Der er lovkrav om, at stillinger på professor- og lektorniveau opslås internationalt, medmindre særlige forhold af faglig karakter gør sig gældende.
Hvis dekan/institutleder finder, at der er særlige forhold, der gør, at en stilling ikke opslås internationalt, skal rektor anmodes om dispensation.
På SDU skal postdoc- og adjunktstillinger ligeledes opslås internationalt, så SDU får mulighed for at tiltrække talenter internationalt til videnskabelige stillinger på alle niveauer.
Krav til internationale opslag
Det er dekan/institutleders ansvar at sikre opslag i de mest relevante danske og internationale medier, herunder også via faglige netværk, partneruniversiteter, internationale jobbaser m.m. Det er således ikke tilstrækkelig med et opslag på www.jobs.SDU.dk. Den ledige stilling opslås i 1-2 jobbaser, der er fagligt relevante, samt fx i tidsskrifter.
Alle videnskabelige stillingsopslag med forskningsforpligtelse formuleres på dansk og engelsk. Det er dekan/institutleders beslutning, om et stillingsopslag udelukkende formuleres på engelsk.
Stillingsopslaget kan med fordel have et link til ’WorkinDenmark.dk’, hvor internationale ansøgere kan finde information om det at arbejde i Danmark. Der kan også med fordel linkes til SDU's International Staff Offfice's informationssider
Opmærksomheden på internationalt opslag af videnskabelige stillinger er besluttet af Bestyrelse og Direktion i forbindelse med den tværgående strategiske handling ’Rekruttering og fastholdelse af talentfulde videnskabelige medarbejdere’ som en del af arbejdet med øget fokus på rekruttering af talentfulde videnskabelige medarbejdere.