Skip to main content

Andet

23.05.2023   kl. 15:15 - 16:00

IMADA Student Talks

IMADA Student Talks er et forum for studerende, skabt af studerende på Institut for Matematik og Datalogi. Det er et forum, hvor studerende får mulighed for at dele deres ideer og inspirere hinanden – et fællesskab, hvor idéer deles og vokser.



Gå ikke glip af denne mulighed for at netværke og blive inspireret med – og af – dine studiekammerater.



Mikkel Juul Vestergaard og Torin Arunai Gundel-Reimer vil hver holde et foredrag på ca. 20-25 minutter.



Dette er overskriften/emnet for Mikkels foredrag: Ringe findes i alle former og farver, og bruges flittigt rundt omkring i verden. Matematiske ringe findes især i mange former (og farver; hvis du har en farveblyant), og har vist sig særdeles nyttige til algebraiske angreb på kryptografiske systemer som AES, Rainbow og Hamsi-256. Kom og hør hvordan moderne tilgange til at løse sådanne systemer er struktureret, men vigtigst af alt kan du høre, hvordan vi faktisk implementerer og optimerer dem.



Torins foredrag tager udgangspunkt i mit bachelorprojekt med titlen ”Asymptotics for coefficients of generating functions”. Oplægget vil introducere frembringende funktioner og metoder til hvordan finde vi dem. Derudover vil vi se hvordan de kan bruges til at studere den asymtotiske adfærd af kombinatoriske strukture, og fx estimere hvor mange binære træer der findes med en millard knuder.


IMADA Student Talks er "studerende der taler til andre studerende", men i princippet er alle velkomne - og vi har bestilt kage 😉.