Graviditetspolitik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet
Formål:
- at beskytte den gravide og fosteret
- at kommende forældre oplever Det Naturvidenskabelige Fakultet som en tryg arbejdsplads
- at den gravide kan blive på arbejdspladsen længst muligt
- at angive mulighederne for, at den gravide kan tilrettelægge arbejdet med størst mulig hensynstagen til graviditeten
- at sikre en ensartet behandling af gravide
- at sikre en tydelig graviditetspolitik
For at sikre en tryg arbejdsplads må den gravide, kollegaer og ledelse indgå et samarbejde, der går ud på at overholde reglerne for gravides arbejde. Arbejdet skal tilrettelægges således, at eventuelle risikomomenter elimineres – enten ved substitution med andre stoffer, fysiske hjælpemidler, personlig beskyttelse eller fritagelse for visse risikofyldte arbejdsprocesser.
Er det ikke muligt ved omlægning af arbejdsgange og ændrede procedurer at sikre den gravide et betryggende arbejdsmiljø, skal den gravide overflyttes til andet arbejde.
Det er den nærmeste leder, dvs. forskningsledere, afdelingsledere mv., der i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten har ansvaret for at den gravides arbejde planlægges og udføres uden risiko for påvirkninger, der kan indebære fare for den gravide/fosteret. De kan søge hjælp og vejledning hertil i arbejdsmiljøgruppen, hos SDUs arbejdsmiljøkonsulent, rådgivere, arbejdsmedicinsk klinik mv.
Så snart den daglige leder er bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer, skal der udarbejdes en individuel skriftlig arbejdspladsvurdering, og arbejdsopgaver, der indeholder risikofaktorer, må ikke udføres, før de er vurderet og fundet forsvarlige.
Hvis det i laboratoriet ikke er den daglige leder, der vejleder den gravide, bør laboratorievejlederen deltage i afklaringen, men det er stadig den daglige leder, der har ansvaret.
Den gravide er endvidere selv forpligtet til at skabe trygge arbejdsforhold i samarbejde med sine kollegaer og til at overholde reglerne for gravides arbejde. Af hensyn til planlægningen af arbejdet opfordres den gravide til at henvende sig til den daglige leder så tidligt som muligt i graviditeten – specielt hvis der arbejdes i laboratorium.
Det skal tilstræbes, at arbejdsmiljøet er så sikkert, at særlige foranstaltninger for gravide og ammende er unødvendige. I alle områder skal der minimum hvert 3. år udarbejdes en generel APV. I den forbindelse vurderer arbejdslederen i samarbejde med den givne arbejdsmiljøgruppe/udvalg om arbejdsstedet er sikkert også for gravide og ammende. Konstaterer man problemer for gravide og ammende i området, skal disse problemer søges forebygget.
For at sikre en smidig og problemfri tilbageindslusning til jobbet og arbejdspladsen skal der for alle medarbejdere, der kommer tilbage efter barselsorlov, afholdes informationsmøder med henholdsvis den nærmeste leder og kollegaer. Her skal medarbejderen briefes om, hvad der er sket i afdelingen under orloven, hvor afdelingen er nu, og hvad arbejdsopgaverne er m.v. For nogle medarbejdere vil det også være vigtigt, at der holdes tæt kontakt mellem det enkelte arbejdssted og medarbejderen under selve barselsorloven.
I henhold til Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø skal en arbejdsgiver – når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer – sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.
Grundlæggende skal arbejdsgiveren altid udføre en risikovurdering, der både handler om påvirkningens farlighed og dens styrke og varighed. Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid eller ammende kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal han/hun foretage sig følgende i prioriteret rækkefølge over for den gravide eller ammende:
- sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt
- ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt
- overføre den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt
- beslutte, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde
På Det Naturvidenskabelige Fakultet udarbejdes en individuel skriftlig graviditets-APV.
Arbejdspladsvurderingen for den gravide/ammende skal udarbejdes af arbejdsgiveren i samarbejde med den lokale arbejdsmiljøgruppe.
