Læs mere her.
Det er påklædning og arbejdets karakter, der afgør, hvilken temperatur der føles mest behagelig. Hvis man bevæger sig meget, skal temperaturen være lavere, end hvis man sidder stille.
Gode råd til at sikre en god temperatur på kontoret:
- Hold temperaturen på kontoret ved typisk 20-22 grader. Temperaturen må i udgangspunktet ikke komme under 18 grader eller over 25 grader, dog kan der forekomme varme- eller hedebølge, hvor man må acceptere højere temperaturer. Se afsnittet om Gode råd i sommervarmen.
- Brug solafskærmning, inden solen har varmet rummet op,
- Sluk lys, som du ikke bruger, da kunstig belysning er med til at hæve temperaturen på kontoret.
- Indstil kontormaskinerne, så de går i ”dvale”, når du ikke bruger dem. På den måde kan du reducere den varme, maskinerne afgiver
- Placer kontorarbejdspladser, så der ikke opstår gener pga. store kulde- og varmeflader. Oplever man kuldebro fra vinduer/døre, kan det for en periode være en god idé at trække arbejdspladsen lidt væk fra vinduet/døren.
Det er et krav, at kontormaskiner som bliver brugt meget og som afgiver varme, støv og gasser skal stå i et ventileret lokale uden faste arbejdspladser.
Viste du at: luftens hastighed og temperatur har betydning for oplevelsen af træk. Træk er når en del af kroppen afkøles mere nogle steder end andre. Træk føles ubehageligt, og det kan blandt andet føre til stivhed eller spændinger i nakken, der giver hovedpine.
Viste du at: utætte døre og vinduer samt udluftning og ventilationsanlæg kan give trækgener. Det er dog ofte den mekaniske ventilation, som er skyld i generende træk. Disse problemer kan man ikke selv håndtere og man bør kontakte sin Arbejdsmiljøgruppe eller leder, der kan bede om hjælp fra Teknisk Service.
Læs Arbejdstilsynets vejledning om Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder
Mange medarbejdere i det samme rum påvirker luftkvaliteten, men støv på kontoret, gasser og dampe fra inventar og kontormaskiner samt forurening derfra spiller også ind. Dårlig luft på kontoret kan give hovedpine og påvirke evnen til at koncentrere sig. Derfor er det vigtigt, at der kommer frisk luft på kontoret fx ved naturlig ventilation ved udluftning gennem døre, vinduer og udluftningsventiler.
Luftkvaliteten bliver også påvirket af den forurening, som kommer ind udefra. Hvis kontoret ligger tæt ved en trafikeret vej, er det derfor bedst at lufte ud på kontoret, når den værste trafik er ovre og hvis muligt lufte ud til den side, som ligger væk fra den trafikerede vej.
Nogle rum er udstyret med mekanisk ventilation, hvor det enten er muligt selv at regulere luftskiftet, eller hvor luftskifte sker automatisk. Få introduktion til brugen af mekanisk ventilation, så den anvendes korrekt. Opleves der gener herved fx kuldenedfald eller træk, kontaktes Teknisk service på 8888@sdu.dk for hjælp.
Du sørger for en god luftkvalitet på kontoret ved fx at:
- lufte ud hyppigt, fx når I er til møder eller til frokost - dog uden at det bliver for koldt på kontoret, hvis ikke der er mekanisk ventilation
- vedligeholde bygninger og inventar, så støvet ikke kan hobe sig op, fx i nedslidte gulve
- have en skriftlig rygepolitik og sikre, at den bliver overholdt
- generelt placere kontormaskiner i separate og velventilerede lokaler uden faste arbejdspladser
- opbevare store mængder af nytrykt materiale i et ventileret rum uden arbejdspladser
- undgå at bruge luftrensere
- bruge jeres temperatur- og ventilationsanlæg korrekt, hvis I selv kan regulere det eller kontakt Teknisk service på 8888@sdu.dk for hjælp.
En god rengøringsstandard er væsentlig for et godt indeklima. Teknisk service har beskrevet, hvordan der bliver gjort rent på SDU.
