Status på omstillingen, løbende opdateringer
Sikker drift under organisatorisk flytning
Arbejdet med at forberede den organisatoriske flytning i forbindelse med omstillingen er i fuld gang. En central opgave lige nu er at sikre, at alle medarbejdere fortsat har adgang til de systemer, de skal bruge, for at løse deres opgaver, når vi går i gang med de organisatoriske flyt fra 1. januar.
Et tæt samarbejde om løsninger
Derfor er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse fra HR, IT og Økonomi. Arbejdsgruppen vurderer risici og fokuserer på, hvordan vi bedst håndterer de tekniske ændringer i forbindelse med flytningen, så overgangen bliver så smidig som muligt.
Opgaven kræver tæt koordinering, fordi ændringer i ét system kan have konsekvenser for adgange og funktioner i andre. Derfor bliver arbejdet planlagt med stor opmærksomhed på driftskritiske perioder, som fx eksamensafviklingen i januar. Som udgangspunkt vil ingen systemrettigheder blive ændret i eksamensperioden.
Sikker drift som styrende princip
Det er et projekt i projektet, og det overordnede princip for det er sikker drift. Medarbejdere skal kunne løse deres opgaver uden afbrydelser, og driftshensyn vejer tungere end ønsket om hurtig gennemførelse. Hvis det viser sig nødvendigt, kan flytningen derfor ske i etaper for at reducere risikoen yderligere.
Involvering af arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanter
Der er samtidig etableret et samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i SDU Uddannelses midlertidige arbejdsmiljønetværk. Første møde finder sted den 19. november, hvor man drøfter, hvordan medarbejdernes perspektiver bedst kan inddrages i arbejdet med aftaler og løsninger i forbindelse med flytningen.
Følgende arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter deltager i SDU Uddannelses midlertidige arbejdsmiljønetværk:
TR
Ann Skovly, HK-tillidsrepræsentant, SAMF (Odense)
Christian Bilde Dannevang, fællestillidsrepræsentant for administrativt ansatte akademikere ved hele universitetet
Kamilla Jensen Husen, TR, Syddansk Universitetsbibliotek, dækker alle akademiske medarbejdere (A-TAP) ved hele universitetet
Lone Mikkelsen, HK-tillidsrepræsentant, Fællesadministrationen (Odense)
Maria Guldberg, HK-tillidsrepræsentant (Kolding, Esbjerg og Sønderborg)
Marek Bang Poulsen, TR for erhvervssproglige kandidater og korrespondenter ved hele universitetet
Marlene Østergaard, HK-tillidsrepræsentant HUM (Odense)
Michelle Pedersen, HK-fællestillidsrepræsentant for administrativt ansatte HK'ere ved hele universitetet
Helle Hansen Søht, HK tillidsrepræsentant, SUND (Odense)
AMR
Anne Mette Kargaard, AMR, SUND
Charlotte Damkjær Jacobsen, AMR, SAMF
Dorte Frølund Kromann, AMR, TEK
Heidi Christensen, AMR, HUM