Skip to main content
HR

SDU HR serviceside

APV og Trivselsmåling 2024

Der er brug for, at alle bidrager til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og høj trivsel. Et vigtigt bidrag er at deltage i APV- og Trivselsmålingen samt bidrage til en konstruktiv dialog om resultaterne.

 

Rektor Jens Ringsmose fortæller i denne video om vigtigheden af APV-processen og arbejdsmiljøets betydning for SDU.

 

APV-ramme:

Det er lovpligtigt i Danmark, at vi løbende skal vurdere vores arbejdsmiljø og tage stilling til, hvordan vi vil håndtere risikofaktorer og eventuelle arbejdsmiljøproblemer.  

Hvert tredje år skal vi afdække arbejdsmiljøet på hele universitetet, og det er en højt prioriteret proces på SDU, der starter med APV- og Trivselsmåling i efteråret 2024 og løber frem til foråret 2025.

APV og Trivselsmålingen er forankret i en styregruppe med repræsentanter for universitetets ledelse og medarbejdere, hovedarbejdsmiljøudvalg og hovedsamarbejdsudvalg.

APV-proces:

  • APV- og Trivselsmålingen gennemføres som en fælles spørgeskemaundersøgelse fra 8. oktober til 31. oktober 2024.
  • Sidst i november modtager SDU rapporter, der formidler resultaterne af undersøgelsen. Rapporterne gøres tilgængelige for alle medarbejdere.
  • Frem til februar 2025 drøftes resultater og mulige indsatser der kan udvikle og forbedre arbejdsmiljø og trivsel af ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøgrupper. 
  • Resultaterne drøftes også i arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg på fakulteter og i fællesadministrationen, i SDU’s nye Campusarbejdsmiljøudvalg og i Hovedarbejdsmiljøudvalget og Hovedsamarbejdsudvalget samt i SDU’s bestyrelse.
  • Inden udgangen af februar udpeger alle enheder fokusområder over for hovedområdets samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg.
  • Inden udgangen af april er enhedens tids- og handleplan klar. Tids- og handleplanerne gøres tilgængelige for alle medarbejdere.

Følgegruppe for APV og Trivselsmåling 2024

Læs mere om processen nedenfor.

 

Tidligere APV og trivselsmålinger på SDU

Du kan finde tidligere APV og trivselsmålingers forløb og svar på følgende sider:

Ønskes der adgang til enhedsrapporter fra 2012 eller 2015 kan der rettes henvendelse til apvtrivsel@sdu.dk

Sidst opdateret: 11.10.2024