Skip to main content
Medarbejderportal for IMM

Jeg skal være soloforælder

For dig, der har fået et barn eller modtaget et barn den 1. april 2026 eller senere

Se barselsvejledningen samt administrationsgrundlaget (medst.dk) for nærmere oplysninger.

Du betragtes som soloforælder, når barnet kun har én juridisk forælder ved fødslen eller modtagelsen, fx:

  • Når den anden forælder er død for fødslen,
  • Når en enlig mor har fået barn med ukendt donor ved assisteret reproduktion,
  • Når en enlig far har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor/rugemor, eller
  • Når en eneadoptant adopterer.

Orlov med barselsdagpenge

Som soloforælder har du ret til 22 ekstra ugers orlov med barselsdagpenge ud over de 24 ugers orlov med barselsdagpenge, som tilkommer dig som forælder.

Du har dermed i alt ret til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

De 22 ugers ekstra orlov skal afholdes inden barnet bliver 1 år/inden 1 år efter barnets modtagelse, dog med mulighed for forlængelse og udskydelse til afholdelse inden barnet fylder 9 år, iht. de almindelige betingelser og regler herom. 

Løn under orlov

Som soloforælder har du ret til løn efter reglerne i statens barselsaftale.

Herudover har soloforældre ret til yderligere 10 ugers løn (af de samlede 22 uger) under orlov efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Den ekstra lønret gælder for børn født eller modtaget den 1. april 2026 eller senere.

Retten til løn er betinget af, at betingelserne for dagpengerefusion er opfyldt.

Overdragelse af orlov til nærtstående familiemedlemmer

Som soloforælder kan du efter barselslovens regler overdrage dele af den ikke-øremærkede orlov til et nærtstående familiemedlem, fx bedsteforældre eller søskende.

Hvis den anden forælder er afgået ved døden, kan orlov også overdrages til den afdøde forælders forældre eller søskende.

Det nærtstående familiemedlem skal afholde orloven inden for de frister, der følger af barselsloven. Dette kan drøftes nærmere med HR, da der er en række betingelser, der skal opfyldes.

Orlov soloforædre

 

Spørgsmål om barsel?

Hvis du har spørgsmål om barsel? Skrive til os!

Skriv til hcm-fravaer@sdu.dk

Sidst opdateret: 21.09.2022