TEK Uddannelse er Det Tekniske Fakultets enhed for uddannelsesudvikling, kvalitet og overordnede uddannelsesadministrative rammer. Fakultetet tilbyder diplomingeniør-, bachelor-, kandidat-, ph.d.- og diplomuddannelser. Afdelingen understøtter disse gennem koordinering, rammesætning og strategisk udvikling i tæt samarbejde med fakultetsledelsen, uddannelsesledelser, studienævn og undervisere. Afdelingen sekretariatsbetjener flere af fakultetets faste udvalg og repræsenterer fakultetet i en række råd, udvalg og netværk på SDU.
TEK Uddannelse er organiseret i fire teams: Organiseringen udnytter afdelingens kompetencer, styrker samarbejdet på tværs, øger effektiviteten og skaber et stærkt strategisk overblik, der understøtter både drift og langsigtet udvikling.
Se oversigt over afdelingens medarbejdere her.
-
Team Rekruttering og internationalisering
Teamet arbejder med studenter-rekruttering og -udveksling via nationale og internationale indsatser målrettet potentielle og nuværende studerende samt medarbejdere. Teamet understøtter ledelse med strategisk udvikling af studenterrekruttering og mobilitet.
-
Team Struktur og governance for uddannelse og ph.d.
Teamet arbejder med legalitet, sagsbehandling og de overordnede rammer for fakultetets uddannelser. Teamet understøtter ledelse, studienævn og ph.d.-udvalg, og bidrager til korrekt forvaltning samt strategisk udvikling af uddannelsesområdet.
-
Team Uddannelseskoordinering
Teamet arbejder med den uddannelsesnære koordinering, kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelser. Teamet understøtter uddannelsesledelse, aftagerpanel og uddannelsesudvalg.
-
Team Uddannelseskvalitet og -udvikling
Teamet arbejder med udbud af nye uddannelser og den strategiske kvalitetssikring af eksisterende uddannelser. Teamet understøtter fakultetets arbejde med uddannelsesøkonomi, pædagogiske og digitale kompetencer samt studiestart.
![]() |
Jørgen Breier Henriksen Uddannelsesadministrativ Chef, Afdelingsleder for TEK Uddannelse, 6550 7352 / 2778 7352 |
