Skip to main content
SDUnet - Syddansk Universitets medarbejderportal

M365 & Automatisering

Kom godt i gang med Power Platform

Med Power Platform har du mulighed for selv at udvikle digitale løsninger, der effektiviserer arbejdet – uanset din tekniske erfaring. Bliv klogere på, hvad det vil sige at være Citizen Developer, og find hjælp til at komme godt i gang.

Alle kan bygge

Alle ansatte på SDU kan bygge løsninger i Power Platformen til eget brug. Det foregår i det såkaldte Personal Productivity-miljø, hvor du kan bygge nye flows og apps i hhv. Power Automate og Power Apps.

Målet med Power Platform

Ved brug af Microsofts Power Platform er målet, at SDU bliver bedre og hurtigere til at reagere på behovet for at optimere og automatisere arbejdsprocesser, så fakulteterne og Fællesområdet kan frigøre tid til andre vigtige opgaver.

Team M365 & Automatisering undersøger og afprøver, hvor langt fakulteterne og Fællesområdet selv kan komme med at bygge løsninger i Power Platformens low-code/no-code-værktøjer: Power Automate og Power Apps – værktøjer, der kræver minimal kodning, og dermed gør det muligt for ikke-tekniske medarbejdere at bidrage til optimering og automatisering af processer.

Find vejledning

 

Er du den næste Citizen Developer?

En Citizen Developer er en medarbejder primært uden for it- og digitaliseringsafdelingerne, som skaber administrative flows og apps ved hjælp af low-code/no-code-værktøjer.

Det kan være flows og apps, der understøtter registrerings- og tilmeldingsprocesser, eller automatiserer arbejdet med at flytte data og sende mails. Eller flows og apps, der fjerner noget af det manuelle arbejde i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere.

At være Citizen Developer kræver ikke stor it-ekspertise, men lyst til at forbedre egne og kollegers arbejdsprocesser og/eller lyst til at afprøve nye digitale værktøjer.

Som Citizen Developer kan man have en eller flere af følgende roller/profiler:

Spotter

Du identificerer behov for at ændre en arbejdsproces til det bedre

Procesanalytiker

Du gennemanalyserer en arbejdsproces – hvem gør hvad, hvorfor, hvordan og hvornår i processen, hvordan indgår digitale løsninger og værktøjer i processen, hvad betyder det for slutbrugeren af processen og for SDU m.m.

Designer

Du udvikler nye og bedre processer – dvs. nye og bedre måder at udføre trinnene i processen på.

Udvikler - Automator - Bygger

Du bygger de tekniske løsninger, der understøtter procesforbedringerne.

Drifter

Du studerer, analyserer og rapporterer status på kørende processer.

Brugersupporter

Du hjælper brugerne af jeres proces, når behovet opstår.

Ekspertbruger af de værktøjer vi bygger i

Du understøtter de andre i din enhed i deres arbejde med at udvikle processer i Power Platformen.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp, spørgsmål eller sparring om Power Platform.

Skriv til power@sdu.dk