Søg
Find
Bibliotek
Genveje
WorkZone
Retningslinjer for journalisering
Bliv klogere på, hvorfor du skal journalisere i ESDH-systemet WorkZone, hvad der skal journaliseres, hvem der skal journalisere, og hvornår et dokument skal være journaliseret, så du er sikker på at følge retningslinjerne for journalisering på SDU og overholder lovgivningen.
Journalisering på SDU
-
På SDU er det besluttet, at al forretningskritisk administrativ dokumentation skal gemmes i et ESDH-system (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). Det gælder også administrativ dokumentation i forbindelse med forskning og undervisning.
Du skal journalisere for at sikre, at universitetet lever op til lovkrav, hurtigt og effektivt kan imødekomme anmodninger om aktindsigt, bevarer forretningskritisk dokumentation og kan fremfinde den, når der er behov, samt for at understøtte effektive og sammenhængende administrative processer.
Eksempler på administrativ dokumentation
Forskningsadministration: Forskningsadministration omfatter ikke konkret forskningsdata, men dækker over alt ind- og udgående korrespondance, herunder mails og færdige interne dokumenter som dagsordener og referater fra møder, forskningsansøgninger, indgåede kontrakter og formelle aftaler. Hertil hører også væsentlige dokumenter og forretningskritisk intern korrespondance i forbindelse.
Personrettet sagsbehandling: Afgørelsessager som bl.a. dispensationssager, meritsager, klagesager til studienævn eller ansættelsessager ved HR.
Forretningskritisk dokumentation: Eksempelvis ledelsesbeslutninger, beslutninger i formelle mødefora, kontrakter, skøder, korrespondance med eksterne parter i forbindelse med sager i det omfang korrespondancen har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt.
-
Medarbejdere på SDU
Den enkelte medarbejder har ansvar for, at alt sagsrelevant materiale, der modtages, sendes eller oprettes, journaliseres løbende og korrekt i WorkZone i overensstemmelse med gældende journaliseringspraksis.
Journaliseringsansvaret ligger som udgangspunkt hos den medarbejder, der modtager en henvendelse eller selv producerer materiale i forbindelse med en sag. Hovedreglen er, at dokumenter kun journaliseres én gang.
Hvis flere medarbejdere arbejder sammen om en opgave eller sag, skal de aftale, hvem der journaliserer, så der sikres én samlet sag og klare ansvarsforhold.
Som medarbejder er du ansvarlig for at holde overblik over de sager og dokumenter, du har ansvaret for.
I særlige tilfælde kan det være relevant, at journalisering samles hos én person eller enhed, eller at et dokument journaliseres i mere end én sag, fx hvis der er forskelligartet sagsbehandling eller særlige behov for genfinding. Det afhænger af den konkrete situation.
Ledere på SDU
Lederne har ansvar for at sikre, at der journaliseres i overensstemmelse med gældende lovgivning og de overordnede retningslinjer.
Lederne skal desuden sikre, at der er fastlagt en journaliseringspraksis for områdets sagsportefølje, og at medarbejderne instrueres i praksis, og den bliver fulgt i dagligdagen.
Derudover har lederne ansvar for datakvalitet samt integritet og fortrolighed af de data, som deres område gemmer i WorkZone.
-
Det er principielt alle dokumenter, der indgår i administrativ sagsbehandling, uanset om de oprettes og udarbejdes på SDU eller modtages på SDU i form af ekstern korrespondance. Sagsforløbet skal dokumenteres ved registrering af bl.a.:
- alle oplysninger med betydning for sagens gang
- alle afgørelser, der træffes i sagen
- når SDU forpligtes ift. anden part og/eller omvendt.
Alle skrivelser til og fra SDU's centrale administration skal journaliseres. Det gælder også mødemateriale med specifik sagsrelevans, beslutningsnotater med eventuelle indstillinger, universitets egne cirkulærer samt telefonnotater.
Få et overblik over, hvad der skal journaliseres i WorkZone. Listen er ikke udtømmende.
Se oversigt over, hvad der skal journaliseres i WorkZone. -
Eksempler på ikke-journaliseringspligtige dokumenter:
- Specialer
- Publikationer
- Analyser og udtræk ifm. forskning og formidling.
