Biodiversitet

Jo flere forskellige slags danske blomster, desto bedre. At vælge arter der blomstrer på forskellige tidspunkter af året, giver blomster fra tidligt forår til sent efterår, hvilket ifølge Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe sommerfugle og vilde bier med føde hele året.

Arealer og muligheder på SDU

• Arealet vest for parkeringsarealerne, syd for Fioniavej, som samlet set udgør op mod 25 hektar, står uklippet i løbet af året. Her er forskellige vilde blomster og græsser. Én gang årligt slås beplantningen tilbage.
• Voldene, der omkranser det centrale campus, står uklippet i løbet af året. På de uklippede skråninger gror der forskellige vilde blomster og græsser. Da skråningerne vender i for-skellige retninger, opstår forskellige vækstbetingelser og dermed også forskellige typer beplantning. Én gang årligt slås beplantningen tilbage.
• I nyere gårdhaver (SUND) er der anvendt sedum til grønne tage. Den anvendte sedum er med en plantesammensætning nøje tilpasset det nordiske klima. Beplantningens blom-string er begrænset, men det er et godt alternativ til fx tagpap eller flisebelægning. Beplantningen er god for sommerfugle og insekter.

Indsatsmuligheder

• Plantning af blomstrende buske og stauder, og sommerblomster.
• Så blomsterfrø på forskellige og afgrænsede synlige steder
• Etablering af større arealer fx som en hel vild-eng.

Jo vildere arealer er, jo flere forskellige dyr vil kunne finde naturlige levesteder, hvor de kan slå sig ned og bygge hjem. Det kan være naturlige levesteder, eller mere konstruerede levesteder.

Arealer og muligheder på SDU

Alle skove omkring SDU Odense er urørt skov, der arealplejes minimalt. Kun risikotræer fældes, for sikker færdsel i og omkring skovene. Træer der fældes vælter hvor de står og bliver liggende som stamme med krone i skovbunden. På den måde opstår en varieret og vild skovbund som naturlige gemme- og bosteder for dyr.

Indsatsmuligheder

• Redekasser til forskellige fuglearter kan ophænges på mure, plankeværker, pæle og i træer for at tiltrække ønskede arter til området. Forskellige fuglearter har forskellige krav til redekassens størrelse og placering. Flere fuglearter bruger gerne redekasser, som fx almindelige arter som musvit, blåmejse, skovspurv og stær, men også fx mursejler, tårn-falk og natugle. Det ses at humlebier etablerer en koloni i en redekasse der egentlig er beregnet til fugle. Hvepse kan også etablere et bo i en redekasse.
•  Insekthoteller giver yngle- og overvintringsmulighed for forskellige insekter. Et ”hotel” placeres tørt og solrigt. Insekthoteller kan være lavet med huller som giver overvintringssted for f.eks. mariehøns, eller udformet så forskellige sommerfugle kan overvintre her. Enlige bier, guldøje og ørentvist er andre eksempler på arter, der kan udnytte insekthoteller.

Alle former for vand hjælper områdets tørstige dyr, uanset om det er en sø, et spejlbassin eller et fuglebad.

Arealer og muligheder på SDU

Der er vandbassiner i flere gårdrum. De indeholder vandplanter og bidrager positivt til insekter og fugle.

Der er 12 klimasøer placeret på de vestvendte arealer. Udover at håndtere overfladevand på en klimavenlig og naturlig måde, bidrager søerne til et øget plante- og dyreliv. Søerne er planlagt og udført, så grundvandsspejlet ikke ændres som et hensyn til den nærliggende Killerup Rende.

Kilderum Rende er et vandløb, der gennemløber SDU’s område i den sydlige ende. Killerup Rende er et offentligt vandløb der, via Lindved Å er en del af Odense Å-systemet. Vandløbet modtager regnvand fra SDU, OUH og private regnvandsledninger i området.

Indsatsmuligheder

• Selv mindre områder – få kvadratmeter - med vand kan være levested for flere insektarter og ynglested for padder. Hvis et vådområde ikke er for dyb, kan den udtørre i løbet af sommeren, hvilket vil være en fordel for padder, der yngler i dammen. Hvis dammen får sol fra syd, opvarmes vandet hurtigere om foråret. I de tørre sommermåneder kan der opstilles drikkesteder der sikrer vand til fugle, pindsvin, insekter og andre dyr når de sædvanlige vandpytter og vandhuller tørrer ud.
•  Alle padder (frøer, tudser og salamandre) vil kunne blive tiltrukket af og yngle i våde områder. Forudsat, at der ikke er fisk. Guld- og sølvsmede og vårfluer finder også ynglested her. Kontrolleret plantevækst øger muligheden for leve- og ynglesteder.

