Databeskyttelse og informationssikkerhed
Når SDU behandler informationer og/eller personoplysninger sker det ansvarligt og med omhu. Ordentlig behandling af personoplysninger er et vigtigt fundament for universitetets daglige virke, og når SDU skal skabe værdi for og med det omgivende samfund. Som medarbejder finder du brugerrettet information om databeskyttelse og informationssikkerhed til dig som administrativt ansat, forsker eller underviser i et samlet univers på SDUnet .
SDU har et fælles koncept for beredskab. Det fælles beredskab har til formål at være tryghedsskabende for universitetets medarbejdere, studerende og gæster.
I det fælles koncept for beredskab er udarbejdet en række emner, hvor man som medarbejder kan finde mere detaljeret information og vejledning omkring forskellige beredskabssituationer.
Emnerne omfatter blandt andet:
- Alarmering
- Brand
- Evakuering
- Krisehjælp
- Personskade
Information om ny coronavirus (COVID - 19)
SDU følger myndighedernes anbefalinger, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner. Vi opfordrer til, at ansatte orienterer sig via SDU’s hjemmesider og via de danske myndigheder (coronasmitte.dk) for at holde sig opdateret. Følg med i hvordan du som medarbejder på SDU skal forholde dig her.
Når SDU behandler informationer og/eller personoplysninger sker det ansvarligt og med omhu. Ordentlig behandling af personoplysninger er et vigtigt fundament for universitetets daglige virke, og når SDU skal skabe værdi for og med det omgivende samfund. Som medarbejder finder du brugerrettet information om databeskyttelse og informationssikkerhed til dig som administrativt ansat, forsker eller underviser i et samlet univers på SDUnet .
Hvis du har konstateret et brud på persondatasikkerheden skal du hurtigst muligt indberette det. Det kan du gøre her
SDU’s forskere kan få støtte til projektudvikling og fundraising både på fakultetet og hos SDU RIO. Rådgivningen varierer mellem enhederne i muligheder og indhold.
Tabte og glemte sager kan indleveres – og afhentes – hos Teknisk Service.
På Campusvej i Odense er det ved receptionen på Campustorvet.
København, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg er det hos Teknisk Services betjente. Er du i tvivl om hvor du finder Teknisk Services betjente, kan du kontakte 8888@sdu.dk.
Sager, der er tabt eller glemt på en af SDU’s lokationer, og indleveret til Teknisk Service håndteres som følger:
- Værdifulde genstande afleveres til Hittegodskontoret snarest muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden. Eksempler på værdifulde genstande er; penge, særligt værdifulde smykker, elektronik, computere, ure, mobiltelefoner, dyre beklædningsgenstande, tasker og lignende.
- Alle genstande med navn på, fx pas, kørekort og lignende afleveres til Hittegodskontoret snarest muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden Teknisk Service forsøger altid at kontakte ejeren først, hvis der er tydeligt navn på genstanden, inden aflevering til Hittegodskontoret.
- Tabte og glemte sager udover ovenstående opbevares af SDU i mindst 30 dage, hvorefter genstandene kan bortsælges, bortgives eller destrueres, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden.
Bemærk: SDU kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsvundne værdigenstande. Vi opbevarer kun de genstande vi finder, men da lokalerne først bliver gjort rene om morgenen, kan ting godt nå at forsvinde inden rengøringen finder dem.
Indlevering og afhentning af glemte sager
Tabte og glemte sager kan indleveres og afhentes hos Teknisk Service lokale 11.16.
Grafisk Center er SDU´s in-house trykkeri. Vi leverer alle former for tryksager til enhederne på SDU.
Her kan du se vores produkter og bestille dine tryksager.
Du skal til enhver tid respektere og følge henstillinger fra SDU's personale og på opfordring fremvise studiekort/medarbejderkort eller på anden vis redegøre for dit ærinde på campus.
Overtrædelse af husreglerne kan medføre indberetning til nærmeste leder/Rektor og evt. bortvisning.
Spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til Teknisk Service på 8888@sdu.dk.
Husregler
Indendørs rygning: Nej, det er ikke tilladt, heller ikke e-cigaretter. Følg skiltene og anvisningerne.
Udendørs rygning: Se oversigten over rygeområder. Husk, ingen røg i gårdhaverne! Og bemærk, at Campus Esbjerg, Slagelse og Kolding er helt røgfrie inde som ude.
