Skip to main content
DA / EN

Opsamling på AI stormøde d. 22. august 2023

Der blev afholdt 4 inspirerende oplægsholdere med hvert sit perspektiv på generativ AI

Du kan se programmet for AI Stormøde d. 22.08.2023 og oplæggene her:

Michael Caspersen 

Michael E. Caspersen
Administrerende direktør ved It-vest (uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.) og adjungeret professor ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

Dette oplæg indeholder mange referencer til, hvor man kan se, lytte og læse mere om generativ AI – udvikling og anvendelse.

OplægAI stormøde - Vision teknologi og samfundsforståelse ved Michael Caspersen

Mushtaq Bilal

Mushtaq Bilal
Post.Doc, Det Humanistiske Fakultet, Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation, H.C. Andersen Centret

Mushtaq Bilal har lavet denne tutorial: Become an Efficient Academic Writer with AI Apps, og poster opslag på Twitter om brugen af AI til akademisk skrivning, som følges af mange Twitter-følgere.

Dette oplæg er gode råd til underviseren og forskeren, der gerne vil bruge AI-apps til akademisk skrivning.

Oplæg: AI Stormøde - Anvendelse og udvikling af generativ AI i praksis ved Mushtaq Bilal

Janni Brodersen

Janni Lee B. Bang Brodersen
Informationssikkerhedschef , Fællesadministrationen, SDU Digital, Compliance

Dette oplæg indeholder de sikkerhedsmæssige udfordringer, som generativ AI giver, og de overvejelser alle bør gøre sig, når generativ AI tages i anvendelse.

Oplæg: AI stormøde - Generativ AI og GDPR ved Janni Lee Bang

 Jesper Vesterbæk

Jesper Hedegaard Vesterbæk
Chefkonsulent, Fællesadministration, SDU Studieservice, Uddannelsesjura & Registratur

Dette oplæg beskriver de eksisterende regler, samt viser eksempler på, hvordan der er blevet snydt med generativ AI, og hvad man som underviser bør være opmærksom på.

Oplæg: AI stormøde - Generativ AI og eksamen ved Jesper Hedegaard Vesterbæk

58 deltagere fordelt på 5 fakulteter og Fællesadministration deltog i Stormødets workshop, som tog udgangspunkt i disse fire perspektiver, og hvor opgaven var at drøfte og komme med anbefalinger til konkrete produkter, der understøtter brugen af generativ AI i undervisning og uddannelse på SDU. Produkter, der understøtter de faglige miljøer og den enkelte underviser i at håndtere brugen af og opbygge viden om generativ AI.

Vision
Hvilken betydning får brugen af den generativ AI på arbejdsmarkedet og hvad betyder det for de kompetencer de studerende skal have, når de forlader SDU efter endt uddannelse.  Hvilke kompetencer og evner bør SDU uddanne til, som ikke kan erstattes af AI?  Hvordan kan AI være med til at udvikle den måde, vi gennemfører undervisning og bedømmelser på?

Teknologi- og samfundsforståelse
Hvilke etiske overvejelser og tilgange til kritisk tænkning skal i lyset af generativ AI indgå i undervisning for at understøtte det dannelsesaspekt, som SDU står for?  Hvordan kan vi på SDU flette tilgangen til AI sammen med udbredelsen af teknologiforståelse i undervisning, så SDU imødekommer samfundsudviklingen og samfundets behov? 

Anvendelse og udvikling af AI i praksis
Hvordan vil vi vejlede og støtte de studerende ift. brug og udvikling af AI? Hvilke krav stiller det til os, når vi udarbejder fagbeskrivelser og studiebeskrivelser?  Hvordan sikrer vi kvalitet i undervisning, hvor AI indgår, og hvordan strukturerer vi arbejdet, uanset type af uddannelse?  Hvilke værktøjer er til rådighed, hvordan holder man sig up-to-date og hvor kan man finde inspiration til at indlejre AI i undervisningen? 

Jura
Hvilke juridiske aspekter er der, ift. GDPR, ophavsret, lovgivning og interne regler på uddannelsesområdet, der kan meldes ud i organisationen som fælles retningslinjer og generelle opmærksomhedspunkter?  Hvilke regler kan der udformes fremadrettet på eksamensområdet mht. anvendelsen af generativ AI, både ift. afholdelse og bedømmelse, og hvordan skal reglerne håndhæves? 

Næste skridt

Uddannelsesrådet har pr. 6. september forholdt sig til opsamlingen og anbefalinger fra stormødet, og der vil blive nedsat arbejdsgrupper, der skal se på studieordninger og fagbeskrivelser, kompetenceudvikling, GDPR og kommunikation til og med de studerende. 
Arbejdsgrupperne vil blive med repræsentanter fra hele organisationen, som både skal give anbefalinger, samt udarbejde konkrete produkter til ultimo december.

Referencegruppen, som består af repræsentanter fra alle fakulteter, samt Fællesadministrationen, vil være med til at sammensætte arbejdsgrupperne, samt give retning for arbejdsgruppernes kommissorier.

Referatet fra Uddannelsesrådets møde vil kunne findes i Uddannelsesrådets mødemappe for d. 6. september. 

Sidst opdateret: 10.10.2023