- Uopfordrede jobansøgninger og svar
- E-mailkorrespondance af mere uformel karakter, som fx bekræftelse af et mødetidspunkt, eller nogen der ønsker en opringning. Det vil dog altid bero på en saglig vurdering i de enkelte tilfælde
- Materiale som registreres i ØSS (Økonomistyresystem under de videregående uddannelser) og STADS journaliseres som hovedregel ikke
Listen udtømmende liste.
Hvis du er tvivl, kan du kontakte Team ESDH.
Skriv til esdh@sdu.dk -
Hvis myndigheden har modtaget eller afsendt et dokument, som den har pligt til at journalisere, skal dokumentet journaliseres, snarest muligt efter det er modtaget eller afsendt (Offentlighedslovens § 15, stk. 2).
Frister for ind- og udgående dokumenter
- Breve inden for 3-4 arbejdsdage
- E-mails inden for 7 arbejdsdage
De nævnte frister begynder at løbe fra dagen efter modtagelsen eller afsendelsen af dokumentet. Det er tilladt at journalisere en e-mailkorrespondance samlet, dog maksimalt for en 7-dages periode.
Undtagelser fra frister for journalisering
Der kan i særlige tilfælde være undtagelser fra de fastsatte frister for journalisering, fx hvis sagsbehandleren er fraværende på grund af ferie, kursus, sygdom, eller hvis sagen indeholder særligt følsomme oplysninger og efter en saglig vurdering kræver særlig håndtering.
Frister for interne dokumenter
Interne dokumenter er ikke omfattet af fristen i offentlighedslovens § 15, stk. 2.
Der er ikke i øvrigt fastsat en frist for, hvornår interne dokumenter i endelig form skal journaliseres.
Almindelige ordenshensyn taler dog for, at de interne dokumenter bør journaliseres inden for rimelig tid, efter at de må antages at have fået en endelig form.
Under alle omstændigheder er det forudsat, at journaliseringspligtige dokumenter er journaliseret på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse ift. en aktindsigtsanmodning.
Retningslinjer for arbejdet sager, dokumenter, parter og kontakter
Sagen afsluttes umiddelbart efter, at opgaven er afsluttet. Ved løbende at afslutte sager sikres det, at man kontinuerligt har overblik over aktive sager.
Før en sag afsluttes, skal den ”renses”. Som almindelig bruger kan man slette dokumenter, der endnu ikke er arkiveret. Dvs. at overflødige eller ufærdige udkast kan slettes og alle blivende dokumenter gives tilstanden arkiveret.
Herefter kan dokumenterne ikke ændres og på denne måde sikres deres integritet. Desuden skal det sikres, at alle dokumenter på sagen har sigende titler.
Den Ansvarlige enhed er den administrative enhed, der sagsbehandles på vegne af, fx et studienævn, et institutsekretariat, et forskningscenter, et dekanat eller Universitetsledelsens Stab.
Programstyregruppen for "Fremtidens ESDH" har besluttet, at der implementeres en ”åben” sikkerhedsmodel. Denne beslutning er truffet for at sikre muligheden for det bedst mulige samarbejde blandt medarbejdere og enheder på tværs af SDU. Det betyder, at du som bruger har mulighed for at tilgå data i mange flere sammenhænge end tidligere, men det indskærpes, at det udelukkende er tilladt at tilgå data, du har et arbejdsmæssigt behov for at tilgå. Adgangen til en sag i WorkZone styres af indblik. Indblik sættes på sagen i felterne Læseadgang og evt. også i Skriveadgang.
På SDU er der i WorkZone oprettet en forud defineret struktur, hvor indblik og journalplan er koblet sammen. Det betyder, at når du opretter en sag i WorkZone, bliver feltet Læseadgang automatisk udfyldt med den valgte sagsgruppes forud definerede indblik.
Ved hver sagsoprettelse skal du dog tage stilling til, om det forud definerede indblik i læseadgang er tilstrækkeligt eller om dette skal ændres / om der skal tilføjes et yderligere indblik enten i læse- eller skriveadgang.
For størstedelen af alle sagsoprettelser i WorkZone vil det ikke være nødvendigt at ændre læse-/skriveadgangen, men for nogle sager vil det være nødvendigt at ændre det forud definerede indblik.
I WorkZone er du tildelt de emneindblik, som passer til din arbejdsfunktion. Oplever du, at du mangler et indblik for at kunne se de sager, du har behov for, for at udføre dit arbejde, skal du kontakte Brugeradministratoren i din afdeling. Hvis du under oprettelsen af en sag vælger en sagsgruppe, der har et forud defineret indblik, som du ikke er tildelt, vil du ikke kunne gemme sagen, før du i læseadgang ændrer indblikket. Indblik du er tildelt vil være grønne.