I sørger for en god rengøringsstandard ved fx at:
- rengøre kontoret jævnligt, herunder skærme, tastaturer, telefoner etc.
- fortælle jeres leder eller arbejdsmiljøgruppe, hvis rengøringen er mangelfuld
- rydde op på eget bord og reoler så rengøringspersonalet kan komme til
- rydde op omkring arbejdspladsen - på den måde reduceres støv
- undgå papirbunker - de roder og samler støv
- undgå at overmøblere kontoret - det samler støv
- tørre fødderne på måtten inden i går ind for at undgår at tage støv med ind
- samle ledningerne i en kabelskinne - det letter rengøringen.
Statisk elektricitet er en elektrisk opladning af en person. Når den opladede person aflades ved berøring af ledende genstande som fx dørhåndtag, radiatorer og elektrisk udstyr, kan det give et ubehageligt stød.
Statisk elektricitet afhænger af kombinationen og typen af gulvbelægning, påklædning og skosåler. Det er især om vinteren, I kan opleve ubehag fra statisk elektricitet, da den lavere luftfugtighed medfører, at der sker en større opladning af den enkelte.
I begrænser statisk elektricitet ved fx at:
- bruge tøj af naturprodukter - undgå tøj af kunststof
- skifte tøj eller sko, hvis du ofte får stød
- lægge et stykke stof (ikke kunststof) på kontorstolen
- have et antistatisk køreunderlag under kontorstolen
- bruge fugtighedscreme til hænderne ved tør hud
- holde temperaturen på 20-22 grader
- bruge en metalgenstand, fx en nøgle, til at sætte mod de steder, hvor der kan opstå stød, fx dørhåndtag, så vil stødet ikke kunne mærkes
- åbne døren med håndroden eller albuen - fingrene er mere følsomme og giver lettere stød.
Støj og dårlig akustik kan være generende og kan medføre træthed og koncentrationsvanskeligheder. Det er individuelt, hvornår lyd opfattes som støj. Kontorets akustik har stor betydning for støjniveauet, og for hvordan den enkelte oplever støj.
I reducerer støjniveauet ved fx at:
- skrue ned for telefonernes ringetone og sørg for at omstille telefonen, når du er væk
- anvende vibrations- eller lyssignal i stedet for almindelig ringetone, hvis muligt
- vise hensyn over for de kolleger, der har brug for ro til deres arbejdsopgaver - undgå fx støj når man taler i telefon eller med andre
- gå hen til den kollega man ønsker at tale med, frem for at tale ud i rummet
- undgå at høre radio eller musik, hvis det generer ens kollega – brug evt. lukkede head-set
- snak med hinanden på kontoret om, hvordan i sikrer en god samtalekultur og sig til, hvis støj fra andres adfærd generer dig
- gør opmærksom på tekniske installationer der støjer til arbejdsmiljøgruppen eller lederen, der kan kontakte Teknisk service på 8888@sdu.dk.
- Benyt fortrinsvis en udvendig markise, hvis en sådan findes. Indvendig solafskærmning er ikke så effektiv mod varmeopbygning, men er dog bedre end ingen afskærmning.
- Rul markiserne ned, før solen kommer på. Vender vinduerne mod øst, skal det ske allerede om eftermiddagen, inden man går hjem. Halvdelen af varmen kommer ind inden kl. 8 om morgenen.
- Afskærm på samme måde på kontorerne hos kollegerne, der har ferie. Det er med til generelt at holde bygningsvarmen nede.
- Undersøg om kollegerne kan låne hinandens kontorer under feriefraværet, så man får flere timer på skyggesiden.
- Luft effektivt ud om morgenen, mens det stadig er køligt udenfor.
- Under hedebølge bør medarbejdere med stillesiddende arbejde have et passende antal pauser, hvis temperaturen er 35 °C og luftfugtigheden er 40 – 60 pct. Pauserne bør holdes i lokaler med lavere temperatur eller udendørs.