WorkZone
Adgang og e-læring til WorkZone
Du har adgang til fire forskellige WorkZone-miljøer. For at komme i gang med WorkZone skal du have en personlig brugerprofil, der matcher dine arbejdsmæssige behov. Se, hvordan du får adgang herunder.
Brugeroprettelse
For at få adgang til WorkZone og det todelte e-læringskursus skal du have oprettet en personlig brugerprofil, som passer til dine arbejdsbehov. Oprettelsen foretages via CRM, SDU’s brugeradministration. Kontakt din lokale CRM-brugeradministrator for brugeroprettelse.
Når din adgang er bestilt, modtager du en mail fra KMD med login til WorkZone Academy. Ved første login skal du ændre din adgangskode. Mailen kan ende i uønsket post. Du kan ikke selv oprette dig som bruger i KMD WorkZone Academy.
Du får adgang til fire forskellige WorkZone-miljøer, når du er oprettet som bruger:
WorkZone Prod
Det primære miljø, hvor du udfører din daglige sagsbehandling.
WorkZone Preprod
Et test- og undervisningsmiljø, hvor du kan afprøve arbejdsgange – fx i forbindelse med opgaver i e-læringen.
WorkZone Hist
Her finder du tidligere sager, som er afleveret til Rigsarkivet i forbindelse med periodeskift.
Kom i gang med e-læringskurset
- Start med e-læringskurset i 'KMD WorkZone Academy' (grundkursus). Kurset afsluttes med en quiz, som du skal bestå. Quizzen kan tages så mange gange, du har behov for.
- Slut af med kurset 'Regler for arbejdet med sager og dokumenter'.
Begge kurser er nødvendige, da de supplerer hinanden. Du kan altid holde en pause og fortsætte, hvor du slap.
KMD WorkZone Academy
Tidsforbrug: 1-2 timer.
Du får en introduktion til brugen af WorkZone. Undervejs skal du løse opgaver i undervisningsmiljøet WorkZone Preprod.
Du vil også møde opgaver, der udføres via Outlook. I Outlook har du, på fanen Hjem, en knap der hedder WorkZone Preprod, som åbner WorkZone-ruden til undervisnings-miljøet. Den skal bruges, når du journaliserer mails i forbindelse med e-læringen.
Regler for arbejdet med sager og dokumenter
Tidsforbrug: 1-2 timer.
Et onlinekursus med tekst, billeder og video, hvor du lærer om SDU’s arbejdsgange for journalisering og sagsbehandling, og hvordan SDU anvender WorkZone i praksis.
Der er ingen opgaver, du skal udføre i dette kursus.
Når du starter kurset, åbnes en ny fane. Vælg Åbn for at gå videre.
Har du spørgsmål?
Din superbruger er din lokale kontakt og sparringspartner i dagligdagen om journalisering og brugen af WorkZone.