Skip to main content
Servicesider

Organisering

Store systemer eller systemkomplekser (flere systemer inden for samme procesområde) har ofte en organisering rundt om systemforvaltningen, der har til opgave at sikre forankringen i organisationen.

Store systemer og systemkomplekser (flere systemer inden for samme proces-/forretningsområde) har ofte en organisering rundt om systemforvaltningen, der har til opgave at sikre forankringen i organisationen. Nedenfor kan du læse, hvilke interessenter der indgår i forvaltningsorganiseringen.

Strategisk udvalg

Udvalget består af ledelsesrepræsentanter fra fakulteterne og Fællesadministrationen på forretningsområdet, der sammen træffer forretningsbeslutninger.

Driftsstyregruppe

Driftsstyregruppen sikrer forankring hos interessenterne, såsom brugerne og leverandøren. Driftsstyregruppen udvikler og følger strategier/roadmaps for systemerne, koordinerer og prioriterer i forhold til øvrige indsatser, samt kvalificerer budget og ressourceforbrug. Derudover bidrager gruppen med input til kommunikation og løbende undervisning. 

Ændringsudvalg

Ændringsudvalg sikrer forankring i organisationen, som er fakulteterne og Fællesadministrationen. Udvalget har ansvar for at prioritere og kvalificere ændringsønsker.

Brugernetværk

Brugernetværk består af tværgående brugerfora, såsom superbrugere og decentrale brugere. Formålet med brugernetværk er at udveksle erfaringer, dele viden om best practices, formidle ny funktionalitet, samt undervise eller gennemgå udvalgte funktionaliteter.

Supportorganisation

Håndtering af tekniske fejl - også kaldet incidenthåndtering - og anvendelsessupport går typisk gennem Servicedesk og brugersupporterne. Hvis hændelsen kræver yderligere opmærksomhed, inddrages systemforvalter og IT-koordinator, som derefter kontakter interne specialister eller en eventuel leverandør. Herunder er et eksempel på, hvordan en supportorganisation kan se ud. 

Billedet illustrerer et eksempel på en supportorganisation.

 

Sidst opdateret: 24.03.2025