Trivsel er en forudsætning for fremragende forskning

Af Mikkel Linnemann Johansson, miklj@sdu.dk, 11-03-2021

– Et fakultet er nødt til at have en forskningsstrategi. Sådan skal det være, og det gælder på alle universiteter, siger Rolf Fagerberg, der er professor ved IMADA og formand for Akademisk Råd på Det Naturvidenskabelige Fakultet.

– Men det er første gang, at jeg oplever en forskningsstrategi, der også sætter fokus på arbejdsmiljø, trivsel og inkluderende ledelse, siger han.

Et aspekt han fremhæver, fordi det får fakultetets forskningsstrategi til at adskille sig fra mængden. Et aspekt han fremhæver for dets betydning.

– Trivsel er afgørende for forskningen. Hvis man trives i sit arbejde som forsker, bliver man fyldt med mere energi, når man udfører sit arbejde. Det skaber motivation og giver momentum, der vil bidrage positivt til resultaterne, siger Rolf Fagerberg.

Et sådant fokus på trivsel kræver en solid fællesindsats. Derfor er det ifølge dekan Marianne Holmer samtidig nødvendigt, at ledelse tænkes som et naturligt tema i forskningsstrategien.

– Ledelse i alle lag er et vigtigt element i alle forskningsgrupper, sektioner og teams. Hele vejen rundt, siger hun.

– Det er nødvendigt, fordi vi skal kaste lys på de værdier, der er de vigtigste på vores fakultet. Værdier såsom kultur og arbejdsmiljø, onboarding af nye kolleger og gensidig respekt – både mellem kolleger, men også institutter og grupperinger, siger Marianne Holmer.

– Det er værdier, der altid har været på vores fakultet, men de skal frem og være mere tydelige, så de kan dyrkes og præge os som organisation.

Strukturering og facilitering af tværgående samarbejde

Synliggørelse og italesættelse af sådanne værdier er i sig selv et mål, men værdierne er samtidig en forudsætning for at kunne kultivere det tværgående samarbejde, der også er et emne, som forskningsstrategien fremhæver.

– Vi er allerede gode til tværgående samarbejde på fakultet. Og i de senere år er vi også blevet tydeligt bedre, siger Marianne Holmer.

– Men der heller ingen tvivl om, at der fortsat er et stort og uudnyttet potentiale i tværgående samarbejde inden for forskning, siger hun.

Hun påpeger, at det tværgående samarbejde både skal have plads til at kunne opstå organisk og naturligt, men også behøver facilitering og prioritering.

Derfor skal arbejdet med og udviklingen af tværgående samarbejde også struktureres, så potentialet kan udfoldes, der hvor forskningssamarbejderne har brug for understøttelse for at kunne opstå.

– Der er selvfølgelig områder, hvor vi ser tværgående samarbejde opstå helt naturligt, fordi forskningsområderne i nogen grad er beslægtede, og forskerne i forvejen har en relation, siger Marianne Holmer.

– Andre steder kan vi se potentialer, der kræver, at mulighederne skabes, før end det tværgående samarbejde kan opstå, siger hun.

I princippet kan det tværgående samarbejde kultiveres på tværs af alle fakultetets forskningsområder, men ét tema fremhæves som et eksempel, der har en særlig prioritet:

Datadreven videnskab.

– På fakultetet har vi den særlige infrastruktur og ikke mindst kompetencerne til at udfolde det enorme potentiale, der ligger gemt i at kombinere AI, maskinlæring, modellering, statistik og data science med vores øvrige forskningsområder, siger Marianne Holmer.

I første omgang skal indsatsen struktureres, så det tværgående samarbejde først og fremmest styrkes på institutterne og fakultetet. Herefter skal det bredes ud, så det tværgående samarbejde med resten af universitetet og med eksterne partnere også kan udvikle sig.

Det næste skridt

Selvom fakultetets strategi allerede er endeligt godkendt og lanceret, så er arbejdet langt fra overstået.

– Strategien indeholder mange indsatser og dækker de kommende fem år. Vi kan ikke implementere det hele på én gang, da der skal findes tid til opgaverne i en travl hverdag, siger Marianne Holmer.

Derfor tager hun hul på en proces, hvor hun via Dekanens hjørne på institutterne vil inddrage medarbejdere i arbejdet med at prioritere de forskellige indsatser.

– Vi skal tage det vigtigste først, men der kan være store forskelle fra institut til institut, da det er forskelligt, hvilke elementer der er de vigtigste for det enkelte institut, siger hun.

Ifølge Rolf Fagerberg er der derfor også et par ting, man som kollega kan gøre, for at understøtte det fortsatte strategiarbejde.

– Man bør gå ind i processen med et åbent sind, være nysgerrig og interesseret, siger han og fremhæver, at strategien i hans øjne rammer en god balance mellem de strategiske prioriteringer og personlig frihed for den enkelte forsker, fordi der netop også er fokus på individerne i strategien.

– Og det er vigtigt, fordi det er mennesker, der står bag forskningen. Vi er alle forskellige, og derfor er det også nødvendigt, at vi går ind i prioriteringsarbejdet og er med til at forme og præge implementeringen af strategien, siger Rolf Fagerberg.

Samtidig opfordrer han til, at den enkelte kollega understøtter strategien ved at medvirke til at sætte aktivt fokus på trivslen.

– Det skal være et fokus for os alle, og vi skal vise hinanden, at vi ser og hører hinanden på Det Naturvidenskabelige Fakultet, istemmer Marianne Holmer.