| Dato og tidspunkt | d. 3. september 2024 - kl. 08.00-9.30 |
| Sted | Hybrid - Teams og Hamlet |
| Deltagere | Simon Møberg Torp, Mads Funding, Anne Magnussen, Christian Heyde-Petersen, Erik Granly Jensen, Sara Mosberg Iversen, Freja Lyngsø Lund, Per Krogh Hansen og Søren Wind Eriksen |
| Inviterede deltagere | Lars Grassmé Binderup |
| Afbud fra: | Britta W. Thrane |
| Referent | Maria Mejnborg Lidsmoes |
| Dagsorden er sendt til orientering hos | Simon Møberg Torp og Anne Magnussen |
Punkt 1: Kandidatreformen
Forud for mødet modtog medlemmerne materiale om kandidatreformen fra stormødet d. 21. juni 2024.Prodekan Lars Grassmé Binderup gav en præsentation af status på arbejdet med reformen. Derudover orienterede han om, at fakultetsledelsen indtil for tre uger siden arbejdede med en såkaldt ”fleksibel uddannelsesmodel” som består i at bibeholde 120 ECTS-kandidater (hvor det er muligt) og derudover lave 75 ECTS-kandidatuddannelser inden for samme uddannelse. Dog har dette forslag mødt modstand fra studerende, som argumenterer for, at både de studerende og arbejdsmarkedet vil se disse to kandidatuddannelser som henholdsvis version ”A” og ”B”, hvormed B-udgaven vil være en mindre attraktiv uddannelse.
Prodekanen gjorde opmærksom på, at der skal være et særligt fokus, der sikrer, at der fortsat kan uddannes 2-faglige gymnasielærer.
På Humanioras ledelsesseminar i august drøftede deltagerne muligheden for at oprette nye kandidatuddannelser, fordi adgangen hertil lettes i forbindelse med implementering af reformen (fast-track). Udfordringen er her, hvorvidt man får tilladelse i praksis. Dette forslag kunne give muligheden for at oprette attraktive, nye 75 ECTS-kandidatuddannelser.
Prodekanen orienterede om, at der i forbindelse med uddannelsesrådsmødet den 21. september bliver afholdt en workshop for alle studieledere, hvor opgaven er at drøfte udspillet og udvikling af evt. nye kandidatuddannelser.
Sara Mosberg Iversen spurgte om, hvorvidt sidefaget skulle lægges oveni de 75 ECTS, det er ikke tilfældet svarede prodekanen.
Dekanen tilføjede, at der har været en uenighed på tværs af sektoren om, hvorvidt gymnasiefagene skulle friholdes helt fra omlægning. I givet fald, ville det ramme de øvrige kandidatfag meget hårdt.
Christian Heyde-Petersen fortalte, at IVK og Negot var bekymrede for konkurrencen fra professionsbachelorerne, hvis KU her reduceres til 75 ECTS. Så der var opbakning herfra til at prøve at få nye kandidatuddannelser.
Prodekanen tilføjede, at det også er en overvejelse at fjerene de et-faglige 120 -kandidatuddannelser. Han tilføjede ydermere, at et af principperne for SDU’s tilgang er, at meget brede kandidatuddannelser med et bredt optag måske skal undtages fra 75 ECTS-kravet.
Per Krogh Hansen spurgte til erhvervskandidaterne. Prodekanen svarede, at han mente, at der er begrænsede muligheder herfor.
B-siden spurgte ind til, hvorvidt inddragelsen af fagmiljøer er blevet indarbejdet i fakultetets forskellige processer. Der blev blandt andet spurgt ind til, om studielederne er blevet opfordret til at drøfte den kommende workshop i uddannelses-rådsmødet med deres fagmiljø. I forlængelse heraf spurgte B-siden ydermere ind til, hvordan kommunikationen fra fakultetet til medarbejderne forløber i denne pro-ces.
A-siden ordinerede om, at studielederne er blevet opfordret til at gå i dialog med deres bagland inden workshoppen d. 12. september, men at man gerne udsender endnu en erindring inden workshoppen afholdes. Derudover informerede ledelsen om, at der er udarbejdet en serviceside på fakultetets sdunet-side, hvor man kan finde informationer om processen.
Find siden her.
Anne Magnussen sagde, at der kommer en stor bunke ekstraarbejde, både for fagmiljøerne og i administrationen. Dekanen svarede, at der ikke er taget stilling til dette, men at der ikke er planer om at udvide ressourcetilførslen.
Freja Lyngsø Lund tilføjede, at man kan tale med TEK om deres erfaringer med erhvervskandidater. Desuden nævnte hun, at det ikke er en god strategi at opfordre til både erhvervsarbejde og studie. Prodekanen var enig.
SU drøftede også, om der eventuelt skal afholdes et stormøde, hvor alle medarbejdere får mulighed for at høre detaljerne om kandidatreformen, så ansvaret ikke ligger hos den enkelte studieleder i at videreformidle proces, status mm. Dermed vil medarbejderne også få mulighed for at stille opklarende spørgsmål til ledelsen.
Afslutningsvist orienterede Lars Grassmé Binderup om, at der på de nye 75 ECTS-kandidatuddannelser vil være en højere STÅ-takst. Men de økonomiske konsekvenser af kandidatreformen er fortsat uklare.