Skip to main content
DA / EN

Om uddannelseskvalitet

E-læringsforløb om uddannelseskvalitet

Introduktioner til arbejdet med uddannelseskvalitet efter den nye politik og opfølgningsproces ligger nu tilgængelige for alle.

Af Caroline Schaffalitzky, SDU Uddannelse, , 16-09-2025

I forbindelse med projektet Revidering af SDU’s kvalitetssystem for uddannelser er der blevet designet nye e-læringsforløb, for at klæde alle, der sidder i råd, nævn eller udvalg på til at bidrage til gode, saglige dialoger, beslutninger og dokumentationsprocesser, der vedrører SDU’s uddannelser. 

I dette arbejde er det nemlig vigtigt med en grundlæggende viden om SDU’s kvalitetssystem for uddannelser, fordi systemet er rammen for at udvikle og sikre kvaliteten af både undervisning, uddannelser og universitetets studieliv bredere på tværs af SDU.

Selvom forløbene er målrettet dem der har særligt ansvar for uddannelseskvalitet, er de dog gjort tilgængelige for alle interesserede.

Tre forskellige valgmuligheder

E-læringsforløbene ligger på itslearning og indeholder en blanding af oversigter, videoer og ledsagetekster. Der er tre versioner af forløbet:

Særligt om forløbet til studerende

Forløbet til studerende er en del af et rum på itslearning som er fælles for alle studenterrepræsentanter på SDU. Rummet er tilgængeligt for alle interesserede – også dem som fx overvejer at stille op til valg. Ud over e-læringsforløbet om kvalitetssystemet ligger der også ressourcer og inspirationsmaterialer som fx dilemmacases og en ordliste med forklaring på nogle af de mange tekniske udtryk som man kan møde i arbejdet.

Det er planlagt at der løbende vil blive tilføjet yderligere materialer i form af podcasts, videoer, eksempler og guides. Ønsker til indhold er meget velkomne!

Vil du vide mere

Redaktionen afsluttet: 16.09.2025