Skip to main content
DA / EN

Overordnet governance-model

Webgovernance på SDU er organiseret i tre niveauer med klart adskilte roller:

  1. Faggrupper – faglig kvalificering og indstilling
  2. Webgruppen – tværgående rådgivning og kvalitetssikring
  3. Beslutningsfora – endelig beslutning (Styregruppen for web og Kommunikationspartnerkredsen)

Faggrupperne fungerer som rådgivende og indstillende fora med tæt forankring i forretning, målgrupper og brugerbehov.

Webgruppen kan rådgive om og kvalitetssikrer faggruppernes indstillinger, og fungerer som et bindeled til beslutningsfora.

Beslutningsfora træffer de endelige beslutninger om prioritering, retning og implementering.

Faggruppernes fælles rolle, kompetence og arbejdsform

Fælles rolle

Alle faggrupper fungerer som:

  • Faglige fora for erfaringsudveksling
  • Rådgivende og koordinerende organer på eget indholdsområde
  • Kvalificerende led i beslutningsprocessen via Webgruppen

Fælles kompetence

Faggrupperne kan:

  • Identificere behov, udfordringer og udviklingsmuligheder
  • Bidrage med faglige vurderinger af indhold, struktur, målgrupper og brugerbehov
  • Udarbejde anbefalinger og forslag til forbedringer
  • Indstille relevante emner til behandling i Webgruppen

Faggrupperne kan ikke:

  • Træffe endelige beslutninger
  • Prioritere ressourcer eller fastlægge strategi

Endelige beslutninger træffes i de relevante beslutningsfora.

Fælles arbejdsform

  • 3 årlige møder af 2–4 timers varighed
  • Punkter til dagsorden sendes til SDU Kommunikation senest 10 dage før mødet
  • Dagsorden udsendes 7 dage før mødet
  • Deltagerne møder med afklaret mandat til at drøfte og indstille – ikke beslutte
  • Dagsorden, anbefalinger og referater videreformidles i eget bagland efter aftale

Samspil mellem faggrupper, Webgruppen og beslutningsfora

  1. Faggrupperne behandler faglige og indholdsmæssige spørgsmål inden for deres ansvarsområder
  2. Faggrupperne udarbejder faglige anbefalinger og indstillinger
  3. Webgruppen rådgiver og kvalitetssikrer faggruppernes indstillinger
  4. Indstillinger sendes til Kommunikationspartnerkredsen
  5. Beslutninger træffes af beslutningsfora og kommunikeres tilbage til faggrupperne og Webgruppen

Principper for ensartethed og transparens

  • Klar adskillelse mellem faglig rådgivning og beslutningskompetence
  • Tydelig forankring i målgrupper og brugerbehov
  • Systematisk videndeling mellem faggrupper, Webgruppen og beslutningsfora

Sidst opdateret: 03.02.2026