Risikovurderingen i relation til graviditeten/amningen kan imidlertid være kompliceret. Kan arbejdsgiveren ikke selv eller i samarbejde med en arbejdsmiljørådgiver lave den nødvendige risikovurdering, kan den gravides/ammendes egen læge eller arbejdsmiljørepræsentant henvise hende til Arbejdsmedicinsk Klinik, der så vil kunne hjælpe i disse tilfælde.
Den arbejdsmedicinske undersøgelse er en lægesamtale af ½ -1 times varighed. Ved samtalen er det lægens opgave at foretage en detaljeret gennemgang af den gravides/ammendes daglige arbejde og arbejdsmiljø, således at en eventuel risiko for fosteret eller graviditeten/amningen opdages.
Risikofaktorerne, som Arbejdsmedicinsk Klinik ser på, er fysiske faktorer (løft, træk, skub, langvarigt gående eller stående arbejde, ekstreme temperaturer, stråling mv.), kemiske og smitsomme påvirkninger.
Efter lægesamtalen kan det være nødvendigt at lægen indhenter yderligere oplysninger, hvilket ofte er tilfældet, når den gravide/ammende udsættes for kemiske påvirkninger.
Lægen vurderer risikofaktorer og afgør, om den gravide/ammende kan fortsætte med sit nuværende arbejde eller ej.
Fysiske påvirkninger
Når du er gravid ...
- bør du undgå at gå op på stiger
- bør du veksle mellem siddende og gående/stående arbejde fra omkring uge 13
- må du ikke løfte byrder på mere end 10-12 kg fra omkring uge 13
- bør du fra uge 20 have så lille belastning som muligt under træk og skub
- må du fra uge 25 ikke løfte byrder på mere end 5-6 kg på grund af den øgede rækkeafstand til byrden
Psykiske påvirkninger
Du skal være opmærksom på dit eget velbefindende, og en graviditet kræver ofte at du går ned i for eksempel arbejdstempo. Som gravid kan du derfor opleve, at kroppen ikke længere klare det, du kunne byde dig selv før graviditeten.
Som gravid skal du være særligt opmærksom på:
- plukkeveer, der tager til i hyppighed og længde og begynder at gøre ondt
- ryg- og bækkensmerter, der ikke går væk; de er ofte forårsaget af, at du ikke lytter og hviler, når kroppen beder om det
- utilpashed og hovedpine, måske som følge af dårlig søvn og anspændthed i hele kroppen
- søvnbesvær
- træthed om morgenen
- besvær med at overskue hverdagen
Der er der forskel på at have en travl hverdag og at være stresset over lang tid. Grænsen kan dog være svær at finde og er forskellig fra menneske til menneske.
Hvis du er i tvivl og bekymret om dine tiltagende plukkeveer, så tag en snak med din jordemoder om det. Hvis der er lang tid til din næste aftale, så ring og bed om en ekstra tid, eller kontakt din egen læge.
Lyd og ultralyd
Lyd i det hørbare område, dvs. 20-18.000 Hz medfører ikke særlig risiko for fosteret.
Du skal undgå direkte kontakt med ultralyd, dvs. frekvenser over 18.000 Hz. Ultralyd anses for at være en påvirkning, der kan udgøre en fare for graviditeten, idet høje niveauer kan medføre celleskader i biologisk væv ved direkte kontakt, for eksempel ved forplantning gennem væsker eller faste genstande, men ikke gennem luft.
Fosteret udsættes derfor ikke for skader ved brug af ultralydsapparat, hvis du undlader at placere dig direkte op ad emner, der leder ultralyd. Dette betyder så til gengæld, at du ofte ikke selv kan foretage sonikering.
Varme
Du bør undgå ekstrem varme (> 35 ̊C).