Vil du gerne i detaljen? Se SDU's principper for rygning og tobaksanvendelse.
Ryd op efter dig selv: Ingen gider andres krummer og brugte servietter. Brug de opstillede skraldespande og sortér dit affald. PS: Krummer skal i madaffald, brugte servietter i restaffald.
Kantineservice: Andres snaskede tallerkener og bestik er heller ikke en vinder. Stil dit brugte service på kantinens servicevogne.
Fejring ja tak! Konfetti, nej tak: Fejr endt eksamen og flotte resultater, men lad konfettirør og lignende blive hjemme. Det tager vildt lang tid at rydde op efter.
Parkér udenfor: Køb et tæppe til din racer, hvis den fryser. Ingen cykler, løbehjul, skateboards og lignende indenfor. De skal parkeres i stativer eller cykelskure udenfor.
Undtagelse: Ansatte på SDU kan bruge løbehjul og mindre el-køretøjer indenfor i arbejdsøjemed.
Til ansatte på hjul: Tag hensyn, afpas hastigheden og hold dig til de afmærkede kørebaner.
Dæmp dig: Godt selskab og gode diskussioner kan larme. Fortsæt det hyggelige samvær, men dæmp jer, så I ikke forstyrrer undervisning og møder.
Ekstra stille i eksamenstiden: De gule skilte på dørene viser, hvor eksamen er i gang. Shhh.
Ingen kæledyr: De er jo søde, men ikke alle kan se det, og mange er allergiske. Så desværre, ingen hunde eller andre kæledyr indendørs.
Undtagelse: Servicehunde er i udgangspunktet velkomne. Og hvad er så en servicehund? Det er en specielt trænet hund, der hjælper mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Den kan udføre opgaver som at hente ting, åbne døre eller give tryghed og støtte. Servicehunde er trænet til at samarbejde tæt med deres ejer og er et vigtigt hjælpemiddel i hverdagen.
Er du studerende med ønske om at medbringe din servicehund? Kontakt dit studie og aftal nærmere, hvordan dette kan lade sig gøre på bedst mulig vis. Læs mere om studerende og servicehunde på SDU.
Opslagstavler: Brug kun de fastmonterede opslagstavler til plakater og opslag. Sæt ikke opslag på glas, døre eller vægge. Tapen er svær at fjerne og efterlader mærker. Vær opmærksom på, at nogle opslagstavler er reserveret til specifikke formål.
Er du en del af en forening eller lignende, som gerne vil have en opslagstavle reserveret til jer, så find ud af mere om lån og brug af opslagstavlerne.
Nødsituationer: Stands ulykken, hvis du kan. Ring 1-1-2 og evakuer området om nødvendigt. Ring derefter 6550 8888 og orienter SDU.
Brandhensyn: Levende lys er forbudt. Intet køkkenudstyr som kaffemaskiner, elkedler, mikroovne, køleskabe eller lignende i lokaler og kontorer.
På SDU skal vi foretage indkøb klogt, cirkulært og bæredygtigt. Herunder finder du SDU's vejledning, der beskriver, hvordan du foretager indkøb, som efterlever SDU's indkøbspolitik og de gældende regler på indkøbsområdet.
Trin 1: Findes varen brugt på SDU?
Inden du sætter gang i processen omkring et indkøb, bør du undersøge, om den vare, som du har brug for, findes brugt og tilgængelig et sted på SDU.
Det kan du undersøge via SDU's brugtvarebørs (åbner i SharePoint). Kan varen ikke findes brugt, er der flere mulige fremgangsmåder til dit køb afhængigt af dit behov. Se næste trin for muligheder.
Trin 2: Indgange til indkøb på SDU
Der findes flere veje til at gøre et fornuftigt indkøb på SDU. Den vej, du skal vælge, afhænger af, hvad du skal købe.
Vi præsenterer her de forskellige muligheder med links, som du skal følge for at komme rigtigt videre med dit indkøb.
- SDU IT Webshop (til indkøb af IT og udstyr)
- Inventar til fakulteter
- Inventar til Fællesområdet (bestilles via Teknisk Service)
- Grafisk Center ( bestilling af tryksager etc.)
