Projekter, hvor løsninger og viden er klar til at blive testet, demonstreret og evalueret i relevante, virkelighedstro miljøer.
Der kan søges op til 400.000 kroner pr. projekt.
Ansøgningsfristen er 16. september kl. 23.59.
Det er ikke forventningen, at midlerne fra MedTech Odense kan eller skal finansiere det fulde projekt, men at de skal anvendes til en specifik leverance, der kan bringe projektet et skridt på vejen.
Midler kan f.eks. anvendes til:
- Konceptudvikling, prototyping og videreudvikling af en konkret MedTech løsning fra idé til proof-of-concept stadiet.
- Validering der demonstrerer, at løsningen er pålidelig, kan fungere sammen med andre nødvendige teknologier, kan produceres og at forhold omkring regulering og impact er velbeskrevet.
- Videreudvikling og forberedelse af en teknologi til klinisk test inklusive afprøvning i et relevant klinisk miljø med det formål at indsamle data og feedback om løsningens egnethed i klinisk praksis med sigte på fremtidig regulatoriske godkendelser (f.eks. CE).
- Tværfaglige samarbejder mellem forskere, klinikere, udviklere og/eller virksomheder ift. videreudvikling af en teknologi eller løsning
- Afdækning af barrierer for skalering og implementering.
- Tilkøb af relevante kompetencer i et allerede igangværende projekt, der gør projektgruppen moden til at ansøge om innovationsmidler fra større eksterne fonde.
- Formålsdrevet forskning, der inddrager relevante slutbrugere med henblik på videreudvikling af en konkret MedTech løsning.
Vil du vide mere om dine muligheder for at søge midler, har du mulighed for at deltage i et Q&A webinar.
Q&A webinar den 25. juni kl. 15-16.30: Se Q&A fra webinar
Q&A webinar den 28. august kl. 10-11.30: Deltag via TEAMS