Gamle grene, blade og kviste er ikke haveaffald, men bør ligge uforstyrret som bunker eller som kvashegn. Det skaber læ, føde og levesteder til gavn for mange forskellige pattedyr, fugle, insek-ter og svampe.

Arealer og muligheder på SDU

Læhegn og bevoksning langs stier, veje og bygninger beskæres for sikker færdsel på området. Så meget grenafklip som muligt forbliver i naturen. På den måde bevares varierede og tætte na-turhegn som naturlige gemme- og bosteder for dyr.

Indsatsmuligheder

• En bunke kviste og grene vil skabe en labyrint, hvor fugle kan yngle og andre dyr gemme sig. Hvis der skal fjernes bunker med grene og kviste, bør det alene ske i august-septem-ber, hvor der ikke er ynglende fugle. Pindsvin vil kunne finde skjul og beskyttelse i en grenbunke og sove der om dagen. Fugle kan bygge rede i bunker med grene og kviste.

Forskellige danske buske og krat kan puste nyt liv i området og give muligheder for læ, skygge, beskyttelse og føde til områdets dyr. Bærbuske og blomstrende træer hjælper blandt andet fugle, bier, sommerfugle og biller.

Arealer og muligheder på SDU

På de omkringliggende arealer er der skovområder og større buskbeplantninger, herunder arealer med fredskov, som beskæres minimalt og derfor giver vilde og varierede områder.

Fordelt på de mere nære arealer af campus er der områder med skov og buskarealer. På de centrale og bygningsnære græsarealer er træer placeret i par eller som mindre grupper. Flere steder er der bælter af buske.

I en del gårdrum indgår træer med klippede hække og buske i en balance af grønne og blå naturelementer. Som del af udearealerne ifm. SUND-bygningen er der etableret staudebede og bunddække. Ved forskudte bygninger og i gårdhaver er der anvendt grønne tage/Sedum.

På andre bygningers facader er der klatreplanter.

Indsatsmuligheder

• Drosle ned for plejede arealer. Efterlad områder til naturen og lad dem blive vilde.
•  På græsplæner kan slåning begrænses til udvalgte områder. Slåning kan også reduceres til to gange årligt, henholdsvis midten af maj og i oktober. Dette giver mulighed for at lade græsset gro hen over sommeren, så forskellige insekter kan bruge arealet i vækstsæsonen. Afklippet kan med fordel fjernes, når plænen slås, for at begrænse næringsmængden og græsserne, og dermed give mere plads til blomstrende urter til gavn for fødesøgende insekter.
• Hvis man skaber variation i arealerne, kan man skabe levesteder for mange forskellige arter. Jo større variation mellem skygge og solrigt, fugtigt og tørt, desto bedre muligheder skabes der for en bred variation af varme- og fugtighedskrævende arter på arealerne. Derfor kan det være en fordel både at bevare områder med gamle træer og områder med åbne og blomsterrige bede og plæner.

Rigtig mange dyr er vekselvarme, hvilket betyder, at de skal bruge solen til at blive varmet nok op for at kunne fungere. For flere arter gælder at hunner solbader for at få temperaturen op, så deres æg bliver udruget. Det gælder også for mange krybdyr. Insekterne i det tidlige forår har brug for varme, da de bruger rigtig meget energi på at flyve.

Arealer og muligheder på SDU

I forbindelse med etablering af klimasøerne er der udlagt store sten omkring søerne

Indsatsmuligheder

• Sydvendte jordvolde er en anden måde at skabe varme og tørre områder. Som skaber gode muligheder for at dyr kan varme sig på jorden i solen.
•  Insekter er ud over sten og jordvolde, vilde med sand. Sydvendt og tør jord er deres favorit, da det virker som et batteri for insekterne, der både kan lade energi op og grave redegange. Blotlæg noget af jorden på en sydvendt skråning, så solen kan varme jorden op. Lad danske vilde blomster gro på den nærringsfattige jord. Tørrer jorden hurtigt ud, som den gør på en skråning, vil græsset, der ellers ofte skygger, hurtigt få det svært.