- Boligformidling (booking af hotel)
- SDU's indkøbssystem (find leverandør, aftaler og varer)
Trin 3: Indkøb uden for aftale til en værdi af mindre end 100.000 kr
Hvis du skal gennemføre et indkøb til en værdi af mindre end 100.000 kr., og du har undersøgt, at købet ikke kan gennemføres via denne vejlednings trin 1 eller 2, kan du som udgangspunkt selv foretage købet uden kontakt til Indkøb og Udbud - også selv om SDU ikke har en aftale med en leverandør på området. Du skal altid stræbe efter at gøre dine indkøb bedst og billigst og så bæredygtigt som muligt.
Trin 4: Indkøb uden for aftale til en værdi af mere end 100.000 kr.
Hvis du får brug for at foretage et indkøb på en vare eller ydelse, som vi ikke har en aftale på, og værdien er på mere end 100.000 kr., skal du altid kontakte Indkøb og Udbud for vejledning omkring den videre proces for dit køb.
Du kan kontakte Indkøb og Udbud ved at sende os en mail på indkob@sdu.dk eller ringe på 6550 4191.
Må du benytte egen bil til tjenesterejser?
Hovedreglen er, at du som rejsende for SDU i videst muligt omfang skal benytte offentlige transportmidler i forbindelse med en tjenesterejse.
Hovedreglen kan fraviges, hvis det ud fra en samlet betragtning er mest hensigtsmæssigt og økonomisk for SDU, at der anvendes privat køretøj.
Hvordan gør du, hvis du ønsker at benytte egen bil?
Privat køretøj kan benyttes, såfremt der foreligger en kørselstilladelse fra institutleder eller områdechef. En kørselstilladelse kan opnås permanent eller for en konkret rejse.
Hvis der er givet en permanent kørselstilladelse, skal den ansatte ikke for hver tjenesterejse have tilladelse til at fravige hovedreglen om kørsel med offentlige transportmidler.
Kørselstilladelsen dokumenteres ved institutlederens/områdechefens anvisning af rejseafregningen.
SDU's interne cirkulære om udbetaling af løn, honorar og udgiftsgodtgørelse til personer, der opholder sig på Syddansk Universitet.
Formålet med det interne cirkulære er at tydeliggøre reglerne for udbetaling af løn, honorar og udgiftsgodtgørelse til personer, der opholder sig på Syddansk Universitet. Anledningen til cirkulæret er, at SDU modtager mange besøg fra udlandet, men cirkulæret anvendes i forbindelse med både udlændinge og danskere.
Hvad er Pure?
Pure er navnet på et it-system, som Syddansk Universitet har anskaffet og tilrettet til brug for alle medarbejdere ved universitetet. Du kan læse mere om Pure her.
Rejser og rejseafregning i zExpense
På rejsekontorets sider under Økonomis servicesider kan du finde alle de gældende regler for rejser og rejseafregning på SDU.
Når du har lavet udlæg i forbindelse med rejser, skal du selv indtaste din rejseafregning i SDU's digitale rejseafregningssystem zExpense.
Du finder hjælp, retningslinjer og vejledninger på Rejsekontorets sider om zExpense.
Eller log direkte på zExpense.
SDU’s Office-pakke indeholder flere forskellige skabeloner, der kan tilgås i henholdsvis PowerPoint og i Word.
I PowerPoint findes der blandt andet en række færdige skabeloner, der gør det muligt at fremstille varierede præsentationer. Der er desuden forsider i forskellige farver eller med baggrundsbilleder og meget mere.
I Word findes der en række forskellige skabeloner til blandt andet mødereferater, notater, rapporter, flyers og plakater.
Du tilgår de forskellige skabeloner via det program, der hedder "Templafy" som er integreret direkte i Office-pakken.
Du kan læse mere om de forskellige skabeloner samt hvordan du bruger "Templafy" her.
-
Kantinen
Kantinen finder du på plan 1. Her serveres varm mad, lune retter og sandwiches. Desuden har kantinen et velassorteret sortiment i frugt, salat, slik, kage, drikkevarer mm. Der er plads til at nyde din mad i kantinen samt ekstra pladser på plan 2. Der er desuden mikroovn til opvarmning af medbragt mad.
Bestilling af mødeforplejning
For ansatte ved SDU:
Bestilling af forplejning foregår via DinnerdeLuxe´s bestillingssystem. Kontakt DinnerdeLuxe på mail@dinnerdeluxe.dk eller 70200407 for oprettelse.
