Skip to main content
DA / EN
Mindeord

Mindeord for professor James W. Vaupel

Søndag den 27. marts 2022 døde Jim Vaupel efter et uventet og kort sygdomsforløb. Dermed mistede vores universitet og Danmark, ja hele verden, en førende demograf og aldringsforsker.

På universitetet var Jim Vaupel professor i sundhedsvidenskab, i naturvidenskab og i samfundsvidenskab. Dem har vi ikke mange af. Og det vidner om hans bredde og hans evner til at tænke på tværs af de forskellige videnskaber.

Jim Vaupel blev født i New York den 2. maj 1945. Han tog sin universitetsuddannelse på Harvard University i Boston, hvor han også mødte Bodil, som han blev gift med. De fik to døtre. Bodil er dansk og aftalen var vist nok, at de ville flytte til Danmark, når døtrene skulle begynde i skole.

Jim Vaupel fik ph.d.-graden i 1978 fra Harvard University med afhandlingen “Early Death: A Policy Analysis of the Prospects for Saving Lives”. Allerede et par år forinden var han startet på Duke University som adjunkt, og der blev også plads til flere gæsteforskerophold på det internationale institut for anvendt systemanalyse i Wien.

Fokus på aldring

Mere og mere fokuseredes Jim Vaupels forskning på aldringens biologi, epidemiologi og demografi. Jim Vaupel udfordrede den dengang dominerende opfattelse, at der er en biologisk defineret øvre grænse for vores forventede levetid – og at vi var ved at nå denne grænse.

Vaupel og efterhånden mange andre forskere har kunnet vise, at sådan forholder det sig ikke, og så sent som sidste år kunne han sammen med to af vores yngre kolleger på Dansk Center for Demografi på SDU vise, at vores forventede levetid øges år for år med forbavsende konstant hastighed på næsten 3 måneder for kvinder og lidt mindre for mænd.

I 1991 var døtrene ved at nå skolealderen, og Bodil og Jim flyttede til Danmark. Vi var heldige, at han valgte Syddansk Universitet (dengang Odense Universitet). Et nystartet Institut for Sundhedstjenesteforskning, gode danske sundhedsdata, herunder Tvillingeregistret i Odense – en ung forskerkollega og en dygtig dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gjorde udslaget for Jim Vaupel.

Tænk stort og vær flittig

Jim Vaupel lærte os mange ting, blandt andet at tænke stort - både i forskningsspørgsmål, at publicere i de allerbedste tidsskrifter og med hensyn til størrelserne på ansøgte forskningsbevillinger.

Tænk stort, vær flittig og skab stærke alliancer – det var hans egne ledetråde, og sammen med hans begavelser bragte de ham langt. Også bogstavelig talt. Han rejste hele tiden: Kina, Rusland, Mexico, USA, Europa – og mange af hans utallige artikler blev skrevet på flyveren og under mellemlandinger.

I 1996 blev Jim Vaupel headhuntet til at skabe og være direktør for det nye Max Planck Institut for Demografisk Forskning i Rostock. Bodil og Jim forblev boende i Kerteminde, så rejseaktiviteten blev ikke mindre. Udover selve Max Planck instituttet skabte han i de næste 10 år væsentlige europæiske forskningsinstitutioner som European Doctoral School of Demography, tidsskriftet Demographic Research, og Population Europa – som binder demografiforskning sammen i Europa.

Indstillet til Nobelprisen

Jim Vaupel forlod aldrig SDU helt. Han fastholdt en deltidsstilling og fortsatte samarbejdet, ligesom han havde gjort i årtier på Duke University. Og da han noget mod sin vilje skulle gå på pension fra direktørstillingen i Rostock, fik han i 2014 aftalt et samarbejde mellem Max Planck Instituttet og SDU, hvortil han tog ti af de dygtigste forskere med sig.

Herudfra dannede han i 2018 centret med det mundrette navn Interdisciplinary Centre on Population Dynamics, forkortet CPop (på dansk: Dansk Center for Demografi) som er placeret under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet men med grene ud til i alt fire fakulteter.

Jim Vaupel var æresdoktor ved flere universiteter, modtog en lang række internationale priser, og var indstillet til Nobelprisen flere gange.

Et privilegium at arbejde med

Det var et privilegium for os at arbejde sammen med Jim Vaupel. Hans virketrang og vilje til at hjælpe især yngre forskere frem imponerede os hele tiden.

Han havde ikke tid til at dø, for han havde lige i en videnskabelig artikel lagt et forskningsprogram frem for de næste 10 år. Men han nåede vitterligt utroligt meget i det liv, som biologiske tilfældigheder uventet gjorde kort.

Vores tanker går til Bodil, døtrene Anna og Sofie og de fem børnebørn.

Jens Ringsmose, Marianne Holmer, Sten Rynning og Ole Skøtt, rektor og dekaner på Syddansk Universitet

 

 


Redaktionen afsluttet: 05.04.2022