Data der behandles på SDU, skal klassificeres efter SDU’s retningslinjer for dataklassifikation.
Dette gælder også oplysninger i de sager, der journaliseres i WorkZone.
Data klassificeres som henholdsvis
- Offentlige oplysninger
- Interne oplysninger
- Fortrolige oplysninger
- Følsomme oplysninger
Den standard dataklassifikation, der angives på sagen, nedarves til dokumenter, når disse journaliseres på sagen. Det er muligt at ændre klassifikationen til en anden for de enkelte dokumenter.
Når du journaliserer et dokument, skal du hver gang tage aktivt stilling til, om dokumentet skal beholde den klassifikation, der er forudfyldt. Det kan være, at dokumentet skal have en højere eller lavere klassifikation.
BEMÆRK: Du begrænser ikke adgangen til en sag/et dokument ved at påføre dataklassifikation. For at begrænse adgangen skal du sætte læseadgang på sagen/dokumentet. Dette kan du læse mere om i afsnittet Beskyttelse af sager.
Hjælp til dataklassifikation
Dataklassifikation hører under GDPR - Databeskyttelse og informationssikkerhed på SDU. På GDPRs serviceside kan du finde hjælp til, hvilken dataklassifikation du skal give din sag eller dit dokument.
På SDU journaliserer vi som udgangspunkt efter enkeltsagsprincippet.
Udgangspunktet for enkeltsagsprincippet er, at der oprettes én sag per afgørelse, beslutning eller administrative proces herunder samarbejdsaftaler. Det vil sige, at den enkelte sag alene indeholder de dokumenter, parter, noter mv, der vedrører én bestemt opgave. Enkeltsagsprincippet sikrer, at der ikke bliver gemt informationer på sager, hvor informationerne ikke er relevante. Samtidig sikrer det overskuelighed over, hvilke akter og parter, altså hvilken dokumentation, der har ledt til en bestemt afgørelse, beslutning eller resultat.
Princippet medvirker også til at sikre, at vi ikke bevarer data længere, end vi har hjemmel til.
Som udgangspunkt afviges der ikke fra enkeltsagsprincippet. Der kan dog være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt ift. sagsbehandlingen at oprette en samlesag. En samlesag samler informationer om et emne af mere abstrakt karakter. I journalinstruksen beskrives det under den enkelte sagsgruppe, om det er tilladt at afvige fra enkeltsagsprincippet og i stedet oprette en sag, der fungerer som en samlesag. Det vil desuden altid bero på indholdet af sagen.
Samlesagen bør som udgangspunkt ikke anvendes til personrettet sagsbehandling, men gør den alligevel det, skal alle parter tilknyttes sagen, og alt materiale skal have samme bevaringsperiode og derfor kunne slettes på samme tidspunkt.
Et eksempel på, hvordan du bruger enkeltsagsprincippet i praksis, kan være en sag om et udbud.
En udbudssag deles f.eks. op i en sag om:
- Udbudsmaterial
- En sag om kontrakt / drift med valgt leverandør
- En sag om implementering
- Evt. en sag om evaluering
De enkelte sager omhandler altså det samme udbud, men de er opdelt efter hvilken opgave i udbuddet, der løses. For at sikre en synlig sammenhæng mellem disse sager, kan man lave sagshenvisninger mellem sagerne.
En sag er en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser.
En sag kan svare til, hvad man som sagsbehandler ville gemme i en selvstændig mappe på fællesdrevet, i en selvstændig folder i Outlook eller et chartek - dvs. alle de dokumenter, mails, notater, parter mv., som indsamles og noteres for at løse en opgave.
Du opretter en sag umiddelbart efter opgaven er identificeret, og opgaveløsningen påbegyndes i form af sagsbehandling, korrespondance og/eller vidensindsamling.
Ved hurtigst muligt at oprette sagen, får du mulighed for løbende at kunne journalisere relevante dokumenter på sagen.
En sag kan oprettes på baggrund af en mail, en samtale, et telefonopkald eller en konkret ansøgning eller anmodning.
I nogle tilfælde starter sager i andre systemer og oprettes i Workzone via en integration som led i en aftalt proces.
I forbindelse med oprettelse af en sag skal du påføre metadata på sagen, der gør det muligt og nemt at identificere og genfinde sagen og samtidig bevare overblik over den samlede sagsportefølje.
