Skip to main content
DA / EN

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Vejledning og support til ODIN

ODIN er en database, der bruges på hele SDU til at oprette og administrere kursusbeskrivelser og studieordninger. Her finder du en vejledning til, hvordan du som underviser redigerer kursusbeskrivelser i ODIN.

Proces for ændringer af kursusbeskrivelser

På Det Naturvidenskabelige Fakultet behandler Studienævnet ændringer til kursusbeskrivelser to gange om året. Ændringer til kursusbeskrivelserne behandles alt efter, hvilken type ændring, der er tale om:

  • Kategori A: Udbudsperiode, titel, ECTS-vægtning, eksamensbestemmelser, kursets varighed (antal semestre).
  • Kategori B: Øvrige tekstfelter som eksempelvis indhold, formål, målbeskrivelse, faglige forudsætninger.

Se oversigt over Kategori A og Kategori B

Studienævnet behandler kursusbeskrivelserne i følgende perioder:

  • Forårskurser: Kategori A behandles i september; kategori B behandles i oktober
  • Efterårskurser: Kategori A behandles i januar; kategori B behandles i marts

Deadlines: Studiesekretæren på instituttet udsender interne deadlines.

ODIN-vejledning:

Når du som underviser skal redigere din kursusbeskrivelse, logger du ind på sdu.dk/editcourse

Du bruger SDU's Single Sign-On til at logge ind. Brugernavn og adgangskode er det samme, som det du bruger til din SDUmail.

Via ovenstående link kommer du ind til oversigten over de kurser du har adgang til at redigere i. Hvis der er kurser der mangler på listen, bedes du kontakte studiesekretæren på instituttet eller natkurser@sdu.dk.

Bemærk: odin.sdu.dk giver adgang til en udvidet version af ODIN, og derfor anbefales du som underviser at benytte ovenstående link, der blot giver dig adgang til de nødvendige funktioner.

Anbefalede browsere

  • Chrome (primært)
  • Firefox

Er du Mac-bruger? Hvis du har en Mac-computer, anbefales du at gå forbi SDU IT Servicedesk for at få tilpasset dine indstillinger, da der kan forekomme problemer med at logge ind.

Er det første gang, du bruger ODIN?

Hvis det er første gang, du bruger ODIN, skal du trykke på dit navn i højre hjørne og vælge ”Det Naturvidenskabelige Fakultet”. Dette skal du kun gøre første gang, du logger ind i ODIN. ­

OBS: Hvis knappen ”Jeg er færdig med at redigere” eller ”Gem” mangler, så zoom ud på din browser – det gør du ved at klikke på prikkerne i højre hjørne af din browser.

I ”Oversigt over fag-/kursusbeskrivelser du har adgang til at redigere i” finder du de kurser, der er åbnet op for.

Sådan redigerer du en kursusbeskrivelse: Tilføjes medio juni.

  • Vælg den kursusbeskrivelse, du vil redigere (blå blyant)
  • Lås kursusbeskrivelsen op, hvis den er låst (Orange knap)
  • Lav dine rettelser i de tilgængelige tekstfelter (hvide felter)
  • Vælg ”jeg er færdig med at redigere” (blå knap)
  • Tryk gem (grøn knap)

 

Generelle anbefalinger, når du redigerer en kursusbeskrivelse i ODIN

  • Gem løbende – tjek, at du får systembeskeden ”Gemt”
  • Fjern formatering, hvis du kopierer fra et andet dokument (eks. Word)
  • Hvis du skal redigere videre i kursusbeskrivelsen på et senere tidspunkt, så husk næste gang at opdatere din browser, og at logge ind på ny.

 

Eventuelle fejlmeldinger under udarbejdelse af kursusbeskrivelse

  • Kan ikke redigere fagbeskrivelse
  • Fejl ved gem
  • Prøv at gemme igen
  • Forsøg på at gemme kursusbeskrivelsen mislykkedes. Hvis det ikke virker ved næste forsøg kontakt da supporten
  • Vent venligst

Hvis du har problemer med at gemme ændringerne, så vent og gem igen. Hvis det ikke virker, så opdatér siden. Det kan være en god idé at kopiere dine ændringer over i et tekstdokument, da du ellers kan risikere, at de ikke er blevet gemt.

Hvis du oplever problemer eller har generelle spørgsmål til ODIN, er du velkommen til at skrive til NAT ODIN Mailboks: nat-odin@sdu.dk eller kontakte Camilla Katrine Hollmann (camkat@sdu.dk) i studieadministrationen på Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat.

Du er også velkommen til at komme forbi eller booke et møde, hvis du har brug for en kort introduktion til ODIN.

Ved gentagne fejlmeldinger bedes du sende kursuskoden samt et screenshot af fejlen til nat-odin@sdu.dk, og vi vil sende din sag videre til ODIN-supporten på SDU.

Under udarbejdelse

Følgende punkter er kun relevante for dig, der er studiesekretær, uddannelsesleder eller er en del af et uddannelsesudvalg.

På Studieadministrationens Sharepoint-site ligger følgende vejledninger:

  • Liste - gennemgang af kurser med ændringer (link)
  • Tjek af censur og bedømmelsesform (Vejledning til ODIN-liste + kommende Excel-ark) (link)
  • Download redigerbart studieforløb i Excel (link)
  • Se hvilke studieforløb kurset indgår i (link)
  • Send i flow til studieadministration (Tilføj "Jeg er færdig med at redigere"-knap – i oversigten) (link)
  • Lav liste i ODIN – dataudtræk i Excel (link)

 

Rediger kursusbeskrivelser i ODIN

sdu.dk/editcourse

Sidst opdateret: 21.06.2023