Lokale mål skal hjælpe med at reducere udledninger fra rejser

SDU’s bestyrelse besluttede med klimaplan 2.0 (perioden 2025-2027), at udledningen af drivhusgasser fra tjenesterejser skal reduceres med 57 procent frem mod 2030.  

SDU holder sig fortsat inden for trendlinjen frem mod 2030. Men efter en periode med betydeligt fald i rejseaktiviteterne ses nu en stigning i udledningen fra tjenesterejser med 24 procent fra 2023 til 2024. Tallene for 2025 er endnu ikke klar. 

SDU ligger under den lineære trendlinje mod målet i 2030, men udledningen fra tjenesterejser har været stigende siden 2021 (”SDU Klimaregnskab 2018-2024” side 7).

I indsatsen for at reducere udledningen – som ikke mindst skyldes flyrejser – frem mod 2030, har SDU’s direktion besluttet, at de enkelte hovedområder – fakulteter og Fællesadministrationen – får et selvstændigt reduktionsmål.

Mål reguleres efter medarbejderudvikling og rejseintensitet

Det sker gennem en ny fordelingsmodel for tjenesterejser. SDU’s samlede mål er fortsat 57 procent i 2030, men reduktionsansvaret fordeles til hvert hovedområde ud fra udviklingen i antallet af medarbejdere og rejseaktivitet. Hovedområdernes egne måltal skal omsættes til lokale prioriteringer og initiativer.

– Det er nødvendigt med en tydelig lokal forankring. Rejseaktiviteten varierer meget mellem hovedområderne, og derfor giver det mening, at hvert område får et mål, der afspejler aktivitet og rammevilkår. Hvis vi skal nå 2030-målet, kræver det, at hovedområderne omsætter måltallene til konkrete prioriteringer lokalt, siger universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind.

Nyt rejsecirkulære og nye forventninger til adfærd

Som ramme for arbejdet godkendte direktionen i december SDU’s interne cirkulære om tjenesterejser. Cirkulæret fastslår blandt andet, at bæredygtige transportformer skal være det naturlige valg, og at flyrejser som udgangspunkt kun anvendes, når der ikke er realistiske alternativer.

Cirkulæret sætter rammen, men ændrer ikke rejseadfærd. Det kræver indsigt i de lokale rejsemønstre og en systematisk opfølgning.

De nye måltal bliver en del af den samlede ledelsesdialog, bl.a. på halvårlige møder mellem rektor, dekan og universitetsdirektør. En forudsætning for at lykkes er, at hovedområderne får bedre adgang til data om rejseaktivitet og udledninger, så enhederne får et bedre grundlag for at handle klimavenligt.

Støtte til lokal forankring

Fællesadministrationen vil i den kommende tid tilbyde hjælp til hovedområderne i arbejdet med rejsedata og reduktion af udledninger. Målet er, at arbejdet bliver en del af universitetets daglige drift.

Data viser, at omkring 80 procent af udledningen fra tjenesterejser kommer fra ca. 20 procent af rejserne. Det kan derfor være relevant lokalt at se nærmere på rejsemønstre og transportvalg i de grupper.

Støtten handler ikke om kontrol, men om at give bedre værktøjer til mere oplyste reduktionstiltag.

– Vi er et universitet, og tjenesterejser er en helt nødvendig del af forskning, samarbejder og faglig udvikling. Formålet er ikke at begrænse nødvendige rejser. De nye beslutninger indebærer derimod en forventning om, at flyrejser i højere grad vurderes i forhold til, om de er nødvendige, og om der findes et klimavenligt alternativ. Arbejdet med at reducere udledningen skal gerne blive en integreret del af den lokale ledelsesopgave, og formål, frekvens og alternativer skal være tydelige parametre i beslutningen om at rejse, understreger Thomas Buchvald Vind.