Hierarkier i over-/undersager anvendes til at strukturere det samlede materiale på store sagskomplekser. For eksempel, hvis et IT-projekt ønsker at differentiere mellem udbudsmateriale, implementeringsplaner og tilrettelæggelse af support.
Relationen over-/undersag beskriver ikke en hierarkisk relation, men et behov for at differentiere større sagers indhold med udgangspunkt i delformål. Der er samme krav til metadata på over- og undersager, f.eks. til titler, oprettelse og afslutning.
Når en sag oprettes, skal disse metadata udfyldes
- Titel
- Sagsgruppe
- Primær part
- Sagsbehandler
- Ansvarlig enhed
- Standard klassifikation
Som minimum skal de felter, der er stjernemarkerede udfyldes. Din enhed kan desuden have lokale retningslinjer for, hvilke yderligere felter, der skal udfyldes.
Sagen skal beriges med den sagsgruppe i journalplanen, der matcher den konkrete opgave.
Journalplanen er hierarkisk opdelt i hovedgrupper, dernæst i emnegrupper og endelig i sagsgrupper. Det er sagsgrupperne, der anvendes på sagerne.
Et eksempel
- Hovedgruppe: 0 Ledelse
- Emnegruppe: 01 Ledelse og styrende organer
- Sagsgruppe: 012 Vedtægter og forretningsordener for de styrende organer
Journalplanen er fælles for SDU. En sagsgruppe afspejler som udgangspunkt sagens emne og ikke dens organisatoriske tilhørsforhold. Det organisatoriske tilhørsforhold fremgår i stedet af sagens metadatafelt Ansvarlig enhed.
Inden for alle emnegrupperne er der en sagsgruppe, der hedder Generelt og en sagsgruppe, der hedder Forskelligt.
- Gruppen Generelt (eks. 010 Ledelse og styrende organer generelt) bruges til sager, der er generelle for emnegruppen, f.eks. når sagen indeholder stillingtagen til principielle spørgsmål, generelle regler og/eller retningslinjer
- Gruppen Forskelligt (eks. 019 Ledelse og styrende organer forskelligt) bruges til sager, der ikke kan placeres i nogen af de andre sagsgrupper indenfor emnegruppen.
I Journalinstruksen finder du under de fleste sagsgrupper en tekst, der uddyber, hvad du kan journalisere under pågældende sagsgruppe.
En sagshenvisning er et link til en anden sag, som kan være relevant for sagsbehandlingen af den aktuelle sag. Ved at lave en sagshenvisning mellem to sager, er det muligt at etablere et dokumentationsspor.
Anvendelse af sagshenvisninger kan bidrage til at give sagsbehandleren overblik over større sagskomplekser.
I WorkZone har vi fire sagskategorier.
Sagskategorierne indeholder forskellige metadatafelter, der bruges til at understøtte sagsbehandlingen på det enkelte område.
Emnesag
Sager der ikke omhandler specifikke personer, men derimod specifikke emner eller en aktivitet. Det kan fx være rekrutteringssager, sager vedr. eksterne ansøgninger eller bevillinger, høringer af lovudkast og bekendtgørelser, arbejdet med en ny studieordning eller ombygningsprojekter.
Personsag
Anvendes til personalesager. Det er SDU medarbejdere i HR, der opretter og journaliserer i sagerne efter fastsatte retningslinjer.
Studentersag
Det er studentersagsbehandlere, der opretter og journaliserer i sagerne efter fastsatte retningslinjer. Sagsgrupperne 712 og 711 oprettes automatisk via integration til STADS.
Emne-studentersag
Denne sagskategori anvendes til sager, der omhandler en person, som kan blive eller har været studerende på SDU, og hvor der ikke er en aktiv studenterkontakt. Her vil primær parten være af kontakttypen Person (uden CPR), da der ikke er en studenterkontakt.
Kontrakt
Sagskategorien er oprettet til brug for kontraktsager i samarbejde med SDU RIO.
Databehandleraftale
Sagskategorien er oprettet til brug for databehandleraftaler. Anvendes af SDU RIO.
Når en sag oprettes, er sagstilstanden per default Ny.
Det er muligt at vælge andre sagstilstande. Områdernes superbrugere aftaler praksis for disse.
Når du skal oprette en sag i WorkZone, skal du huske altid først at undersøge, om sagen findes i forvejen. Lav fx en søgning på sagsparten.