For øvrige bestillinger henvises der til sdu.kolding@dinnerdeluxe.dkKontaktinfo køkken
sdu.kolding@dinnerdeluxe.dk
Tlf.: 71966917
Åbningstider
Mandag - fredag kl. 7.30-13.00
Morgenmad. 7.30.10.00
Frokost: 11.00-13.00
-
Husregler for din færden på SDU.
-
Indlevering og afhentning af glemte sager
Tabte og glemte sager kan indleveres og afhentes hos Teknisk Service lokale 11.16. -
I forbindelse med dagsparkering i tidsrummet kl. 08.00 – 17.00, hvor du ikke har en fast p-tilladelse, skal du oprette en dagstilladelse ved at indtaste din bils registreringsnummer samt dit mobilnummer på den tablet, der er placeret ved indgang C. Du vil herefter modtage en sms med din p-tilladelse.
Husk i forbindelse med tildeling af dagsparkeringstilladelse, at det er dit eget ansvar, at din bils registreringsnummer er tastet rigtigt ind.Indtast altid dit mobilnummer. Så får du en kvittering for din registrering.
En P-tilladelse gælder i den periode man har behov for at parkere i Kolding og tildeles efter behov dog maximalt for 1 år ad gangen. Hvis du ved udløb stadig er ansat eller studerende, forlænges tilladelsen automatisk.
P-tilladelsen er knyttet til din bils registreringsnummer og der uddeles ikke en synlig tilladelse. Det er dit eget ansvar, at bilens registreringsnummer altid er korrekt indtastet. Vi opfordrer til at kontrollere, at indtastet data er korrekt, ved modtagelse af kvittering for parkering.
OBS:
Skifter du bil skal du huske, at rette henvendelse til Teknisk Service på 8888@sdu.dk for at få hjælp til at rette registreringsnummeret.Anvend venligst dette link til ansøgning, hvor du skal indtaste dit fulde navn, din SDU mail, dit mobilnummer og bilens registreringsnummer. Du vil efterfølgende modtage en kvittering for din P-tilladelse.Anvend venligst dette link til ansøgning, hvor du skal indtaste dit fulde navn, din SDU mail, dit mobilnummer og bilens registreringsnummer. Du vil efterfølgende modtage en kvittering for din P-tilladelse.Permanent p-tilladelse for eksterne håndværkere/leverandører bestilles ved henvendelse til Teknisk Service 8888@sdu.dk.Handicapparkering findes på det asfalterede område i markerede områder, se kortet nederst på siden.
Parkering skal ske i de særligt afmærkede båse. Der skal være et gyldigt og læsbart handicapparkeringskort i bilens forrude.Af- og pålæsning accepteres i op til 20 minutter. Katastrofeblink skal være aktiveret.For området ved El-ladepladserne gælder det, at parkering er tilladt med gyldig digitale P-tilladelse til parkeringsarealet, samt at bilen skal være tilsluttet ladestander. Dette er gældende alle hverdage fra 08.00 – 17.00
Parkering skal ske inden for afmærkede båse.
Ved mangel på overholdelse af opslåede parkeringsbestemmelser kan der pålægges et kontrolgebyr. Observationstiden fastsættes til 10 minutter.
Kontrolgebyret er fastsat til kr. 650 inkl. moms.
Har du spørgsmål eller ønsker du at henvende dig angående et kontrolgebyr, kan du besøge Apcoa Parkeringskontrols hjemmeside.Du kan finde en oversigt over parkeringspladser i nærheden på Kolding Kommunes hjemmeside.
-
Videolaboratoriet er åbent for alle, der gerne vil bruge det. Video Lab findes på 5. sal, lokale 51.51.
Laboratoriet kan støtte dig i:
- Redigering og klipning af videoer
- Eksperimenterer med teknologier
- Konceptualisering af videoprototyper
Der er adgang til alle Adobe programmer, når du benytter computerne i Video Lab.
Hjælp og support
Videosupport ydes af Diana (diana@sdu.dk) fra mandag til torsdag efter nedenstående skema
- Mandag: 10.00 til 12.00
- Tirsdag: 10.00 til 12.00
- Onsdag: 10.00 til 12.00 & 14.00 til 16.00
- Torsdag: 10.00 til 12.00
For adgang uden for åbningstiden eller for booking af Video Lab, kontakt venligst Video Lab assistent – Diana.
-
Samlet oversigt over beredskabsplaner Campus Kolding