Den mundtlige midtvejsevaluering er dialogbaseret og giver mulighed for at justere undervisningen undervejs. Her kan du læse om formål, anbefalinger og måder at tilrettelægge midtvejsevaluering på.
Det anbefales, at underviser og/eller fagansvarlig gennemfører både en forventningsafstemning ved fagets begyndelse og en mundtlig midtvejsevaluering med de studerende på alle gennemløb af faget.
Ved fagets begyndelse bør underviser og/eller den fagansvarlige:
præsentere fagets indhold, læringsmål og forventninger til de studerendes indsats
forklare form og kriterier for evaluering
afdække de studerendes egne forventninger i dialog
Dette skaber et fælles udgangspunkt og gør det lettere at følge op senere.
Midt i undervisningsforløbet anbefales en dialogbaseret evaluering mellem
underviser/fagansvarlig og de studerende. Der er fuld metodefrihed, og
underviser vælger selv tilgang og tidspunkt.