Skip to main content
DA / EN

SUND Forskerstøtte

Få mere tid til forskningen - SUND Forskerstøtte hjælper nu også, efter bevillingen er givet

Når bevillingen er i hus, begynder arbejdet med at få projektet godt fra start og sikkert i mål. Her kan forskere på SUND nu få mere hjælp fra SUND Forskerstøtte.

Af SUND Kommunikation, 11-08-2026

Projektstyring, koordinering og administration fylder i de fleste større forskningsprojekter. Det er nødvendigt, men det tager tid fra forskningen. Derfor udvider SUND Forskerstøtte nu sit tilbud til forskere på SUND.

Fremover kan forskere, der har hjemtaget større bevillinger med budget til projektstyring, få støtte til at komme godt fra start, holde overblik undervejs og få projektet sikkert i mål.

Tilbuddet er en del af SUNDs forskningsstrategi frem mod 2030, hvor styrket forskningsstøtte er et vigtigt fokusområde - også efter bevillingen er givet.

Som led i indsatsen har SUND Forskerstøtte ansat to nye forskningsrådgivere, Nicklas Abild og Astrid Jarre. Deres opgave er at gøre det lettere for forskere på SUND at håndtere og administrere bevillinger og dermed frigive tid til forskning.

Mød de nye forskningsrådgivere

Nicklas Abild har erfaring med projektledelse fra Social- og Boligstyrelsen, hvor han blandt andet har ledet projekter på socialområdet.

Astrid Jarre har mange års erfaring med at lede store og komplekse forskningsprojekter. Hun har en naturvidenskabelig baggrund og stor erfaring med tværfaglig forskning og er særligt optaget af at støtte projekter, der går på tværs af fagligheder. Astrid arbejder på deltid.

Sammen bringer Nicklas og Astrid forskellige erfaringer og kompetencer i spil med et fælles mål om at hjælpe forskere på SUND med at drive stærke og succesfulde forskningsprojekter.

Hvad kan du få hjælp til?

SUND Forskerstøtte kan hjælpe med at skabe overblik, understøtte koordinering og sikre fremdrift i projektets forskellige faser fra opstart til afslutning.

Det kan for eksempel være hjælp til at:

  • skabe overblik over bevillingen og de krav, der følger med
  • afklare juridiske, økonomiske og administrative spørgsmål tidligt
  • holde løbende statusmøder, så der sikres fremdrift i projektet
  • sikre en god dialog med bevillingsgiveren
  • inddrage interessenter
  • sikre og synliggøre den værdi, projektet skaber for samfundet.

Forskerstøtten fungerer som én samlet indgang til relevant støtte på SUND og SDU og hjælper med at koordinere den rette hjælp, når der opstår behov undervejs.

Vil du høre mere?

Har du et større projekt på vej, eller vil du vide mere om, hvordan SUND Forskerstøtte kan hjælpe dig efter en bevilling, så kontakt Anne Kathrine Overgaard, leder af SUND Forskerstøtte.

Anne Kathrine Overgaard
Mail: aovergaard@health.sdu.dk
Telefon: +45 65 50 10 43

Du kan også tage fat i Forskerstøttens frontløber på dit institut. Find frontløberen på dit institut her.

Redaktionen afsluttet: 11.08.2026