Gamle og hule træer med sprækker i barken er værdifulde levesteder for et væld af arter. Det er derfor relevant at passe på dem og lade dem stå. Både insekter, fugle og svampe kan drage nytte af de gamle træer.

Arealer og muligheder på SDU

Skovarealerne omkring campus står urørt. Træer der beskæres eller fældes, for sikker færdsel på cykel- og gangstier, forbliver i skovene og forgår i skovbunden over en årrække.

Indsatsmuligheder

• Læg større grene og stammer på jorden. Hvis det gøres både i skygge og på et solbeskinnet sted, skabes levesteder for flere forskellige arter af biller og svampe.
• Nogle billers larver lever lige under barken og i selve vedet (træet). Der findes også mange svampe, der lever af dødt ved. Dødt ved i skygge, er mere fugtigt end hvis det ligger et solbeskinnet sted. På den måde kan der gives forskellige livsbetingelser til insekter der lever af træet.
• Gamle træer kan have huller i stammen og store grene kan tjene som ynglested for fugle og flagermus. Flagermus kan finde sovesteder under løs bark og i små huller i store træer. Mejser, spætter og spætmejse er blandt de fugle, der yngler i huller i gamle træer. Spætter kan selv hakke redehuller i træet, mens andre arter enten kan udnytte eksisterende huller eller ophængte redekasser.

Det styrker naturen at have områder med sten. Stenene kan bruges som gode skjulesteder for blandt andet vilde bier, sommerfugle og krybdyr. Står stenene i sol, udgør de gode varmesteder for dyr. Firben og insekter kan hæve kropstemperaturen ved at sidde på de solvarme sten. En stenbunke kan også give skjul til mindre dyr.

Arealer og muligheder på SDU

 Singels- og nøddesten er anvendt mange steder på campus. Som bælter fx langs facader, i overgange mellem befæstede arealer og grønne arealer, mellem parkerings-rækker og i gårdhaver ved glasfacader.

Indsatsmuligheder

• Der kan anlægges stenbunker, stensætninger eller et diger. Med store sten, fx mark sten placeret på steder, med meget sollys i løbet af dagen.
• Mange insekter som jordlevende bier, hvepse og edderkopper vil sætte stor pris på en sten at varme sig på. Flere arter af humlebier bruger stengærder til både at overvintre og lave reder i. Firben og insekter kan hæve kropstemperaturen ved at sidde på de solvarme sten.

Liggende eller stående døde træer, der får lov at blive nedbrudt på naturlig vis, er godt for biodiversiteten. Er der træer der, af en årsag skal fældes, kan det blive liggende. Gerne skåret op og lagt forskellige steder. Dødt træ er vigtigt for mange arter som for eksempel svampe, nedbrydere, insekter og fugle.

Arealer og muligheder på SDU

Al skov på SDU Odenses område er urørt skov. Løv og grene fra beskæring af træer i skovarealer forbliver i skovene og forgår i skovbunden over en årrække. Samme princip med træstammer, hvor det alene er faretræer der fældes.

Indsatsmuligheder

Et døende træ, med tilstrækkelig plads omkring, kan blive stående så længe som muligt og lade naturen gå sin gang. Den stående døde træstamme kan med tiden blive helt skulptur-agtig, mens der vokser svampe og mos omkring.

Træstubbe kan også bevares. Gerne så høj en stub som muligt. Især træstubbe, der står i solen, er et værdifuldt levested. En stub kan gøres mere spændende ved at plante en klatreplante, eller sætte en fuglekasse op på stammen.

Jordvolde er oplagte levesteder for mange dyr og planter. Sydvendte jordvolde eller skråninger giver gode betingelser for blandt andet sommerfugle og vilde plantearter. Og det skaber også redesteder og boliger til vilde bier og andre insekter.

Arealer og muligheder på SDU

 På vestsiden af campus, særligt ifm. klimasøerne, er en del jordvolde.

Der er skråninger mellem bygningsmassen og de parkeringsarealer der omgiver det centrale campus. Som både nord-, øst-, vest- og sydvendte skråninger. Som giver forskellige vækstbetingelser. Hovedparten er tilgroet med uklippet græs og buske.

Indsatsmuligheder

 Overskudsjord fx fra et byggeprojekt, er smart at anvende til jordvolde. På den måde spares klimaet for CO2-belastning, forbundet med transport af almindelig jord. Der kan med fordel plantes forskellige planter på jordvolde, der kan holde jorden på plads. Planter som blandt andet timian og kællingetand er gode til dette formål.