Nøgler og medarbejderkort
Nøgler
Når du bliver ansat på SUND, får du udleveret en personlig nøgle, som giver adgang til relevante bygninger og lokaler.
- Er du ansat på KI, IRS, IKPO, IST, IMM, IP, Retsmedicinsk Institut eller i Fakultetssekretariatet udleveres nøglen af din HR-partner.
- Er du ansat på IOB eller SIF udleveres din nøgle på instituttet.
For at nøglen fortsat fungerer, skal den opdateres mindst hver 30. dag. Opdateringen kan ske enten via:
- de sorte nøgleopdateringsbokse, som er placeret rundt omkring på campus.
- iLOQ S50-nøgleappen på din smartphone.
Nøglen er personlig og sætter digitale spor, og må derfor ikke udlånes til andre. Ved fratræden skal nøglen afleveres til SUND HR som en del af fratrædelsesprocessen. Hvis du mister din nøgle, skal du hurtigst muligt give SUND HR besked.
Se vejledningen til iLOQ S50 for hjælp til installation og nøgleopdatering.
Adgangskort
Når du bliver ansat eller tilknyttet SUND, får du udleveret et personligt adgangskort, som giver adgang til relevante bygninger og lokaler.
- Er du ansat på KI, IRS, IKPO, IST, IMM, IP eller i Fakultetssekretariatet udleveres adgangskortet af din HR-partner.
- Er du ansat på IOB eller SIF udleveres dit adgangskort på instituttet.
Adgangskortet er personligt og må ikke udlånes til andre. Ved ophør af din ansættelse eller tilknytning til SUND skal kortet afleveres til SUND HR som en del af fratrædelsesprocessen. Mister du dit kort, skal du hurtigst muligt give SUND HR besked.
Før du kan tage kortet i brug, skal du oprette en personlig pinkode.
Se vejledningen for hjælp til oprettelse af pinkode og aktivering af adgangskortet.