Da den første tredjedel af graviditeten er den mest sårbare periode, bør arbejdsgiveren orienteres så tidligt som muligt. Arbejdsgiveren skal selvsagt have kendskab til graviditeten, før det i praksis er muligt at leve op til ansvaret om at ”beskytte gravide og ammende ansatte mod farer, som for dem er særlig alvorlige”.
Anvend Kemibrug til at gennemgå de stoffer, blandinger og materialer, som den gravide/ammende arbejder med, og vurdér, om der skal ændres i hendes arbejdsrutiner med disse stoffer og materialer.
Vurdér også, om der er stoffer, blandinger eller materialer, som den gravide/ammende ikke må arbejde med. I den forbindelse skal der være særlig opmærksomhed omkring arbejdet med stoffer mærket med nedenstående H-sætninger.
Hver enkelt arbejdsmiljøgruppe kan trække en liste fra Kemibrug med de stoffer, der kræver særlig risikovurdering i forbindelse med graviditet/amning. Spørg arbejdsmiljørepræsentanten.
Arbejdsgiveren skal lave en vurdering af risikoen, når gravide/ammende arbejder med eller udsættes for stoffer og materialer med følgende risikosætninger på etiketten:
- H340: Kan forårsage genetiske defekter
- H341: Mistænkt for at forårsage genetiske defekter
- H350: Kan fremkalde kræft
- H350i: Kan fremkalde kræft ved indånding
- H351: Mistænkt for at fremkalde kræft
- H360: Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn
- H361: Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn
- H362: Kan skade børn, der ammes
- H370: Forårsager organskader
- H371: Kan forårsage organskader
Også stoffer, blandinger eller materialer, som beviseligt medfører en farlig optagelse gennem huden, skal der være særlig opmærksomhed på i den gravides/ammendes arbejdsmiljø. Det gælder følgende H- sætninger:
- H310: Livsfarlig ved hudkontakt
- H311: Giftig ved hudkontakt
- H312: Farlig ved hudkontakt
- H370: Forårsager organskader ved hudkontakt
- H371: Kan forårsage organskader ved hudkontakt
- H372: Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt
- H373: Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt
Arbejde med pulverform af ovenstående stoffer samt arbejde med flygtige stoffer bør undgås.
Stoffer og materialer, der er mærket med andre H-sætninger, kan også have effekter, som fosterets celler kan være følsomme overfor. Derfor skal der også foretages en konkret vurdering, når den gravide arbejder med eller udsættes for følgende stoffer og materialer:
- Hormonforstyrrende stoffer
- Stoffer omfattet af Arbejdstilsynets kræftbekendtgørelse
- Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler
- Bekæmpelsesmidler
- Tungmetaller
- Anæstesigasser
- Kvælende gasser
Læs altid arbejdspladsbrugsanvisningerne for de enkelte stoffer, der arbejdes med!
De generelle sikkerhedsregler skal overholdes, og der skal tages højde for de mængder og koncentrationer af stoffet, der arbejdes med og varigheden af arbejdet.
Farlige stoffer skal altid så vidt det er muligt substitueres med andre, mindre farlige. Man kan reducere risikoen betydeligt ved indkapsling af stoffet eller processen, lokal udsugning, stinkskab eller ved brug af personlige værnemidler. Der kan evt. indkøbes afvejede mængder, færdige opløsninger, kit eller granulater frem for pulver mv.
Alle medarbejdere skal, inden arbejdet med åbne radioaktive kilder påbegyndes, modtage en grundig introduktion i arbejdet – og skriftlige procedurer udleveres til gennemlæsning. Herunder skal kvinder i den forplantningsdygtige alder instrueres af den daglige leder/vejleder om, at der gælder særlige regler ved graviditet.
Den gravide gøres bekendt med bekendtgørelsen om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
Kvinder skal give meddelelse om graviditet til arbejdsgiveren så tidligt som muligt. Efter meddelelsen om graviditet skal den ansvarlige daglige leder i samarbejde med den gravide vurdere størrelsen af dosis til det ufødte barn i graviditeten. Ved tvivl kan den resulterende skriftlige arbejdspladsvurdering forelægges Sundhedsstyrelsen til endelig vurdering.
