Skip to main content

Praksiseksempel

Kompetenceworkshop og case

En tre-lektioners workshop med Spillemyndighedens kommunikationsenhed gav kandidatstuderende på Danskstudiet konkret erfaring med at identificere og anvende deres faglige kompetencer i en virkelig organisatorisk kontekst.

Kort overblik

Uddannelse  Dansk
Niveau Kandidat
Fag  Danskfagets teori og metoder
Varighed  3 lektioner
Format  Kompetenceworkshop med virksomhedsoplæg og casearbejde Ekstern partner  Spillemyndighedens kommunikations- og presseafdeling
Deltagere  Danske studerende

Aktiviteten bestod af en kombineret kompetenceworkshop og et casearbejde i faget Danskfagets teori og metoder på kandidatuddannelsen i Dansk. Forløbet strakte sig over tre lektioner og blev gennemført med deltagelse af danske studerende.

Forløbet var bygget op i tre dele:

1. Opvarmning: De studerende arbejdede med at afdække, hvilke kompetencer de har fra deres uddannelse, og hvordan disse kan bringes i spil i praksis.

2. Besøg fra Spillemyndighedens kommunikations- og presseafdeling:

  • Introduktionsoplæg om organisationens arbejde.
  • Præsentation af en case.
  • Case-arbejde i to trin:
    1. Identifikation af relevante danskfaglige kompetencer.
    2. Brainstorm på mulige overordnede løsningsforslag.

3. Opsamling: Afslutningsvist blev der samlet op på dagens øvelser, og de studerende drøftede, hvordan indsigterne kan bruges i deres videre studie- og karriereforløb.

Dyk mere ned i casen herunder.

Hvad er Spillemyndigheden?

Spillemyndigheden er en styrelse under Skatteministeriet, der sikrer et reguleret og fair spilmarked i Danmark og beskytter spillere mod ulovligt spil.

Når Spillemyndigheden deltager i et undervisningsforløb styrker de deres oplysnings- og forebyggelsesarbejde og når nye målgrupper gennem dialog.

Mødet med de studerende giver værdifuld indsigt i unges perspektiver, som kan understøtte deres kommunikationsarbejde med ansvarligt og reguleret spil.

Hvordan kan RIO hjælpe?

RIO understøtter samarbejder mellem SDU, virksomheder og offentlige aktører. Vi hjælper med at omsætte ideer til konkrete undervisningsforløb, projekter og partnerskaber ved fx at:

  • Koble undervisere og studerende med relevante virksomheder og praksispartnere
  • Rådgive om udvikling af praksisnære undervisningsforløb
  • Facilitere samarbejder, workshops og match-making
  • Understøtte ansøgninger og projektudvikling, når der opstår muligheder
  • Bidrage med viden, erfaring og sparring om hvordan praksis kan integreres i uddannelserne
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med praksisinddragelser her

Vil du vide mere?

Kontakt os for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan understøtte dit projekt eller undervisningsforløb.

Kontakt en fakultetsrepræsentant


Sidst opdateret: 13.04.2026