Emnesag
Du skal selv oprette emnesager. Du skal give sagen en sigende titel, så det ud fra titlen kan forstås, hvad den handler om samt evt. hvem og hvornår.
- Titlen skal sikre, at sagen hurtigt kan identificeres og differentieres fra andre sager
- Titlen skal fungere som et meget kort og præcist resumé af sagen
- Brug kun godkendte forkortelser og brug dem med omtanke, da de kan miste eller ændre betydning med tiden
- Tænk over, hvad andre vil søge på, hvis de skal finde sagen
OBS. Du må ikke angive CPR numre i titler eller i andre metadatafelter på sagen.
Hvis sager angives som over- eller undersager følges samme principper for navngivning.
Der er for nogle sagsgrupper angivet krav til, hvad titlen skal indeholde. Dette vil fremgå i Journalinstruksen under den pågældende sagsgruppe.
Der kan i nogle forvaltningsområder været lavet aftaler om specifik navngivning af områdets emnesager.
Studenter- og personsager
Titlen på studenter- og personsager oprettes automatisk, når du gemmer sagen. Titlen sammensættes af metadata på sagen: Primær part og sagsgruppe: 11111 - Anders And - Høringer.
Generel studentersag oprettes automatisk af integration til STADS, mens generel personalesag automatisk oprettes af integration til HCM.
Efter sagen er oprettet, og den automatiske titel er dannet, er titlen låst. Dvs. at du ikke har mulighed for at tilføje noget til titlen. Til gengæld har du mulighed for at tilføje emneord og/eller skrive i feltet sagstekst.
Eventuelt kunne årstal for, hvornår en barsel påbegyndes skrives i sagsteksten på understående sager:
- Studentersag om barsel, 2024
- Personalesag om barsel, 2024
Navnet på den studerende eller medarbejderen fremgår i feltet Primær part.
Du skal altid oprette nye studenter- og personsager fra WorkZone og IKKE via Outlook. Dette skyldes, at det pt. ikke er muligt via Outlook at udfylde feltet Primær part, som er et påkrævet felt på denne type sager. Når du har oprettet sagen i WorkZone, kan du gemme mails og dokumenter på sagen via Outlook.
Brevdato skal afspejle den dato, et dokument er blevet modtaget eller afsendt.
For e-mails angives modtagelses- og afsendelsesdatoen fra Outlook automatisk, når disse gemmes via WorkZone-ruden i Outlook.
Når et dokument oprettes, skal nedenstående som minimum registreres:
- Dokumentnummer (tilføjes automatisk)
- Oprettet af (tilføjes automatisk )
- Oprettet dato (tilføjes automatisk)
- Sagshenvisning (tilføjes automatisk)
- Arkiveringsform (tilføjes automatisk)
- Dokumenttype
- Brevdato
- Tilstand
- Dokumenttitel
- Sagsbehandler
- Ansvarlig enhed
- Standard dokumentklassifikation
- Part på ind- og udgående dokumenter
Dokumentets tilstand bruges til at angive, hvilke muligheder der er for at redigere i dokumentet.
- Personligt udkast - UP. Kan kun vises, redigeres og slettes af den, der har oprettet dokumentet
- Udkast - UÅ. Kan vises, redigeres og slettes af alle
- Låst dokument - UL. Selve dokumentet kan ikke redigeres af nogen, men alle kan redigere dokumentoplysninger
- Arkiveret - ARK. Selve dokumentet kan ikke redigeres af nogen, men alle kan redigere dokumentoplysninger. Arkiveret bruges kun, når dokumentet er endeligt
Alle dokumenter skal have tilstanden ”Arkiveret”, når de er modtaget, afsendt eller i endelig form. Desuden skal alle dokumenter have tilstanden ”Arkiveret”, før en sag lukkes.
Når du gemmer et dokument på en sag i WorkZone, skal du give dokumentet en sigende titel. Tænk på, hvad andre ville søge på for at finde dokumentet. Angiv hvad dokumentet handler om og hvilken periopde det er fra. Hvis titlen på dokumentet fx starter med SV:VS:SV., skal dette slettes.
Fx: Dagsorden for styregruppemøde XX, 01.09.2024.
Hvis dokumentet omhandler en ansat eller studerende, bør primær parten angives i titlen.