Gravides arbejde skal tilrettelægges således, at der ikke er risiko for, at dosis til det ufødte barn i graviditeten overstiger 1 mSv. Herunder skal tages højde for risikoen for stråledoser, som følge af utilsigtede hændelser/uheld.
- Hvis dosis med sikkerhed vurderes mindre end 1 mSv: Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger til nedsættelse af stråleudsættelsen og overvågningen af denne.
- Hvis dosis antages at være mindre end 1 mSv: Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til nedsættelse af muligheden for stråleudsættelse og mht. dosisovervågningen må måleperiode ikke overstige 1 måned.
- Hvis dosis antages at være større end 1 mSv: Den gravide skal flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre sandsynlighed for stråleudsættelse om nødvendigt suppleret med en måleperiode på ikke over 1 måned mht. dosisovervågningen, eller den gravide må flyttes til andet arbejde, der ikke
medfører udsættelse for ioniserende stråling.
Gravide må ikke foretage jodering med I-125.
Gravide må ofte ikke udtage direkte fra radioaktive stamopløsninger
Persondosimeter
Fortsætter den gravide med arbejdsopgaver, hvor der i henhold til bekendtgørelsens kapitel 9, § 68 stk. 2 skal bæres persondosimeter, skal måleperioden for disse være 1 måned.
Amning
Ammer en kvinde i en periode, hvor hun arbejder med radioaktive stoffer, skal der tages hensyn til dette.
Men arbejdes der med aktivitetsmængder mindre end grænserne i en S1-tilladelse, er der er normalt ingen grund til, at kvinden flyttes til andet arbejde.
De gældende regler for laboratorieklassifikation skal altid følges, og der skal gives en grundig instruktion af den instruktionsansvarlige (vejleder/daglige leder) før arbejdets påbegyndelse.
Undgå arbejde med visse forsøgsdyr
Forsøgsdyr kan udgøre en fare for fosteret:
Forsøgsdyr kan bære en protozo, toxoplasma gondii, som hos os mennesker kan give toxoplasmose(haresyge). Det anbefales, at du hos din læge får taget en blodprøve til bestemmelse af antistoffer mod toxoplamose. Dyrene kan også testes. Ved tilstedeværelse af antistof kan arbejdet fortsætte som hidtil, i modsat fald skal du flyttes til andet arbejde.
Alle forsøgsdyr, som anvendes på Biomedicinsk Laboratorium, kommer dog fra certificerede producenter, og er Specifikt Patogen Fri (SPF). Ud over en række specificerede patogener er alle dyr fri for toxoplasma, og der er således ingen fare for toxoplasmose ved arbejde med forsøgsdyr på Biomedicinsk Laboratorium.
Der bør i hvert enkelt tilfælde laves en risikovurdering, hvis du arbejder med injektioner i forsøgsdyr med risikobetonede stoffer (cancercellelinjer, radioaktive stoffer, toksiner, m.m.), samt inhalationsanæstesi – Isofluran/sevofluran – da der ofte anvendes åbne systemer i forbindelse med inhalationsanæstesi af små forsøgsdyr.
Undgå at arbejde med fjerkræ/fugle
Desuden bør du ikke arbejde med fugle/fjerkræ pga. faren for ornithose (papegøjesyge).
Både toxoplasmose og ornithose kan forårsage fosterskader.
Undgå at arbejde med biologiske agenser af særlig farlighed for gravide
For eksempel kan Listeria give hjernehindebetændelse.
Patientmateriale
Vær opmærksom, når du arbejdes med blod og vævsprøver; alt patientmateriale betragtes som potentielt smittefarligt og behandles derefter.
En vaccination mod smitsom leverbetændelse inden arbejdets påbegyndelse/inden en eventuel graviditet anbefales.
Hvis du allerede er gravid, skal du undgå arbejde med blod og vævsprøver.