Skip to main content
HR

HR

SDU's Ledernetværk

SDU's Ledernetværk er for ledere med personaleansvar. Netværket er et forum til faglig sparring og drøftelse af udviklingsmuligheder og problemstillinger tilknyttet ledelse

Netværket mødes ca. 4 gange årligt til faglige arrangementer - gerne af højt fagligt og akademisk tilsnit og altid med kommunikation og netværk på tværs af SDU i fokus.

Første arrangement i Ledernetværket i 2022 er med temaet Mikroforandringer og afholdes d. 3. marts.

Mikroforandringer er de små, nære forandringer på arbejdspladsen, som potentielt kan ændre hverdagens struktur, de daglige rutiner eller relationerne mellem kolleger eller til ledere. De kan virke ubetydelige og bliver derfor nemt overset, når de mere omfattende organisatoriske forandringsprocesser tiltrækker sig opmærksomheden. Men de er ofte de mest betydningsfulde forandringer for medarbejdere.

Kom og få inspiration fra Signe Bruskin, der har forsket i mikroforandringer. 

Arrangementet afsluttes med fælles middag, hvor der vil være god mulighed for at udveksle erfaringer og netværke med lederkolleger. 

Læs mere og tilmeld dig her

Ledere kan tilmelde sig SDU's Ledernetværk ved at sende en mail til HR (lisan@sdu.dk), hvorefter man løbende vil modtage invitationer til arrangementer mv.

Der er i øjeblikket (2021) 225 ledere i netværket.

Ledernetværkets aktiviteter er godkendt af universitetsdirektøren, som opfordrer alle ledere til at deltage, hvis de har mulighed for det.

Redaktionen afsluttet: 17.01.2022