Dokumenttyper angiver, hvilken type dokument, det drejer sig om. Der anvendes nedenstående:
- N, Internt – anvendes ved interne dokumenter,
- I, Indgående – anvendes til indgående post som fx breve eller mails
- U, Udgående - anvendes til udgående post som fx breve eller mails
Disse filformater er godkendt til WorkZone:
| daf | vsd | |
| doc | png | wdf |
| docx | ppt | wpp |
| gif | pptx | xft |
| htm | qrp | xls |
| jpg | rtf | xlsx |
| mpp | tif | xmil |
| msg | txt |
Der bør ske løbende journalisering af al dokumentation på en sag, dvs. umiddelbart efter modtagelse/afsendelse eller ved oprettelse.
E-mails skal som udgangspunkt journaliseres, når de afsendes eller modtages. Ved en længere korrespondance, kan det være tilstrækkeligt kun at journalisere den sidste mail. Vær dog opmærksom på, at vedhæftninger kun journaliseres ved den sidst sendte mail. Derfor skal mails med vedhæftninger altid journaliseres.
Når et dokument lægges på en sag, skal der tilføjes en række metadata, der gør det muligt at identificere og fremsøge dokumentet, herunder en titel, type af dokument, dokumentklassifikation samt dokumentets tilstand.
Dokumenter får automatisk den klassifikation, der er angivet i sagens metadata. Hvis dokumentet på grund af sit indhold, bør klassificeres anderledes, redigeres klassifikationen ved journalisering.
Studentersager
Her skal den studerende være tilknyttet som sagspart
Emne-studentersager
Her skal personen, som sagen handler om, oprettes som Person (uden CPR) og tilknyttes sagen som sagspart. Personen kan blive eller har været studerende på SDU.
Personsager
Her skal den ansatte være tilknyttet son sagspart
Ved emnesager med eksterne parter skal de virksomheder eller eksterne personer, der har del i sagen, tilknyttes som sagsparter
Kontakttypen Ansat oprettes via integration til HCM. Den bruges på personsager og kan kun ses af HR-ansatte med adgang til personsager. Dette er den eneste kontakttype, der indeholder CPR nummer.
BrugerKontakttypen Bruger angiver at personen er bruger af WorkZone. Denne kontakttype må IKKE anvendes som part på en sag.
Person (uden CPR)Alle medarbejdere er oprettet med denne kontakttype. Kontakttypen skal anvendes, hvis en ansat skal angives som part på andre sagskategorier end personsag. Kontakterne oprettes via integration til HCM.
Kontakttypen anvendes til sagskategorien Emne-Studentersag, hvor personen endnu ikke er eller har været studerende, og derfor ikke har en studenterkontakt. Så opretter sagsbehandleren selv Person (uden CPR).
Kontakttypen anvendes til eksterne personer, som er sagspart på en emnesag.
Studerende
Alle studerende er oprettet med denne kontakttype, som anvendes, når en studerende er part på en sag eller et dokument. Kontakterne oprettes via integration til STADS.
Bruger
Kontakttype til brugere af WorkZone. Hvis afsender / modtager af et dokument er sagsbehandler på sagen, hvor dokumentet gemmes, bliver denne kontakttype automatisk valgt i Outlook.
Virksomhed (med CVR)
Kontakttypen skal bruges til alle danske og grønlandske virksomheder med CVR. Kontakter oprettes manuelt. Der ikke integration til CVR-registret.
Produktionsenhed
Produktionsenheder er underenheder til en virksomhed med CVR. En virksomhed kan registrere flere p-enheder, hvis virksomheden udøver aktivitet på forskellige adresser eller udøver forskellige aktiviteter på samme adresse. Kontakttypen anvendes, hvis du skal angive en virksomhedspart, der har andre kontaktoplysninger end hovedvirksomheden.
Virksomhed (uden CVR)
Kontakttypen bruges til udenlandske virksomheder. Kontakter oprettes manuelt. Anvendes også til kontakter for interne fællespostkasser.
SOR enhed
Kontaktypen anvendes af RIO, når sygehusafdelinger er part på en kontraktsag. SOR = Sundhedsvæsenets Organisationsregister. Kontakter oprettes via blanketintegration.
Enhed
Kontakttypen anvendes til SDU-enheder i WorkZone. Anvendes når en enhed er part på en sag. Kontakter oprettes via integration.
Har du spørgsmål?
Din superbruger er din lokale kontakt og sparringspartner i dagligdagen om journalisering og brugen af WorkZone.